- Uden blodet var jeg død

Se billedgalleri
30-årige Ann-Birgitte Pedersen har modtaget 36 portioner blod i løbet af de seneste to år. Uden donorblodet var hun ikke i live i dag. Hun håber, at det er ved at være sidste gang, hun skal på hospitalet og have blod. Hendes egen knoglemarv er nemlig begyndt selv at producere blodceller igen, efter den hårde kemo-kur hun var igennem for at slå kræften ihjel. Ann-Birgitte Pedersen arbejder igen på fuldtid som frisør og sælger.

- Uden blodet var jeg død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som 27-årig fandt Ann-Birgitte Pedersen ud af, at hun havde lymfeknudekræft. Hendes liv har siden afhængt af andres blod

Ann-Birgitte Pedersen har modtaget 36 portioner blod de seneste to år - eller lidt over 16 liter.

I første omgang var det en livsnødvendighed. Derefter hjalp det hende til hurtigere at komme tilbage til hverdagen og kunne alle de ting, hendes jævnaldrende kan.

Med sit lange lyse hår, brune teint og glimt i øjet ligner hun ikke en person, som for knap et halvt år siden lå dødsyg på Odense Universitetshospital. Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad den væsentligste årsag er til, at hun kom sig ovenpå sin kemobehandling og er tilbage på fuld kraft.

- Uden folk, der vil give deres blod til personer som mig, havde jeg ikke overlevet, fortæller den nu 30-årige Ann-Birgitte Pedersen.
Her er blodet endt i den afdeling i blodbanken, hvor det bliver delt i plasma, røde blodlegemer og blodplader. Bioanalytiker Helle Bruhn hænger de røde blodlegemer op, så alle de hvide blodlegemer bliver filtreret fra. Det skal de, fordi de vil gøre større skade end gavn hos modtageren. De hvide blodlegemer fungerer som forsvar mod infektioner fra blandt andet virus.
Her er blodet endt i den afdeling i blodbanken, hvor det bliver delt i plasma, røde blodlegemer og blodplader. Bioanalytiker Helle Bruhn hænger de røde blodlegemer op, så alle de hvide blodlegemer bliver filtreret fra. Det skal de, fordi de vil gøre større skade end gavn hos modtageren. De hvide blodlegemer fungerer som forsvar mod infektioner fra blandt andet virus.

En knude på halsen

Hun opdagede lymfeknudekræften i 2005 ved en knude på halsen, og har siden fået adskillige kemo-behandlinger.

Behandlinger, der ikke alene gik til angreb på kræftcellerne, men også på hendes knoglemarv. Det betød, at hun skulle have blod fra andre for at overleve, indtil hendes transplanterede knoglemarv selv begyndte at producere blodceller.

- Folk, der ikke har prøvet at have lave tal, (lav blodprocent m.m., red.) sætter ikke pris på, at deres knoglemarv fungerer, fortæller hun, mens hun med sammenknebne øjne forsøger at beskrive, hvordan det føles, når blodtallet er lavt.

- Jeg fik ekstremt ondt i hovedet, var træt og havde bare lyst til at ligge for mig selv med nedrullede gardiner, fortæller hun.

I løbet af hele sygdomsforløbet har Ann-Birgitte været sygemeldt i sammenlagt omkring halvandet år. I sidste sygdomsforløb, hvor kræften brød ud igen, var hun indlagt i en periode på fem uger, så sygdommen har længe styret hendes liv. Men det er fortid nu.
Fakta
Ann-Birgitte Pedersen har gennem sit sygdomsforløb på to år modtaget 16 liter blod.
- Blodet gør, at jeg kan tænke klart igen, fortæller Mona Marie Lillelund Hansen på 58 år, der modtager røde blodlegemer og blodplader. Hun har fået kemokur mod lymfeknudekræft. Her får hun to portioner blod. Mona Marie Lillelund Hansen producerer ikke selv nok røde blodlegemer og er derfor svimmel og får ondt i hovedet, fordi hendes blodprocent er for lav.
- Blodet gør, at jeg kan tænke klart igen, fortæller Mona Marie Lillelund Hansen på 58 år, der modtager røde blodlegemer og blodplader. Hun har fået kemokur mod lymfeknudekræft. Her får hun to portioner blod. Mona Marie Lillelund Hansen producerer ikke selv nok røde blodlegemer og er derfor svimmel og får ondt i hovedet, fordi hendes blodprocent er for lav.

Opvask og skænderier

Efter sin kræftsygdom sætter Ann-Birgitte Pedersen pris på de små ting i hverdagen.

- Jeg bekymrer mig ikke længere om opvasken, og livet er også for kort til småskænderier. Selv små ting gør mig taknemmelig, fortæller hun og kommer med et par eksempler.

- Jeg kan gå op ad trapperne til første sal uden at blive træt, jeg har energi til at gå i byen med vennerne og være sammen med min familie. Det betyder alt for mig i dag, fortæller hun.

Ann-Birgitte Pedersen har siden maj været tilbage på fuld tid som frisør og sælger. Samtidig dyrker hun dagligt motion.

- I februar troede jeg aldrig, jeg skulle komme til at løbe igen. Men nu spiller jeg tennis og løber. Jeg føler, at jeg er gået glip af en masse, mens jeg har været syg. Derfor er det meget vigtigt for mig at få min hverdag tilbage. Det kunne lade sig gøre, fordi jeg fik blod.

Heldigvis vil Ann-Birgitte Pedersen fremover langt sjældnere være at finde på sygehusets hæmatologiske afdeling. Hendes egen knoglemarv er nemlig ved at fungere næsten normalt igen og producerer flere og flere blodceller.

Egentlig ville hun helst have været fri for at få taget sit billede og blive interviewet til avisen, men så tænkte hun sig om en ekstra gang.

Ann-Birgittes bidrag

- Jeg kan jo aldrig selv blive bloddonor. Ikke efter jeg har haft kræft. Så det her er min måde at give noget tilbage på. Jeg håber, at folk forstår, hvad det betyder for personer som mig, at de giver blod til blodbankerne. Og at flere på den måde bliver bloddonorer.

- Uden blodet var jeg død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce