Smukkeste nytteplante til selvforsyning

Gråært ?Rosakrone? Pisum sativum var. arvense er en eventyrlig smuk ærtesort. Ud over at anvende ærterne på ?Rosakrone? kan de sprøde ærteskud spises. Foto: Birgitte Hasholt

Smukkeste nytteplante til selvforsyning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved nytårstid blev himlen blå, og solen dukkede op og badede nænsomt nøgne grene og de brune blade på bøgehækken i et blidt lys. Hønsene fik nærmest forårsfornemmelser, og hele haven er til deres rådighed, fordi det er vinter.

Frihed fremmer i den grad glæde. Hønseflokken roder i køkkenhaven, samles ved ribsbuskene, eller et par udbrydere tager et støvbad på sydsiden af huset under det store grantræ. Granens tætte grene skærmer for regn, så der stort set altid er tørt under træet. Derfor kan den løse jord hæve sig som en puddersky, når hønsefødder resolut skubber jord op omkring kroppen og ind imellem dun og fjer. Det hele ledsages af klukkende lyde. Lyksalige lyde.

Nye tider

I januar vender lyset langsomt tilbage. Jeg fandt en bog, hvori mine 18 år gamle havebetragtninger var griflet ned om de første spæde skridt i årets indledende måned. Dengang ved præcis denne tid var det koldt med klart og fint frostvejr, og jeg kan se, at hønsene midt i januar begyndte at reagere på tiltagende længere dage og lægge æg igen.

I år er æglægningen ikke præget af pause. Hønsene tager godt fra ved fodertruget og supplerer med alt det grønne, de kan finde i haven, og mon ikke de også stamper en fuldfed regnorm op af jorden. Faktum er, at den meget milde vinter med ret konstante forårsagtige temperaturer ikke forårsager, at der går energi til at holde varmen. Kraften bliver i stedet for brugt på at lægge æg med orangegule blommer. En god grund til at holde høns og samtidig holde meget af dem ved vintertide.

Vild vækst

Når vintervejret ikke rigtig indfinder sig, er årshjulet på mange måder anderledes. Der er spredte forkølede småblomster i haven, og løgblomsternes spirer titter optimistisk op af jorden. Allerede i december var vintergækkerne i gang med at gro, og dorothealiljerne åbenbarer både saftige grønne blade og en buttet knop nær jordoverfladen. "Forår for tidligt" funderer man uvægerligt - tænk, hvis frostgraderne pludselig bider. Vintergækker og dorothealiljer skal nu nok klare sig, og visse steder har jeg dækket med isolerende granris, som kan dulme et eventuelt kuldechok. Det skal lige siges, at jeg også har bemærket, at den meget skønne vilde skovtulipan "Sylvestris" lader grønne spydspidser med et rødligt anstrøg bane sig vej gennem jorden.

Hvad skal man så?

Mildheden giver grobund for havedrømme, men ellers byder januar, februar og marts på en kærkommen pause fra haveræs. Tiden er til mere afslappet eftertænksomhed og planlægning, og jeg bestiller frø og glæder mig til næste sæsons smagfulde hjemmeavlede krydderurter og grøntsager og flotte sammensætninger med sommerblomster og georginer.

Ud over at tænke på ny såsæd har jeg høstet flittigt af frøene i haven helt frem til november i det gamle år. Kulturarvssorter er guld, hvis man vil være selvforsynende med frø, og nogle lækre ærte- og bønnefrø, som var temmelig dyre at indkøbe til at begynde med, ligger nu i anseelig mængde klar til kommende sæson, fordi jeg tager frø af mine egne planter.

Hittet

En af de bekostelige bælgfrugter, jeg anskaffede sidste år, var gråærten "Rosakrone"; en arvesort, som ikke blot giver ærter til gryden, men også bjergtagende blomstring i dæmpet pink, helt lys rosa og hvid. Blomstringen hamler op med selv de skønneste prydvækster.

Det blev til fem rosakroneærteplanter sidste forår, og jeg overvejede, om de kunne dække det velvoksne stativ bygget med det for øje, at ærteplanterne skulle slynge sig højt til vejrs. "Rosakrone" er frodig, det blev flot og endte med en frøhøst, der kan gøre 2018 til et år med et overvældende brus af rosakrone-ært.

Gråært kaldes også markært og er egentlig ærter til at tørre og bruge i madlavningen hele vinteren, men ved prøvesmagning viste "Rosakrone" sig at være glimrende frisk. Når jeg høster mange ærter til sommer, vil jeg prøve at bruge dem til ærtehummus.

Tip

Ærter er proteinrige og fiberrige. Hvis man sår ærter fra tidligt forår til juni, kan der plukkes sund kost hele sommeren.

Det er muligt at så marv-ært, ærter beregnet til at blive bælget, allerede sidst i marts. Det er en god idé at strække sæsonen ved at så flere hold ærter frem til juni, man kan sågar forsøge sig med efterårssåning og lade planterne overvintre i drivhuset.

Høje ærter sættes ved stativer, de kan slynge sig op ad. Lave ærter kan finde støtte i risede grene for eksempel hassel, der stikkes ned ved planterne.

Ærter har været dyrket i Danmark siden bronzealderen, og i gamle dage var tørrede ærter en vigtig del af vinterkosten.

Ærtehalm er aftærskede ærteplanter, som er filtret ind i hinanden. I gamle dage blev ærtehalm brugt til dyrefoder.

Tørrede ærter til såsæd opbevares tørt, mørkt og køligt.

Armchair gardening dyrkes om vinteren og er ultimativ hygge. Find den bedste stol og fordyb dig i god havelitteratur og find frø i kataloger og på internettet.

Smukkeste nytteplante til selvforsyning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce