Merete Riisager (LA) gør status et år efter, hun blev undervisningsminister. Et ministerium, der passer perfekt til hendes profil og et hverv, der ikke kunne lade sig gøre uden, at mor og far en gang imellem kører over bæltet fra Tarup til København for at følge ungerne til badminton og fikse aftensmaden.

Hvordan har dit første år som minister været?

- Det har været vildt. Det er anderledes end alt andet, jeg har prøvet. Og jeg har prøvet meget forskelligt. Det er et stort ansvar og et stort maskineri at træde ind i. Det tager tid at finde ud af, hvordan systemet fungerer, så man kan bedrive politik.

Hvad har været mest overraskende ved at flytte ind på kontoret her?

- Jeg vidste, det ville være et vildt pres, og at hvert minut som minister er planlagt. Jeg har været programkoordinator, før jeg blev politiker. Det handler om at styre andre menneskers tid. Derfor har det været et kontroltab for mig at gå ind i politik.

Café Stiften

Mød de tre fynske ministre i Café Stiften mandag 15. januar fra kl. 16 til 18. Tilmelding kan ske på tlf. 66 11 11 11 (kun for fuldtbetalende abonnenter på Fyens Stiftstidende)

- Til gengæld er der andre ting, jeg ikke skal affinde mig med. Jeg har en uddannelse i pædagogik og har beskæftiget mig med uddannelse hele mit liv. Det har gjort arbejdet nemmere for mig. Har man ikke den faglige baggrund, kan det ske, at man får skubbet et talepapir hen og nogle citater, så læser man op - man kan være fuldstændig prisgivet som minister.

- Jeg kan sige: "Tusind tak for notatet, jeg finder på noget selv". Det kunne jeg ikke, hvis jeg var blevet miljøminister. Politikere, der ikke kommer ind med en faglig ballast, risikerer at blive marionetter for systemet.

For tre fynskvalgte folketingsmedlemmer har 2017 været helt særlig. De sidder i magtens centrum som ministre, og i tre juleinterview fortæller de om, hvordan det er at komme til tops.

I dag er det 41-årige Merete Riisager (LA) tiltrådte som Undervisningsminister den 28. november 2016.

Hun voksede op i Næsby på Fyn, men bor i dag i København med sin mand og deres to børn, .

Hvad er det sværeste ved jobbet??

- Det er vanskeligt at balancere synlighed i forhold til som minister at flytte noget. Hvis jeg hele tiden står ude og klipper snore over, når jeg ikke at bygge politik. Det løser jeg ved at samle mine besøg på enkelte lange dage, så jeg også har hele dage til at lave politik.

- En af de vigtigste ting for mig er, at de professionelle får friheden tilbage. Det kræver, at man udfordrer lovgivningen og systemerne, der ikke er gearet til at rulle ting tilbage.

Merete Riisager (LA) udpeger tre sager, der har betydet mest i 2017.

Fælles mål: Det krævede en ændring af loven, som gav mere frihed til lærerne. 3000 mål for folkeskolen gik fra at være bindende til at blive vejledende.

Fælles Grunduddannelse: Nyt tilbud til unge, der ikke kommer direkte ind på en ungdomsuddannelse.

- En stor reform, hvor vi lægger institutioner sammen og luger ud i vildmarken af tilbud for at samle flere af dem op, der ikke kommer direkte ind på en ungdomsuddannelse. Dem, som har behov for mere dansk, matematik eller personlig afklaring - eller har udfordringer.

Plads til kloge hænder: Et projekt i proces.

- Håndværksfag skal tænkes ind i udskolingen. Vi har haft første møde i forligskredsen og, der er opbakning og gode forslag. Det kan være praksisfaglige prøver eller et tilbud om erhvervsfaglige linjer i 7., 8., 9. klasse.

Er det de lange arbejdsdage værd?

- Bestemt. Alene kampen om fælles mål i folkeskolen, er det hele værd. En strid, der handler om, hvor meget centralstyring, der skal være af undervisningen helt ude i klasselokalet. Man kan ikke se på ydersiden, hvor voldsomt, det har været. Det sidste ord er heller ikke sagt i den sag, men pointen her er, at vi har vendt skuden, så der nu er mindre styring. Vi har rullet 3000 mål tilbage.

Hvordan mærker din familie, at de har fået en mor, kone og datter, der er blevet minister?

- De mærker det som et afsavn. Det er som regel mig, der laver mad, og det har de måttet klare selv det sidste år. De synes måske nok, det er spændende for mig, men kan børn få lov til at vælge, vil de altid vælge at se deres forældre mest muligt. Sådan er det også hjemme hos mig.

- Min datter sagde til mig efter et par måneder: Mor det minister-noget, det er en rigtig dårlig idé!

Hvad svarede du?

- Det kan jeg godt forstå, og det er fint, du siger det, men det er sådan, at når statsministeren ringer og spørger, om man vil hjælpe, så siger man ja.

Kan du indhente noget?

- Jeg kan tage dem med til nogle ting, og de kommer også i ministeriet. Jeg har sågar haft min datter med, når hun har været halvsløj. Hun kan ligge inde ved siden af, og jeg kan kigge til hende mellem møderne. Men det er et afsavn, familien skal bære, og det gør de heldigvis. Jeg kunne ikke klare det, hvis de ikke var med på præmissen.

- Mine forældre, der bor i Tarup nu, melder sig også på banen. De er gået på pension bortset fra enkelte opgaver, der kan udfordre pensionisttilværelsen. Min mor kan finde på, at køre fra Fyn bare for at køre ungerne til badminton og servere aftensmad, hvis det brænder på en dag. Min far er for eksempel god til at hjælpe, hvis jeg ikke kan nå at købe vinterstøvler, og det bare bliver koldere og koldere. Det er en voldsom stressfaktor. Det er en gave, at han så siger: Det fikser jeg. Det er bedsteforældrekærlighed og det, der ind imellem får tingene til at hænge sammen.

Hvordan har det været, at forlade pladsen i oppositionen og sætte sig for bordenden?

- I oppositionen kan man formulere sig præcis, som man vil. Når jeg nu er en del af en regering, skal jeg have hele regeringen med. Derudover gik vi ind i nogle forlig - for eksempel folkeskoleforliget. Det sætter en ny præmis for mit arbejde. Men samtidig giver det mig mulighed for at ændre tingene indefra.

Du var imod skolereformen, nu arbejder du med den. Kan du beskrive, hvordan det er?

- Fokus flytter. Jeg har det overordnede ansvar for, at skolen fungerer. Jeg har også et ansvar over for forligspartierne. Det må jeg tage på mig.

- Jag kan til gengæld sætte en ny retning for, hvordan vi taler om skolen. Både når det handler om mindre styring, men også, når vi taler om den boglige og den håndværksmæssige læring i skolen. Hvordan kan vi give plads til de børn, der vil bygge noget og arbejde med materialer? Det skal tænkes ind i udskolingen. Det arbejde går vi i gang med nu. Det nytter ikke, at udskolingen er sprittet af for de håndværksmæssige fag, hvis vi vil have, at de vælger dem, når de er færdige i folkeskolen.

Du har været populær blandt folkeskolelærere. Hvordan er det lykkedes?

- Jeg ser helst et skolevæsen, hvor der er mere skole nedefra, hvor der er bedre mulighed for at udvikle ude på skolerne. Selvom jeg ikke har nået alt det, jeg ville på et år, tror jeg, at mange lærere fornemmer, at jo længere tid jeg bliver siddende, jo mere kommer vi til at tale om, hvad der foregår ude i klasselokalerne.

- Det, der får mig til at stå op på de sure dage, er, når en lærer skriver en positiv besked. Det er jeg enormt taknemmelig for. Selvfølgelig skriver de også dem, der er uenige, og det kan være konstruktivt.

Er der henvendelser, du har brugt til noget afgørende?

- Slaget om de fælles mål blev startet af en lærer, Mette Fredriksen - sjovt nok! Det var en fælles bekendt, som sagde: du skal lige tale med hende. Jeg var lige begyndt som minister og skulle besøge skoler. Jeg begyndte hos Mette Frederiksen på Syvstjerneskolen i Værløse.

- Hun fortalte, hvordan hun brændte for at lave den gode undervisning, hun var ikke selv bange for at sætte mål, men hun mente, at de fælles mål og systemet bag dem var forfærdelig rigidt. Og hun gav mig syn for sagen. Derfor gik jeg hjem og begyndte at arbejde på det. Det har isoleret set, været den sag, jeg har brugt mest tid på.

Hvad vil du nå i '18?

- Det kommer til at handler om faglighed, frihed og om at få flere unge til at uddanne sig til håndværkere.

Regeringen vil spare på erhvervsuddannelser, hvordan hænger det sammen med dit fokus i '18?

- Der ligger et overordnet sparekrav på den offentlige sektor - også på erhvervsuddannelserne. Det er stadig en udfordring. Jeg tror på, at få sat en ny dagsorden og invitere folk til at byde ind i stedet for, at systemet fremlægger en plan, de skal rette ind efter. Det væsentlige er at få talt med eleverne. De giver et direkte og upoleret svar. Hvis jeg også kan få lov til at tale med de menige lærere, så sker der noget spændende.

Nu er det først ferie. Har en minister den slags?

- Jeg satser på at holde fri mellem jul og nytår.

  • Jørgensen_Kristina_Lund_(2015)_15

    Af:

    Jeg har siden 2012 været uddannelsespolitisk journalist på Samfundsredaktionen med ansvar for at dække for uddannelse og dannelse af vores børn. Fra vuggestue til de højere læreranstalter. Jeg har været på Fyens Stiftstidende siden 2005 og har tidligere skrevet for weekendredaktionen, erhverv, web, og tillæg. Jeg bor i Odense og har tre børn.