Blomster er også en del af julen, og du kan sagtens få dem til at holde.

Julestjerner hører julen til, men det gør hyacinter, juleroser og tulipaner så sandelig også. Hvor de sidstnævnte ligger på rangstigen i forhold til Europas mest solgte potteplante julestjernen, vides ikke, men de ligger højt. Ikke mindst hyacinterne med deres duft, der giver en lille illusion af forår, er elsket i den mørke tid.  

Kræmmerhusblomster

Hyacinter drives frem, så de står i knop i december, ja tilmed allerede i november er de til salg. Så kommer de ind i den varme stue, og så går der ikke lang tid, før de springer ud og gør de kemiske, kunstige duftposer til skamme. Hvis du vil have dem til at holde lidt længere med blomst, skal de faktisk først ind i den rigtige varme, når de er sprunget ud, men så får du til gengæld ikke glæde af de dekorative løg så længe.

Du kan selv drive et løg frem ved at stille det køligt og mørkt, gerne ude. Når de første grønne spirer kommer frem, tager du løget ind i et lidt varmere rum, men stadig lidt til den kølige side. Sæt et kræmmerhus over og sæt løget i et hyacintglas med vand. Starter du øvelsen i oktober, er der blomst til jul.

Vil du gøre lidt ekstra ud af det, så tag for eksempel tre hvide hyacintløg og vikl hvidt uldgarn omkring den øverste del af løget. Stil de uldne løg i et glas med en smule vand og pynt med en lille gren. Så er stemningen lagt. Hvis du flytter dem ud om natten til et køligere sted, holder de længere. Når løget er afblomstret, kan du lade stænglen visne ned og genbruge løget i haven. Giv lidt gødning i vandet, så løget igen kan vokse sig tykt.

 

Hvide og røde

Roser kan købes hele året, men ved juletid er de små potteroser meget eftertragtede. Danmark er kendt for at have meget dygtige rosenforædlere. Rosa Eskelund og Povlsens roser er blandt de mest kendte, men også det fynske gartneri Rosa Danica laver meget holdbare roser. Selv om potteroser er holdbare, skal roser alligevel behandles, som de sarte og yndefulde væsner de også er. Roser tåler ikke udtørring og skal vandes jævnligt. Når man laver en rose på et gartneri, får den altid undervanding. Rosen har derfor vænnet sig til at suge vand fra bunden. Det skal man helst blive ved med at gøre. Så holder rosen sig længere.

Roserne bryder sig ikke om at få våde fødder, hvorfor overvanding heller ikke er af det gode. Farvespektret inden for roser udvides hele tiden med nye og mere farvestærke sorter. I forårsmånederne hitter gul og gyldne nuancer samt orange og pink, men mod jul er det rød og hvid. Man kan også få flerfarvede roser, som igen er et resultat af højt avanceret produktudvikling og nytænkning. 

 

Den ægte

Julerosens latinske navn er Helleborus nigre. Nigre betyder som bekendt sort, men julerosen er hvid. Til gengæld er roden sort, og deraf navnet. Helleborus er den "ægte julerose", der klart hører julen til. Det gør den først og fremmest, fordi den er en af de få planter, der ved juletid er i blomst udenfor.  Den egner sig derfor perfekt til krukken ved indgangspartiet, hvor den pynter hele vinteren. Herefter kan den plantes ud i haven. Juleroser er altid hvide og blomstrer normalt fra december og ind i april. I løbet af blomstringstiden går de over i en let rosa farve for at ende i lysegrøn. Hård frost er ingen hindring for blomstringen. Den trives godt i en kalkrig jord og må gerne stå i halvskygge. Det hænder ofte, at bladene får svamp, som efterlader et kedeligt udseende. Det er let at komme af med. Bladene klippes blot ned, og så dukker nye og friske op. Kniber det med blomstringen ude, så sæt en plastklokke over, så får den et lidt mere lunt miljø, og det kvitterer den for.

Kusinen, som vi kalder påskeklokker, Helleborus orientalis, afløser julerosens blomstring. Den er i blomst fra marts til maj. De findes i et væld af farver, også i hvid, og det er det, der kan gøre det vanskeligt at vurdere, om det nu er en julerose eller en påskeklokke. Julerosen er meget tæt på jorden med stængler, der højst er 30 cm høje. Påskeklokkernes stængler bliver let 50 cm. Julerosen har kun én blomst på hver stilk, der oftest rækker op mod lyset. Påskeklokkerne har ofte flere blomster på stilken og vender blomsten mere nedad. Påskeklokkerne stammer fra Kaukasus. De trives godt i en lerholdig jord og tåler at stå i både skygge og fuld sol. Men løvet er smukkest, når de står i skygge.

 

Juletulipaner

Mest yndet er måske tulipanerne. Som hyacinter er de drevet frem, så de er klar til jul. Der findes ganske vist tulipaner i haven, som kommer meget tidligt i blomst. Det er de såkaldte botaniske tulipaner, der er det tætteste, man kan komme på de oprindelige vilde tulipaner. Ofte er det dem, der drives frem til jul med løg, og så kaldes de juletulipaner.

Erfaringer viser, at man kan få dobbelt udbytte af sine juletulipaner, hvis man først har dem inde, til de er fuldt udviklede, og dernæst stiller dem ud. Mange kan holde sig længe ude, også selv om det skulle fryse et par grader. Indendørs holder de længst på en lys og kølig plads. Det eneste, alle løgplanterne behøver, er en lille smule vand. Kan du ikke få dem plantet ud straks efter blomstring, må du blande lidt gødning i vandet, så løgene kan vokse sig fede.

Den store buket med afskårne tulipaner holder længst, hvis de gradvis vænnes til varmen. Stil dem i vand med indpakningspapir og elastik på. Lad dem stå et par timer og trække vand eller bare natten over. Nu kan du fjerne papir og elastik. Er snittet ikke rent, så lav et lige snit. Vælger du et skråt snit, vokser tulipanerne hurtigere, fordi de kan trække mere vand. Husk ikke at hælde for meget vand i vasen. For meget vand får dem også til at vokse hurtigere. Snit en lille bid af stænglen, hver gang du skifter vand. Holdbarhedsmidler virker ikke på løgplanter, så det vil være spild af penge.

 

  • ANDREAS_BASTIANSEN

    Af:

    Journalist og redaktør for magasinredaktionen, der står for weekendens redaktionelle tillæg: Magasinet Livsstil, bilmagasinet Gear, Magasinet Rejser og boligmagasinet Base. Skriver også rejsereportager og anmelder børnebøger og teaterforestillinger med mine to døtre. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2000 med et semester i San Francisco, USA, og udlandsophold i Uganda, Afrika. Uddannet cand.phil. i samfundsfag fra Aalborg Universitet i 1996.