Humlen ved humle


Humlen ved humle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De fleste planter, der bruges i Danmark, kommer fra udlandet. Læserne opfordres til at indsamle danske

Humlen er i gang. Den snor sig og vokser så hurtigt, at man næsten kan se det, og når den har nået sin fulde højde, er den på bare en sommer blevet mellem fire og seks meter høj. Den begynder helt fra bunden, for hvert år dør de skud, der blev sendt mod himlen.

Humleplanten snor sig og kun højre om. Den følger lyset og skal helst have noget at klatre op ad. I naturen, hvor den vokser vildt, snor den sig op ad stammer, døde og levende, og gerne op ad sine egen visne skud fra året før.

Før eller siden danner de mange skud, den skyder fra sig, et sammenfiltret snorværk med små modhager, der hænger fast.

Bladene minder om vinen og om humlens fætter - hampen. De er grønne, store og fligede. Sidst i juli sætter den knopper, humleknopper kaldes de. De ligner sarte grankogler. Det er hunplantens blomster, man ser. Hanplantens blomster er noget mindre end hunblomsten, men hannerne ses ikke så tit. Gennem generationer har man forsøgt at udrydde dem, for hunblomsten må ikke bestøves og sætte frø. Så kan de nemlig ikke bruges i ølproduktionen.

Og det er jo derfor, vi har humle i haven.

Den ubefrugtede hunplante indeholder det, der kaldes lupulinet. Det er et fedtet støvagtigt gult og meget velduftende pulver, som udskilles af nogle kirtler gemt mellem "kogleskællene". Kirtlerne udskiller en række værdifulde stoffer, men lupulinet er et af de vigtigste. I det findes også alpasyren, et bitterstof, som siden middelalderen har været anvendt til ølfremstilling. Stoffet stabiliserer og klarer øllet, og det har en antiseptisk virkning, som bidrager til, at øllet under sin udvikling ikke forstyrres af forkerte mikrober. Humlen tilsættes også senere i bryggeprocessen, fordi den indeholder flygtige velduftende stoffer, der giver øllet den sidste smagseffekt.

Humle skal helst stå i en lun jord, og den er glad for gødning. Humleknopperne høstes først i september, før de bliver brune. De tørres forsigtigt i et tyndt lag på et sted med masser af luft. De tørrede humleknopper gemmes lufttæt eller fryses for ikke at tabe aromaen. Fire ranker kan levere 500 gram humleknopper eller nok til at brygge mellem 100 og 200 liter øl.

Humle kan man købe i en planteskole, men man skal ikke regne med at få en af de gode sorter, der bruges til ølbrygning, men nok alene en til pryd.

Humlen ved det hele er nemlig, at der er meget store kommercielle interesser blandet ind i sagen. De gode planter skal helst ikke krydses med ukendte planter. Det gælder om at bevare den ægte vare og derfor formeres de anvendte planter ved kloning, og dem passer man rigtig godt på. Navnene er blandt mange fuggles, east kent, golding, hallertau, saaz, cascade.

Man kan da spørge i planteskolen.

Måske vil de skaffe en sort hjem fra det store udland, men ellers kan man jo gå på nettet. Her sælges nogle af dem på adressen www.fuglebjergaard.dk.

I øjeblikket er der et større forskningsprojekt i gang med det formål at skaffe gode planter til ølbrygning. Danskerne er nemlig glade for øl, og vi har fået et hav af små bryggerier. Selv om øllet er produceret i Danmark, har den ikke en unik "dansk" smag eller et specielt dansk islæt.

Vi har nemlig i snart 100 år stort set importeret al humle til ølproduktion, dels grundet kvalitetskrav, dels prisen. Det skal der laves om på, mener forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Landbohøjskolen (nu Københavns Universitet), en ølbrygger fra Fuglebjerggaard og Husbryggeriet Jacobsen/Carlsberg.

Et af landets yngste og mindste bryggerier (Fuglebjerggaard) og Danmarks største bryggeri (Carlsberg) går derfor sammen om at ændre på forholdene til glæde for danskerne.

Den danske befolkning kan bidrage aktivt til projektet ved at indsamle humleplanter, og fortælle historien bag netop deres humle. Tanken er at udvælge de bedst egnede, blandt andet ud fra udseende, smag og bitterhed for at kunne brygge øl med unik smag fra forskellige egne af Danmark. Med tiden er det hensigten at producere den udvalgte humle økologisk. Der er allerede nu stor interesse for projektet, som Direktoratet for FødevareErhverv i december 2005 har besluttet at yde tilskud til. De mest interessante humleplanter bliver også indlemmet i den levende plantesamling i Årslev, så deres specielle egenskaber kan bevares for eftertiden.

Projektperioden begyndte i januar 2006 og slutter ved udgangen af 2009.

De små humleknopper ligner små grankogler og inde bag skællene ligger en hel aromafabrik gemt.
De små humleknopper ligner små grankogler og inde bag skællene ligger en hel aromafabrik gemt.

Humlen ved humle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce