Erling Bott lever et intenst og aktivt liv. "Utæthed" og impotens er til at leve med, for alternativet er meget værre.
"Tøjet skal undersøges, for der kan være spor fra voldtægtsmandens sæd eller enzymer fra hans blærehalskirtel."

Sådan forklarede Erling Bott, da han underviste på politiskolen i det kriminaltekniske håndværk. Dengang anede han ikke, at kirtlen også hedder prostata, og at man kan få kræft i den. Det ved han i dag.

Erling Bott tager imod med varme og et fast håndtryk i sit og konens gulstenshus med udsigt over Kerteminde Fjord.

- Vi faldt for det med det samme, da vi for 14 år siden flyttede til Fyn, da jeg blev chef for den kriminaltekniske afdeling i Odense, siger den nu pensionerede vicekriminalinspektør.

Efter 38 års kamp mod kriminalitet er det nu kræften, han slås mod. Første gang han hørte om prostatakræft var som 62-årig.

- En af mine bekendte havde fået konstateret det, og kræften havde bredt sig, så det var for sent at gøre noget.

Det gjorde så meget indtryk på Erling Bott, at han fik sin læge til at tage prostata med i et almindeligt sundhedstjek, selv om intet tydede på, at der skulle være noget galt.

Det blev starten på den rutsjebanetur, som den pensionerede politimand har været på lige siden.

Erling Bott stiftede hurtigt bekendskab med PSA-tallet, som har styret hans liv lige siden. Det står for Prostata Specifik Antigen, og tallet viser noget om kroppens alarmberedskab. Jo højere tal, jo større risiko for, at kroppen kæmper mod kræft i prostata.

Fire er o.k. - Bott har 14

Tallet skal helst ikke ligge over 4 for en mand over 60. Det lå på 14. Selv om det steg, havde lægerne svært ved at tro på, at den friske og raske mand kunne have kræft. Al tvivl sluttede i august 2002 på Odense Universitets Hospital.

- Det føltes som om mit hoved skulle sprænges, da lægen sagde "du har kræft i prostata". Jeg var alene, og jeg havde lyst til at græde. Ordet kræft fyldte bare det hele, og det var, som om mit hoved var pakket ind i en dyne, husker Erling Bott.

Trods dynen hørte han dog, at lægen også stak en redningsplanke ud til Erling Bott og hans familie: Kræften har sandsynligvis ikke bredt sig til resten af kroppen.

Et barsk valg skulle træffes. Enten kunne Erling Bott sige ja til at få prostata fjernet ved en operation, hvilket skulle helbrede ham helt.

Til gengæld var der stor risiko for, at han ville få problemer med sit sexliv og med at holde på urinen. Alternativet var at gennemgå 37 strålebehandlinger, som ville skade hans endetarm, og stadig ville der være risiko for inkontinens og impotens.

- Man vil jo meget nødigt miste sin potens, men jeg hagede mig fast i, at jeg måske ikke hørte til den procentdel, der ville blive ramt, siger Erling Bott.

Han skulle blive skuffet.

Operationen fandt sted i august 2002. Efter en fjernelse af prostata skulle PSA-tallet gerne være helt nede på 0,01. Det var det ikke, men der var alligevel gode nyheder ved første kontrolbesøg.

- Du er helbredt, sagde de på sygehuset, selv om PSA-tallet lå på 0,5. Jeg blev så lykkelig. Jeg kunne næsten ikke køre bilen hjem med tanken om, at jeg skulle hjem og sige til min kone og mine børn, at jeg var helbredt. Rask, siger Erling Bott.

Potensproblemer

Potensproblemer og ufrivillige dryp blev en del af Erling Botts nye liv efter operationen.

- Jeg er ikke helt tæt mere, men det skal saftsusemig ikke begrænse mit liv. Jeg bruger et indlæg, og det går fint. Potensen har også fået et knæk, men vi finder ud af det alligevel. Jeg er 68 nu, og det er jo heller ikke til at vide, hvordan det havde set ud, selv om jeg ikke var blevet opereret, siger Erling Bott.

Det er trods alt småproblemer i forhold til alternativet: At give op i kampen mod kræften. Livsglæden og lykken var tilbage efter operationen. Den varede tre måneder - indtil det næste kontrolbesøg.

- Nu var tallet oppe på 1, og det stod klart, at jeg ikke var helbredt. Kræften havde nået at brede sig, inden prostata blev fjernet, og jeg tænkte "åh nej - nu starter det forfra".

Ulidelige smerter

Prostata-kræftceller lever af det mandlige kønshormon testosteron. En androgen-behandling kan forhindre den proces et stykke tid, så nu kom Erling Bott på tabletkur. Lykken vendte en gang til, og PSA-tal blev banket ned på 0,2.

- Men kuren virkede kun i to år. Tallet begyndte at stige igen.

Det var skidt og i november 2006 blev det værre. Han fik ulidelige smerter i hoften.

- Da vidste jeg, at sygdommen for alvor boblede i mig.

En fem centimeter stor udvækst (en metastase) var i gang med at forme sig på bækkenbenet.

- Det var frygteligt smertefuldt, og jeg kom på sygehuset og fik morfin sprøjtet direkte ind i låret.

De store doser morfin blev en del af Erling Botts hverdag, for smerterne var uudholdelige. Kampen mod kræften gik ind i en ny fase.

- Den skal bare skydes ihjel og brændes op, tænkte jeg. Jeg fik en to minutter lang strålebehandling direkte på metastasen.

Samtidig gik en skrap kemokur i gang, hvor Erling Bott var forsøgsperson med et nyt stof.

- Metastasen svandt ind. Jeg havde forberedt mig på et hårdt halvår med kemo. Men jeg havde det godt. Simpelt hen så godt. Jeg mærkede bare, hvordan kræften blev bekæmpet, og jeg fik energi.

Til jazzbal i Dalby

Snart slog han sig løs på dansegulvet sammen med sin kone til Neanders Jazzband i Dalby.

- Da kom jeg til at kigge ned ad mig selv, og det var som om, jeg havde en pelskrave på. Næsten alt mit hår var ved at falde af lige der på dansegulvet. Man må sige, at Neanders virkelig kan blæse håret af én, griner Erling Bott.

Grine kan han nemlig, selv om det var en ubehagelig oplevelse at miste alt hår på kroppen undtagen sine øjenbryn. Intet kan ødelægge glæden over, at de PSA-tal, som har så stor indflydelse på humøret i Kerteminde-villaen, nu falder igen.

- Til hver kontrol var tallet faldet med ti, og det kom helt ned på 3,7. Det var vidunderligt, og jeg har virkelig følt mig helbredt, siger Erling Bott.

Selv om tallene er begyndt at vokse igen, så har han bevilget sig selv tre måneders ferie med tid til sine voksne sønner og børnebørn, inden cancer-krigen går i gang igen.

Sådan så det ud indtil for få dage siden.

- Jeg er begyndt at mærke lidt smerter ved bækkenet, og jeg synes, det trækker ned i benet, så jeg bliver nok nødt til at afbryde ferien og opsøge lægerne igen, siger Erlin Bott.

Et nyt slag venter. Desværre duer de våben, han allerede har vundet med, ikke mere.

- Den samme medicin vil ikke bide på de kræftceller, der har overlevet den én gang. Jeg ser det ligesom rottekæmpelse. Rotterne bliver også resistente. Der er desværre ikke anden vej, end at tæppebombe min krop med gift. Jeg bliver nok ikke ved med at klare frisag, siger han.

En ny eksperimenterende kemokur med de bivirkninger, der følger med, er formentlig næste våben. Men Erling Bott vil ikke ynkes.

- Min kone og jeg lever mere intenst, efter jeg fik konstateret kræft. Jeg fryder mig over ting, som andre ikke opdager, og jeg skønner virkelig på de gode dage. Vi udsætter ikke ting, vi har lyst til. Vi gør dem bare, siger han.

Kabinebåden ligger klar, og det er fint vejr til en sejltur på fjorden.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Mandekræft tages ikke alvorligt

Den usynlige kræftsygdom