Vigtigst i 2017

Kvindefodbold, en historisk svag borgerlig-liberal regering og en #Metoo-bevægelse, der har brændemærket året, der snart er gået, er ifølge Troels Mylenberg tre centrale begivenheder, som har været med til at definere 2017.

Når Troels Mylenberg, snart forhenværende topchef i dansk provinspresse, sætter sig i værtsstolen på TV 2 News' magasinprogram News & Co. vender han på mange måder tilbage til sit egentlige udgangspunkt.

News & Co. er et samtaleprogram, hvor to værter faciliteter en opbyggelig, civiliseret - næsten hyggelig - debat mellem meningsdannere om konkrete, aktuelle begivenheder. Troels Mylenberg er selv et meningsmenneske, der stort set dagligt publicerer holdninger, analyser og vinkler på verden i avisspalter, på tv og de sociale medier. Troels Mylenberg er en dannelsesromantiker, der med en opdateret Grundtvig i baglommen hylder idéen om højskoler og forsamlingshuse, hvor mennesker mødes for at udveksle meninger og blive klogere.

Troels Mylenberg

Dansk journalist og forfatter. 47 år.Stopper som chefredaktør og direktør i Jysk Fynske Medier ved årsskiftet. Begynder som vært på magasinet News & Co. på TV 2 News i februar 2018.

Tidligere har Troels Mylenberg blandt andet været chefredaktør for Fyns Amts Avis, politisk redaktør på Fyens Stiftstidende, politisk reporter på Berlingske og journalist på Weekendavisen og Ekstra Bladet.

Troels Mylenberg har også været forstander på Vallekilde Højskole og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

Har skrevet adskillige bøger om blandt andet dansk politik og sport.

Bor på Sydfyn med sin hustru, deres fire børn og hunden Basse.

Vi har bedt journalisten og oplysningsfreaken Troels Mylenberg om at gøre os klogere på, hvilke tre begivenheder eller tendenser, han mener har sat afgørende præg på 2017.

Kvindefodbold

- Med kvindelandsholdet fik vi som nation en ny sports-kæledægge, ovenikøbet inden for en sportsgren, som har været så forkætret og nichepræget i agtelse nærmest på linje med dart. Det er tydeligt, at hvis man sammenligener kvindefodbold med herrefodbold, så er der tale om to helt forskellige udtryk.

Tilbageblik på 2017 - hvad tager vi med?

Hvad tager vi med fra året, der gik?Avisen Danmark har spurgt fire markante danskere fra debatten i 2017 om, hvilke emner, de mener, var de vigtigste at diskutere.

I afsnit tre: Troels Mylenberg.

- Hvis man måler kvindefodbold på en række kvalitetsparametre, så er spillet jo eksempelvis markant langsommere sammenlignet med herrefodbold. Det interesserer mig overhovedet ikke. Fordi kvindefodbolden blev i år til en national massebevægelse, som frigjorde en masse interessant energi i et samfund som det danske, som får stadig færre og færre store fælles referencerammer, der samler os alle sammen. Under sommerens EM-slutrunde sørgede kvindelandsholdet for, at vi som nation genfandt en eller anden form for fællesskabsfølelse. Det har jeg helt enorm respekt for. Når nogen - især i en holdidræt - evner at få mange hundrede tusinde danskere til at følge og føle med, så tilføjer det noget særligt til et lille land som vores.

Er det særligt, at der er tale om kvinder?

- Der er i hvert fald en særligt parallelitet til 1993, da håndboldkvinderne brød gennem lydmuren og kom i VM-finalen. Her gik kvindehåndbolden fra stort set til ikke at eksistere i danskernes bevidsthed til superstjernestatus, og holdet tog deres sportsgren til helt nye højder.

- Det, som jeg hæfter mig ved i forhold til sommerens slutrunde, er, at det giver en særlig dimension, når den nationale fællesskabsfølelse opstår fra uventet kant. I bred forstand kendte vi jo ikke til spillerne på landsholdet, men har i dag fået nye samlingspunkter som Pernille Harder og måske i særlig grad Nadia Nadim, som jo ovenikøbet blev genstand for en politisk diskussion, hvor Dansk Folkeparti stillede spørgsmålstegn ved, om hun overhovedet er dansk. Efterfølgende blive hun udråbt som årets dansker ved en kåring. Hvilket gjorde kvindeholdet større en selve sporten, fordi holdet blev genstand for en debat om national selvforståelse. Også derfor var kvindelandsholdets EM-slutrunde en stor begivenhed. Jeg vil tænke tilbage på sommeren 2017 som en sommer med lortevejr men også som en sommer, hvor danskerne i fællesskab lærte en ny sportsgren at kende.

Den borgerlige utopi

- Dansk politik er lige nu karakteriseret ved at have en regering, som har en politik, der ikke er flertal for. Sådan har det også været andre gange. Men det, der er interessant nu, er, at det ikke bare er regeringens politik men også dens ideologiske fundament, som der er ikke er klangbund for.

- Det er bemærkesværdigt, at valget i 2015 gav de borgerlige-liberale partier en gevaldig lussing, og alligevel er det de partier, som sidder i regering. 2017 har for mig at se været et år, hvor vi har haft en borgerlig statsminister på trods. Det kan godt være, at regeringen akkurat har fungeret. I hvert fald indtil de aktuelle finanslovs- og skatteforhandlinger. Men siden valget har vi dybest set haft en regering, som har regeret på andres nåde. Ikke alene på andre mandaters nåde, men også på deres ideologiske nåde, og det har regeringen endnu ikke selv erkendt.

- Tag bare Anders Samuelsens (udenrigsminister og formand for Liberal Alliance, red.) ret håbløse tro på, at han lige pludselig kan få Dansk Folkeparti med til at lave skattelettelser i toppen, når selv en blind mand med sin kæp kan se, at der lige nu ikke er politisk flertal for det.

- Flere gange har regeringen lagt planer og udspil frem for så at konstatere, at der alligevel ikke var flertal for den foreslåede politik. Vi har set en transportpolitik, som i høj grad dikteres af et flertal udenom regeringen. Vi har set de aftaler, regeringen har skulle lave på taxaområdet, et lille område, men alligevel et område, hvor regeringen har fået ideologiske smæk. Jeg siger ikke det her for at pege fingre, eller fordi jeg selv mener det ene eller andet. Det er blot en konstatering af, hvordan der ser ud i det politiske værksted lige nu.

Hvad er konsekvensen af, at en borgerlig-liberal regering lige nu ikke er i stand til at føre borgerlig-liberal politik?

- Den store konsekvens er, at mange danskere går rundt og tror, at der udsigt til, at de kan få det ene og det andet. Skattelettelser for eksempel. Regeringen burde jo have gennemskuet, at der ikke er flertal for den type skattelettelser, som den ønsker. Men alligevel løber den med hovedet forrest direkte ind i en lukket dør. Jeg siger ikke, at det her er nyt, men det har bare været så tydeligt i 2017. Danmark er ikke et borgerligt land, selv om vi har en borgerlig regering. Vi har en borgerlig-liberal regering, som i 2017 har været nødt til at føre højreorienteret socialdemokratisk politisk.

Hvor befinder det reelle politiske flertal sig lige nu?

- Det ligger et sted mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, når det gælder velfærd- og udlændingepolitikken og klassisk socialdemokratisk, når det kommer til den økonomiske politik. Så du kan næsten sige, at Socialdemokratiet har lettere adgang til at føre socialdemokratisk politik nu end under Helle Thorning Schmidt.

#Metoo

- Det er klart det største brændemærke, der er sat på 2017, og den bevægelse vi om 10 år vil se tilbage på som startskuddet på opgøret mod den mandlige seksuelle undertrykkelse af kvinder. Et helt nødvendigt og meget velgørende opgør. Det skred, som Metoo har sat i gang, vil fortsætte i de kommende år. Jeg er selv mentalt blevet flyttet i år. Tidligere har jeg hørt til dem, der måske nok har taget lidt let på det og været sådan en, der har sagt "arh, er det nu også så galt" og "nu skal vi passe på ikke at gøre alle mulige kvinder til ofre".

- Men jeg har gennem et hav af samtaler med kvinder i år lært at forstå, hvor kæmpe stor forskel der er på, hvordan mænd og kvinder bliver behandlet i det offentlige rum, på arbejdspladser eller alle mulige andre steder. Hvis man tager Metoo isoleret set, har de tusindvis af beretninger fra kvinder vist, at der som minimum er tale om omfattende grov mobning af kvinder. Som minimum. Mobning er noget, vi dagligt forsøger at lære vores børn, at de ikke må. Vi har antimobbedage, vi har en kronprinsesse i front for alle mulige antimobbe-initiativer. I år har jeg fundet ud af, at alle kvinder, jeg kender, som minimum har oplevet seksuel betinget mobning en eller flere gange i deres liv. Og en stor del af dem har oplevet det, der er langt værre.

Vidste du ikke det i forvejen?

- Det gjorde jeg måske nok, men jeg har også været en del af en mandekultur, hvor man har ment, at der skal være plads til rummelighed og en vis elektricitet imellem kønnene. Men jeg har lært at forstå, at for mange kvinder er det et helt almindeligt vilkår ikke at kunne gå på gaden uden at blive råbt efter eller blive gramset på i byen om aftenen. Det er simpelthen ikke i orden. Jeg er blevet opmærksom på en yderligere dimension. At mange kvinder lever med en grundlæggende angst for, hvad der kan ske, når de står ved et busstoppested eller befinder sig på en natklub eller til en julefrokost alene på grund af det forhold, at hvis en mand virkelig vil, så kan han med sin fysiske overlegenhed overmande dem.

- Vi skal simpelthen have tænkt kønnenes relationer igennem igen. Den kultur, som vi mænd er med til at skabe, særligt når vi er en del af en flok i byen, på en arbejdsplads eller andre steder, hvor tingene løber løbsk, skal ændres.

Så Metoo-bevægelsen har fået dig til at ændre adfærd over for kvinder?

- Ja, det synes jeg. Jeg håber ikke, at jeg har forulempet nogen, men jeg tror ikke, at hverken du eller jeg kan sige os fri fra at have været i situationer i grupper, hvor de kvinder, der har været tilstede, med rette har kunnet føle sig forulempet i en eller anden seksuel sammenhæng. Jeg håber, at jeg nu er sådan en, der vil stoppe dig, hvis jeg så dig gøre eller sige noget grænseoverskridende til en kvinde.

Og det ville du ikke have gjort før?

- Nej, der ville jeg nok bare have trukket på skuldrene og tænkt, at det åbenbart er sådan, Jakob er.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
2017 så sort ud for ligestillingen - men blev et godt år

2017 så sort ud for ligestillingen - men blev et godt år

- I kampen for vores danske værdier er vi ved at tabe dem på gulvet

- I kampen for vores danske værdier er vi ved at tabe dem på gulvet

2017 så sort ud for ligestillingen - men blev et godt år

2017 så sort ud for ligestillingen - men blev et godt år