På majs første varme dag fik 50 abonnenter af Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis en eksklusiv rundvisning i Medicinhaverne i Tranekær.

Læderagtige og usædvanligt vifteformede er bladene på ginkgo biloba-træet, som får de besøgendes opmærksomhed, da Helle Ravn, formand for medicinhaverne og dagens ene rundviser, fortæller om den populære snaps lavet på verdens ældste træ. Flere af medicinhavernes mange frivillige sværger til snapsen, fortæller hun, især havernes egen pensionerede overlæge.

Medicinhaverne i Tranekær

Haverne i Tranekær er Nordeuropas største medicinplanteanlæg med mere end 500 sorter.Bag medicinhaverne står en forening af frivillige, hvoraf 30-35 hver tirsdag mødes for at luge og passe haveanlægget. Det er også frivillige, der skaffer fondsmidler til at anlægge haven.

På ni år har foreningen anlagt fire af seks haver, samt et arboret (en samling af træer).

I februar 2017 vandt Medicinhaverne i Tranekær Den Sydfynske Initiativpris, der bliver uddelt af Fyns Amts Avis. 

Onsdag havde aviserne Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis inviteret 50 af deres faste abonnenter til en gratis rundvisning i haven. Det var kun de hurtigste avislæsere, der kom med, for billetterne forsvandt i løbet af 45 minutter. 

Se, hvordan du besøger haverne på medicinhaverne.dk.

Måske fordi den smager godt, og måske fordi man håber, at ginkgo biloba-træets ufattelige evne til at overleve atombomben over Hiroshima smitter af gennem alkoholen. Og så er ginkgo biloba-præparater den naturmedicin, der bliver solgt mest af på verdensplan, fordi det har en gavnlig effekt på demens-patienter, foruden det nedsætter trangen til at tisse, fortæller Helle Ravn.

Og sådan har hun spændende og overvældende historier om de mange planter, der er inddelt i fire runde haver og et arboret - en samling af træer.

Haverne dækker hver deres medicinske områder: åndedræt og kredsløb, urin- og kønsveje, nervesystemet og bevægeapparatet samt fordøjelse, stofskifte og ernæring. Endnu to haver for henholdsvis sanseapparatet samt infektioner og immunsystem er tegnet, men ikke anlagt.

Det er ikke kun pudsige historier og historisk medicin, Helle Ravn beretter om. En stor del af moderne medicin har sin oprindelse i planter.

- De seneste 10 til 12 år er medicinal-industrien begyndt at kigge meget mod planter for at udvikle ny medicin, fortæller hun tilhørerne, der også bliver overrasket over, at det ellers giftige taks-træ er med til at kurere brystkræft, og at humlens kopper er så voldsomt fyldt med det kvindelige kønshormon østrogen, at de nærmest kan bruges som prævention.

Foran et tilsyneladende bart stykke jord, stopper Helle Ravn sit følge af avislæsere. For her er viden at hente om forædlede grøntsager og sukkersyge.

- Det kan godt være, det er lidt kedeligt at kigge på jordforbedringen, vi har gang i. Men det er her, vi har vores gamle grøntsagssorter. Fra nordisk genbank har vi fået frø til gamle udgaver af gulerødder, hvidkål, grønkål og så videre. Og det viser sig, at spiser diabetespatienter de gamle sorter, kan de ende med at bruge mindre medicin. For der er simpelthen færre bitterstoffer og færre kulhydrater i dem. Det er nærmest skræmmende at vide, at de grøntsager, vi køber i brugsen, er blevet sødere og sødere og dermed mere usunde for diabetespatienter, siger medicinhavernes formand.

Med sine historier samler hun flokken, der, lige så snart hun tier, spredes ud over haverne for at pege, pille og dufte. Medicinhavernes frivillige overlæge har samlet viden og skrevet skilte til alle planter. Og gennem dem kan man udvide sin viden og få nye tilgange til helt almindelige mælkebøtter, der kan virke afgiftende, eller de smukke kobjælder, der kan hjælpe på menstruationssmerter. Og så er der den helt almindelige bunddækken-plante, som har viagralignende effekter.

Få navnet og historien om planten i videoen her:

Husk

Mange af planterne, som bruges til plantemedicin, kan være giftige i de forkerte mængder eller under forkerte forhold. Man skal ikke begynde at medicinere sig selv uden at snakke med sin læge.

  • Limkilde_Anja_(2015)_015

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' Langelands redaktion, hvor jeg skriver om foreningsliv, kultur, skoler, mennesker og politiske beslutninger. Jeg er interesseret i det meste. Højere og mere smidig end de fleste. Jeg dyrker yoga og spiser ikke kød. Jeg bor sammen med min kæreste mellem skov, strand, stjerner og pastelfarvede solnedgange.

Mere om emnet

Se alle

Læsernes spørgsmål om medicinhaverne