- Mange har ligefrem en fornemmelse af, at skolen hader dem

Frans Ørsted Andersen lektor ved Aarhus Universitet mener, det er tid til at gøre noget for drengene i grundskolen, så de får mulighed for at nå samme karkaterniveau som pigerne og få samme muligheder for at vælge uddannelse senere i livet. Foto: Vibeke Volder

- Mange har ligefrem en fornemmelse af, at skolen hader dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

  • Drenge får generelt lavere karakterer end piger i folkeskolen. Flere drenge får heller ikke andet papir på en uddannelse end det fra folkeskolen. Og gabet mellem de to køn vokser.
  • Der skal gribes ind, så drengene får en chance, mener forsker.

Drenge glemmer at sidde stille i skolen og høre efter. Pigerne er pertentlige, rækker hånden op og har styr på lektierne. Derfor klarer pigerne sig bedre end drengene. Fordomme, der naturligvis ikke gør sig gældende for alle hverken piger eller drenge.

Ikke desto mindre viser det sig, at drengene i stigende grad får lavere karakterer end pigerne i grundskolen. De seneste fem år er gabet mellem de to køn vokset til 0,85 karakterpoint i 2016. I 2008 var forskellen 0,5 karakterpoint. Det viser en undersøgelse fra Den Sociale Kapitalfond.

Frans Ørsted Andersen, lektor ved Aarhus Universitet og forfatter til "Pædagogik på kanten - især for drenge, men også for piger", mener, det er på tide at gribe ind.

- Gabet vil fortsætte med at vokse, hvis man ikke gør noget. Vi ser det i hele den vestlige verden, siger han.

Konsekvensen er, at mange drenge aldrig kommer videre i uddannelsessystemet.

Et kig ind i de nye opgørelser over befolkningens uddannelsesniveau fra Danmark Statistik viser også, at flere piger end drenge tager en uddannelse.

Kigger man for eksempel på, hvor mange af de 25-29-årige, der endnu ikke har fuldført en uddannelse udover grundskolen, er gabet mellem de to køn også vokset fra 2008 til 2016. Fra 2,3 procentpoint i 2008, hvor til 2,8 procentpoint i 2016 (se tabel nederst, red.).

Mange har ligefrem en fornemmelse af, at skolen hader dem og en opfattelse af, at de ikke dur til noget. Og det er en farlig tankegang i et videnssamfund.
Frans Ørsted Andersen, lektor ved Aarhus Universitet.
Grafik: Mikkel Petersen
Grafik: Mikkel Petersen

Skole er for piger

Frans Ørsted Andersen peger på, at det især handler om, at skolen er indrettet til pigernes måder at lære på.

- Pigerne er bedre til at sidde og lytte, læse, tale og skrive. Det er den dominerende undervisningsform i dag. Det er ikke drengenes styrkeområde. Mange drenge er mere motiverede af at lære efter "hands on" principper - mere eksperimenterende, forklarer han.

De senere år har eleverne imidlertid fået mindre mellem hænderne med færre timer i sløjd, billedkunst, idræt, elektronik og datalære, mens boglige fag fylder mere.

- Derfor er det blevet sværere for drengene at score høje karakterer. De får det i det hele taget sværere, og en stigende gruppe af dem giver op og lader være med at engagere sig i skolen. Mange har ligefrem en fornemmelse af, at skolen hader dem og en opfattelse af, at de ikke dur til noget. Og det er en farlig tankegang i et videnssamfund, siger Frans Ørsted Andersen.

Erhvervslivet taber

Kristian Thor Jakobsen, analysechef i Den Sociale Kapitalfond, er også bekymret over udviklingen. På drengene og på erhvervslivets vegne.

- Karakterer har fået større betydning i uddannelsessystemet i dag. Der er nye krav til optagelse både på erhvervsuddannelserne og til gymnasiet. Er grundskolen sådan indrettet, at pigerne har en fordel i forhold til drengene, kan det betyde, at drengene ikke kan komme ind på uddannelserne, siger han.

Han håber på, at drengene bliver samlet op hen ad vejen.

- Får de dårlige karakterer i grundskolen, vælger de måske en anden uddannelse end den, deres evner rækker til. Derved risikerer samfundet at tabe. De kunne måske være med til at bidrage til yderligere vækst, men risikerer at blive hægtet af med et uindfriet potentiale, siger Kristan Thor Jakobsen.

Gabet vokser fortsat

Projekter, der skal sikre drengene bedre muligheder i en verden, hvor viden fylder mere på arbejdsmarkedet, spirer på mange institutioner. Drengene bliver også bedre til at finde vej til uddannelser, men deres kurver stiger ikke så stejlt som pigernes, og gabet mellem deres præstationer i den retning vokser stadig.

Derfor skal der skrues op for den slags projekter, mener Frans Ørsted Andersen.

- Drengene er ikke dummere end piger fra naturens hånd. Når pigerne generelt får højere karakterer i folkeskolen og er bedre til at finde vej til uddannelserne, er det et institutionelt problem, og deres opgave at få det vendt. Det gælder lige fra børnehaverne til de videregående uddannelser, slår han fast.

- Mange har ligefrem en fornemmelse af, at skolen hader dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce