Maj blev tør med under seks millimeter regn. Gennemsnitsnedbøren er 48 mm.
Indtil 25. maj havde det på landsplan kun regnet 5,4 mm i maj, så uanset om blandt andet fynboer var så heldige at få regn i mandags, så vil maj gå ind i historien som en af de tørreste. Ifølge meteorologisk institut var den hidtil tørreste maj i 1959. Her fik landet ni millimeter regn. Den anden ende af skalaen nåede vi i 1983. Dengang fik vi 138 millimeter.

Gennemsnitsnedbøren i maj er 48 millimeter.

Den laveste nedbørmængde nogensinde registreret på en måned er juni 1992, hvor vi fik en millimeter regn.

Maj er en meget kritisk måned for planterne. Det er her, der er gang i vokseværket, og det kræver vand. Den manglende nedbør og den megen sol betyder, der er opbygget et gedigent nedbørsunderskud i Danmark. Det vil især gå ud over alt det, der er plantet her i foråret. Hvis planterne ikke skal gå ud, er det absolut nødvendigt at vande. Her er det vigtigt ikke at vande i dagtimerne, når sol og vind har fat, men at gøre det hen mod aften. Lad være med at sjatvande. Du er nødsaget til at give planterne vand, der ikke blot lægger sig i øverste jordskorpe, men trænger ned til rødderne. Til gengæld kan du så vente lidt længere mellem vandingerne.

Køkkenhaven

Køkkenhaven skal med alt det nysåede og nyplantede have masser af vand. Har du været tidlig med lægning af kartofler, kan de første høstes i begydelsen af juni. Tørke kan være kritisk for knoldene. Det fører meget let til skurv. Forsøg har vist, at glatte knolde kræver omkring 80 millimeter vand i den periode, hvor knoldene vokser.

Jordbærplanternes blomster er derimod ikke glade for vand. For meget vand i blomstringsperioden fører til skimmelangreb, så hvad der er skidt for noget er godt for andet. Dæk i øvrigt med tørt halm mellem jordbærrækkerne, så holder bærrene sig rene - og næsten sneglefrie, hvis du venter med halmen, til bærrene er dannet og begynder at modnes.

Ærter og gulerødder er stærkt udsatte for skadedyr lige nu. Dæk med insektnet, så slipper du for orm. En god ide er at lægge klippeaffald fra hæk eller buske. I affaldet lever rovbiller, som er et af havens nyttedyr, og de æder alt det skadelige. Plant kål ud nu og læg også her klippeaffald ved roden, så kålfluen ikke får fat.

De varmekrævende planter som majs, bønner og squash skal i jorden nu, og du kan fortsat så radiser, salat og ærter. Også tomater kan nu plantes på friland, men plant dem, hvor der er sol og læ.

Frugthaven

Året ser ud til at blive et godt frugtår. Selv om bierens antal på grund af sygdom er halveret, så har bierne haft gode bestøvningsforhold, og det giver frugt af en særdeles god kvalitet. Det kan være nødvendigt at tynde ud mellem frugterne på træerne for at hæve kvaliteten yderligere. Det gøres ganske enkelt ved at pille nogle af de meget tætsiddende små frugter af.

Meldug på stikkelsbær og solbær viser sig som en hvid belægning på bladene, og der er intet at stille op, når skaden er sket. Meldug kan til en hvis grad forebygges med økologiske produkter, som kan købes i havecentre eller hos Matas, men er man plaget af meldug, er det langt bedre at skifte planterne ud til sorter, der ikke kan få sygdommen. Der dukker hele tiden nye gode sorter frem.

Prydhaven:

Roserne sætter vildskud, hvis de kan få lov. Vildskuddet kommer under podestedet, og skal rykkes af. Klippes de af med en saks, kommer der bare endnu flere vildskud. Et vildskud stjæler kraften fra den podede rose. Husk, at roser kræver meget vand og gødning i vækstperioden, så her er der endnu en god grund til at vande.

Nip hovederne af de afblomstrede stauder, så kommer der nye blomster, eller klip dem ned, så kommer der blomst senere på året.

Hækken klippes sidst på måneden eller ind i juli. En hæk, der er blevet for bred, kan klippes ind. Bedst sker det ved at klippe den ene side det ene år og vente med den anden side til året efter.

Havedammen mangler vand. Der skal ikke mange timers sol til, før vandet i en dam forsvinder, og iltmangel truer fisk. Derfor skal der fyldes efter, og der er næsten kun postevand at fylde på med. Det kan så betyde, at alger tager fat. De trives godt i postevand og i solens bagende varme. Det kan delvist klares med en god balance mellem planter og fisk. Åkander, der dækker en del af vandoverfladen er god til at holde algerne væk, og ellers findes der forskellige biologiske rensemidler på markedet, som folk har mere eller mindre held med.

En lille bæk, hvorfra vandet igen pumpes tilbage til dammen er et fremragende filter.

Drivhuset

Agurkerne skal plantes, men grundet megen sol er mange allerede tyvstartet, og de første små skoleagurker er for længst høstet. Agurk skal beskæres. Den første halve meter skærer man sideskuddene væk, så der kun er et blad tilbage ud over frugten. Videre frem til halvanden meter efterlades to blade på et sideskud, og kommer man over de halvanden meter lader man tre blade sidde tilbage pr. sideskud. Man kan også lade dem gro vildt, men så kan det være vanskeligt at finde agurkerne. Sætter en plante for mange agurker kan den ikke føde alle, så nogen vil simpel hen visne hen, før de overhovedet når at udvikle sig.

Tomat er mere enkel at beskære. Her fjernes alle sideskud. Vinen beskæres, så der er to blade over frugten på alle sideskud. Figen beskæres fem-seks blade over sommerskud. Fersken tyndes ud, men husk at næste års fersken kommer på de nyudvoksede skud. Melon beskæres ved at fjerne alle sideskud efter andet blad, og peber og aubergine beskæres ved at fjerne, hvad der ikke er plads til.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
The Chelsea Chop: Få flere stauder og længere blomstring - helt gratis

The Chelsea Chop: Få flere stauder og længere blomstring - helt gratis

Spis en klokke

Spis en klokke

En frodig blomsterhave

En frodig blomsterhave