Humle vokser hurtigt ind i himlen

Få planter vokser så hurtigt som en humle. På bare en måned skyder den fra jorden op mod himlen i syv meters højde. Skal den op i højderne, skal den selvfølgelig have noget at støtte sig til. I naturen er det ofte et højt træ, og her snor den sig så højre om, idet den følger solen.

Humlen som haveplante har fået en opblomstring. I middelalderen og op til 1800-tallets slutning har humledyrkning været udbredt i Danmark. Skiftende konger pålagde bønderne humledyrkning, men humledyrkning var også populært for bønderne selv. Formålet med at dyrke humle var naturligvis at anvende den til ølproduktion.

I dag har ølentusiaster, der selv laver deres øl, igen taget humlen til sig, og ser du i en villahave, at der rejses pæle på op til otte meters højde, kan du roligt regne med, at der bag hækken gemmer sig en ølentusiast, der dyrker eget øl.

Plantens blade minder en del om vin, men der kommer ikke druer. Derimod kommer der blomster. Sidst i juli er de der pludselig. Humleknopper kaldes blomsterne. Hun-plantens blomster eller knopper ligner små, umodne grankogler. Han-blomsterne er mindre og beskedne og må ikke bestøve hun-blomsten, hvis den skal bruges til ølfremstilling. Den pilles derfor af.

Hun-planten indeholder duftstoffer, der gemmer sig i "koglen". Når man piller den fra hinanden, kan man lugte dem, og dyrker man humle til øl, får man allerede den første rus ved blot at dufte. Små kirtler udskiller noget gult, lidt fedtet pulver, som kaldes lupulin, der igen indeholder alphasyre.

Syren er et bitterstof, der er med til at give øllet dets smag, men også et stof, der stabiliserer øllet i fremstillingsprocessen, og som samtidig har en antiseptisk virkning.

Høsttid

Humlen høstes omkring september. De lange ranker sænkes ned som en flagline med flag, hvis man vel at mærke har ladet dem kravle op ad snore. Ellers må man op på et stillads og skære dem ned.

Plukningen foregår udendørs, og duften er dejlig. Plukker man inde, har duften en døsig virkning, så man let falder i søvn.

Humlen tørres, og ølproduktionen starter. Det er en længere proces, men er man nysgerrig eller ligefrem selv vil forsøge, så findes en række ølklubber rundt om i landet, hvor man kan få hjælp og samtidig lære ølbrygningens kunst.

Politikens Forlag har udgivet bogen "Alle tiders øl" af Per Kølster, og her kan man også blive klog på øldyrkning og humle.

Vil man ikke lave øl, er humleplanten god til hurtigt at dække noget, man gerne vil have dækket. Det kan være et hegn eller et skur, hvor man måske ligefrem ønsker et grønt tag.

To ting skal man dog være opmærksom på. Humlen laver rodskud og kan dukke op mange steder i haven. Den er dog langtfra så vanskelig at tæmme som skvalderkål. Så lad dig ikke skræmme. Det andet, man skal være opmærksom på, er, at planten visner, når frosten kommer. De visne stængler står tilbage, og efterhånden bliver de et gråt net, som planten bruger til at kravle op ad året efter.

Planten trives bedst, hvor jorden er lun, og da den har stor vækst, vil den gerne have gødning.

  • ANDREAS_BASTIANSEN

    Af:

    Journalist og redaktør for magasinredaktionen, der står for weekendens redaktionelle tillæg: Magasinet Livsstil, bilmagasinet Gear, Magasinet Rejser og boligmagasinet Base. Skriver også rejsereportager og anmelder børnebøger og teaterforestillinger med mine to døtre. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2000 med et semester i San Francisco, USA, og udlandsophold i Uganda, Afrika. Uddannet cand.phil. i samfundsfag fra Aalborg Universitet i 1996.