22-årige Yasmin førte i en årrække et liv, hvor tyverier, joints og ikke mindst vold fyldte hverdagen. Hele tiden ulmede aggressionerne inden i hende, og måden, de kom ud på, var voldens vej
Et blik var nok. Andet behøvede Yasmin ikke for at se en anledning til at lade næverne tale.

- Så kunne jeg sige noget som, hvad glor du på din kælling? Enten bliver de bange og går deres vej, eller også giver de mig modstand, og så går det galt, fortæller Yasmin, der har ønsket ikke at få sit rigtige navn frem i artiklen.

Vold har altid fyldt meget i Yasmins liv i Københavns nordvestkvarter. Først var hun selv offeret. Senere blev andre mennesker hendes ofre.

- Jeg havde det rigtig skidt. Jeg havde meget svært ved at håndtere tingene. For mig var den eneste løsning vold. Jeg havde det sådan, at det kunne løse alt. Et eller andet sted var jeg jo opdraget med det. Det er sådan, at de har tacklet det hjemme i min familie, fortæller Yasmin.

Joints hver dag

Yasmin er opvokset i Danmark, men har iranske forældre. Da Yasmin var omkring 15 år, blev hun, mod sine forældres vilje, forlovet med en ældre fyr. Derefter fulgte knapt et år med vold og flyvende inventar, inden Yasmin flyttede væk.

Hun kom et halvt år på en institution for unge, der akut mangler et sted at bo. Dernæst et halvt år på ungdomshjem. Men volden fulgte Yasmin.

- Der skulle meget lidt til for at tænde mig af. Jeg skulle bare have en undskyldning for at få mine aggressioner ud, konstaterer hun og kigger tomt ud i lokalet og slutter kort efter:

- Men det er ikke noget, jeg er stolt af i dag.

Yasmin var som regel oppe at slås med jævnaldrende piger, men også en pædagog og en metro-kontrollør mærkede hendes indestængte vrede.

Efter at have gennemført folkeskolen arbejdede Yasmin først i Fakta og begyndte senere at læse til klinikassistent, men blev henholdsvis fyret og smidt ud fra skolen. Herefter var der masser af tid, og hun brugte dagen på at hænge ud med andre unge i området.

I omkring tre år røg hun en eller flere fede om dagen. Men bare det daglige forbrug af joints kostede minimum 100 kroner, og de penge havde hun ikke. Næsten dagligt stjal hun derfor tøj, make-up eller parfumer for at finansiere sit forbrug.

- For mig var det hele noget lort. Jeg følte, at alt gik rigtig dårligt for mig på det tidspunkt. Jeg røg bare længere og længere ned. Jeg havde mistet min tillid til alt og alle, og jeg havde et stort had til mennesker, fortæller hun.

Vil ikke ende som bums

Aggressionerne skulle stadig have afløb, og Yasmin husker særligt en episode.

Hun er i Tivoli for at hygge sig med tre veninder. De støder på en anden gruppe, hvor Yasmins veninde har et udestående med en pige. Inden de ved af det, er begge grupper i totterne på hinanden. Yasmin deler øretæver ud, og får selv en mavepuster hun ikke har glemt. Hun viser mig, hvor slaget ramte. Afsenderen var en fyr. og Yasmin mistede al luft.

- Det udviklede sig faktisk meget den aften, konstaterer Yasmin tørt.

Efter slagsmålet måtte pigerne på hospitalet med veninden, men heldigvis var intet alvorligt sket. Kun en forstuvet hånd.

Langsomt begyndte det at gå op for Yasmin, at hun ikke ønskede, at det skulle fortsætte på denne måde. For to-tre år siden begyndte hun at falde til ro.

- På det tidspunkt så jeg ikke rigtig min familie. Jeg var ligesom et væsen for mig selv. Pludselig gik det op for mig, at "hallo jeg har mine søstre at leve for". Jeg er nødt til at vågne op. Jeg er nødt til at tænke på min fremtid. Jeg vil ikke ende som en bums på gaden eller ende som min far. Min far er stofmisbruger. Jeg har set, hvad stofferne har gjort ved ham.

For Yasmin blev arbejdet vejen ud. Hun fik job som tjener og begyndte at fjerne sig fra vennerne, som hun dagligt røg fede med.

- Det har været svært. Man har fået et specielt bånd, og så skal man skære det bånd over. Men jeg var nødt til at tænke på mig selv.

Den 15. august i år skal Yasmin starte med at arbejde som pædagogmedhjælper i en klub for unge i området. De unge kan komme og dyrke en masse sport og lave andre aktiviteter. Yasmin har altid drømt om at arbejde med kriminelle unge, og hun er taknemmelig for den mulighed, hun pludselig har fået.

- Når jeg ser på dengang og nu, så er jeg nået langt. Jeg har nået mit mål. At arbejde med kriminelle unge. Det er en stor chance. Jeg er også blevet bedre til at beherske mig. Hvis en kigger på mig, så tænker jeg, at det skal du da være velkommen til.

(Kilden vil gerne være anonym, men redaktionen er bekendt med Yasmins rigtige navn)
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Bagsiden af girlpower

Bagsiden af girlpower

Voldelige piger drømmer om hus og mand