- Jeg glæder mig til at spille fodbold

Se billedgalleri
På tredje måned er ni-årige Marcus Jensen indlagt på på H.C. Andersens Børnehospital, fordi han har leukæmi. Men selv om han er på afdeling H2, der er for isolerede patienter, kan han både spille WII og komme uden for med sit dropstativ.

- Jeg glæder mig til at spille fodbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ni-årige Markus Jensen har leukæmi og er isoleret fra verden, men nu kan han komme uden for på hospitalet

Mooncars, legehus, fodboldmål og bolde. Det ligner en legeplads med alt, hvad hjertet begærer, men det er en atriumgård midt i det store hospitals-kompleks, som et andepar helt frivilligt er landet i.

Nu vralter de rundt i duften af frisk græs og nyplantede lavendler.

Det samme gør ni-årige Marcus Jensen, der skubber sit dropstativ foran sig.

På tredje måned ligger han på afdeling H2 - universitetshospitalets kræftafdeling for børn. Her er han indlagt sammen med enten sin far eller mor og tilbringer det meste af dagen med at tegne eller spille playstation. Aktiviteter, hvor man samtidig let kan være tilkoblet et dropstativ.

Det er han også nu, selv om blusen er trukket op om ørerne og kasketten skubbet frem, så den skygger for solen.

- I formiddags var der nogle børn herude at lege. Det er dejligt, siger Marcus, der har fået lov at komme uden for i det nyistandsatte haveanlæg, hvor en asfalteret sti sørger for, at de unge patienter med dropstativ kan få frisk luft og fuglelyd i ørerne.

- Jeg glæder mig mest til at kunne spille fodbold igen og bare ligge ned på græsset.

Mistede synet på to dage

Det er efterhånden mange uger siden, Marcus var rask nok til at lege med i sin 2. klasse hjemme i Slagelse.

I uge fem fik han en influenza, som han ikke kunne komme over, og så blev han indlagt på hospitalet i Holbæk.

Her kunne lægerne ikke sige, hvad det var, der var galt. Men det kunne en knoglemarvsprøve i ryggen, der blev taget på Rigshospitalet til gengæld.

- Alle forældre får jo et chok, når de opdager, at deres barn bliver indlagt på kræftafdelingen, siger Marcus' far Lars Jensen, der måtte se betegnelsen leukæmi sat på sit eneste barn.

Forinden havde Marcus i løbet af to dage mistet synet, fordi kræften i hans hoved trykkede på synsnerverne.

Synet er vendt tilbage, som antallet af kemokure er vokset.

- Jeg mangler to kure, før jeg bliver rask, fordi den sidste knoglemarvsprøve var ren, og der ikke er flere "sure" celler tilbage, siger Marcus, der godt kan mærke, at kræfterne endnu ikke er som før.

Og det bliver de først igen til jul, når isolationstiden er udløbet, og immunforsvaret er normalt, siger hans far.

At glemme man er syg

Svampen i munden er det, der er mest træls for Marcus, for det skal skrabes af og pensles med noget, der smager grimt.

- Og det er WII-spillemaskinen, der er sjovest, siger han, der viser rundt på afdelingen indenfor. Også her er omgivelserne renoveret.

Køkkenet er blevet til en ovalt sanserum med økonoma, der altid laver børnenes livretter. Til frokost fik Marcus for eksempel spaghetti med kødsovs.

Marcus' far er ikke i tvivl om, at omgivelserne påvirker sønnens sygdomsforløb i positiv retning.

- Det handler om at få lov til at glemme, man er syg, siger Lars Jensen og tilføjer, at det også betyder meget for ham og hans kæreste, Marcus' mor Berith Hansen.

- Vi er taknemmelige

- Det er hårdt at have et sygt barn. Tankerne flyver gennem hovedet.

- Selv om det bedste, vi kan gøre, er at give Marcus omsorg, har vi også behov for at tale med hinanden og andre forældre i samme situation, mens børnene leger sammen, siger Lars Jensen.

- Så er det rart, at hospitalet er indrettet, så vi kan komme til det. Drengen kan blive beskæftiget med noget, der gør ham glad. Det er vi meget taknemmelige over.

- Jeg glæder mig til at spille fodbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce