Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


- Midtersumpen breder sig


- Midtersumpen breder sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Økonomisk politik er det våben, som oppositionen skal bruge til at slå VKO, mener Enhedslistens unge profil, Johanne Schmidt- Nielsen, der tror på planøkonomi

For at slå VK-regeringen skal oppositionen tydeliggøre forskellen mellem en blå og en rød regering gennem en markant økonomisk politik.

Det mener Enhedslistens finanspolitiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun føler, at økonomi er blevet til en slags naturvidenskab, hvor svarene er givet på forhånd.

Og det er hun træt af, fordi det skal fremstå tydeligt for befolkningen, at der er afgørende forskel på, om regeringskontorerne er bemandet med borgerlige eller venstreorienterede ministre.

- Det er et problem, at midtersumpen breder sig på Christiansborg.

- Man har afpolitiseret hele diskussionen om økonomi, og i de senere år er der opstået en tendens til, at økonomisk politik nærmest er naturvidenskab.

- Det vil vi gerne have genpolitiseret. Økonomisk politik handler jo om, hvad for en type samfund, vi vil have, siger hun.

Den 24-årige politiker og populære skikkelse fra den yderste venstrefløj mener, at oppositionen i højere grad end i den seneste valgkamp skal turde markere sig med fælles tankegods, der er afgørende anderledes end de regerende partiers.

Mere skat på boligen

Enhedslisten vil blandt andet øge progressionen i skattesystemet, og så siger partiet åbent, at det vil øge beskatningen af gevinsterne på boligmarkedet, når de realiseres.

- Det er absurd, at når man går på arbejde og knokler, så skal man lægge omkring halvdelen i skat, men hvis man tjener en masse på ikke at lave en skid, bare på at have et hus, så skal man ikke betale. Det ville da være et offensivt træk, hvis S og SF gik med på det, siger hun.

Også De Radikale vil udfordre med den økonomiske politik. Men Enhedslisten og De Radikale ligger så fjernt fra hinanden, som man næsten kan komme.

Mens R vil sænke skatten i toppen, vil Enhedslisten øge beskatningen af de rigeste.

Og Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har fredet boligejerne og tilsluttet sig VK-regeringens skattestop.

- Hvor ser du den fællesnævner, der skal samle oppositionen om den økonomiske politik?

- Der er uenigheder på nogle punkter, men jeg mener, at Socialdemokraterne tager fejl, når de tror, de skal efterligne Fogh på den økonomiske politik. Og det er jo det, de gør, når de støtter skattestoppet og freder boligejerne, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Tror du, at de vil rykke sig?

- Det håber jeg da.

Enhedslistens principprogram indeholder formuleringer om at indføre "en demokratisk planlagt og kontrolleret behovsstyret økonomi" og at indskrænke den private ejendomsret.

Johanne Schmidt-Nielsen var fem år gammel, da Berlin-muren faldt, og hun kan ikke selv huske begivenhederne. Men hun ved godt, at sporene fra Sovjetunionen skræmmer.

- Kan du nævne et samfund, hvor en demokratisk, kontrolleret og behovsstyret økonomi har fungeret?

- Nej.

- Tror du på idéen?

- Jeg tror ikke på kapitalismen. Når jeg ser mig omkring, så kan jeg se, at den måde, vi styrer vores samfund på, har meget store konsekvenser for miljøet, der går ud over os alle. Og det har konsekvenser i forhold til fattigdom. En lille procentdel sidder på flæsket, og det store flertal i befolkningen har for lidt. Der er kæmpe systemfejl, og vi skal udvikle alternativer, siger hun.

- Er planøkonomi det rigtige alternativ?

- Det giver jo associationer til Sovjetunionen og en situation, hvor man skal stå i kø for at få nogle sko, der er helt vildt grimme. Jeg siger ikke, at der skal sidde nogle mennesker i et lille kontor og beslutte, hvilke sandaler vi skal have i år. Men vi skal udvikle alternativer med demokratisk indflydelse, hvor man ikke tjener penge på hinandens arbejde, siger hun.

Samtidig understreger hun, at et gennemgribende opgør med kapitalismen ikke er lige om hjørnet.

- Tror du helt konkret på et opgør med ejendomsretten, eller er det bare ord, som står i et program?

- Jeg skulle da være godt naiv, hvis jeg troede på, at vi fik flertal for det i morgen. Men jeg mener, at det er en god idé at ophæve den private ejendomsret på for eksempel jord eller olie eller energiforsyning.

- Køber du idéen om, at en virksomhed ikke skal være på private hænder?

- Det behøver jo ikke være staten, der ejer det hele. Det kan jo være, at de mennesker, der arbejder i virksomheden, ejer den sammen. Men overordnet set mener jeg, at privat ejendomsret øger uligheden, siger hun.

- Men hvad er problemet, hvis jeg får en god idé og opbygger og ejer en produktion af for eksempel cykler?

- Der er ikke noget problem i at få en god idé. Det her bliver meget højtflyvende. Hvis du sætter en produktion i gang af cykler, så er det jo ikke kun dig, der sørger for, at de cykler fungerer.

- Men de ansatte får vel en løn, som afspejler indsatsen?

- Der er da mange, som får en alt for lav løn i forhold til dem, som sidder og bestemmer.

- Så overskuddet skal deles lige mellem alle. Ejeren, der tager risikoen, og mekanikeren?

- Selvfølgelig skal der være en struktur der gør, at man kan tage en risiko. Men overskuddet, man skaber sammen, skal da fordeles i fællesskabet.

- Må direktøren få mere i løn end ham, der skruer i?

- Som udgangspunkt mener jeg, at man skal dele overskuddet mere eller mindre lige.

- Normalt siger man jo, at direktørens arbejde er mere værd, fordi han tager nogle beslutninger, som får konsekvenser for hele virksomheden?

- Jeg mener, at vi værdisætter arbejde forkert. For eksempel værdisætter vi dem, der gøre rent på skolerne meget lavt. Men de har jo et mere kedeligt job end akademikere og journalister.

- Så de skal have det samme som dig og mig?

- Jeg siger ikke, at vi skal have borgerløn. Men vi skal da have udlignet. Ansvaret for at skolerne er rene, er lige så afgørende for vores samfund, som at du skriver nogle fornuftige artikler for Ritzau.

- Midtersumpen breder sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.