Midt i kulden leder vi efter lyspunkter, og vi går måske alle mere eller mindre med et stille håb. Noget må vi jo have til gengæld for en kold vinter, og mon ikke mange håber, at hævnes time er inde for nogle af vore skadedyr, bl.a. den iberiske skovsnegl, dræbersneglen. Den er jo kommet fra lunere himmelstrøg og har ikke rigtig for alvor mærket den danske kulde i de 13- 14 år, vi har kendt den.

Der er desværre ingen trøst at hente. Dræbersneglen lever i bedste velgående i egne, der er koldere end her, og hvor frosten bider endnu mere. En dræbersnegl kan tåle rigtig megen kulde, og man ved, at dens æg kan overleve ned til minus 36 grader. Der er der eksempler på i Sverige.

Selv en voksen snegl kan tåle at fryse til is, siger Hans Henrik Svart fra Skov og Naturstyrelsen.

Laboratorieforsøg viser, at en snegl, der fryses til is, bare kravler videre, når den er tøet op igen. Rigtig sejt og rigtig slimet.

Frost er altså ingen hindring for dræbersneglen. Værre er tørke. Sidste år var der generelt færre dræbersnegle i landet. Her havde vi også det fjerde varmeste forår med masser af tørke, så et tørt forår kan reducere bestanden, men vi kommer aldrig af med sneglen igen. Lev med den i med- og modgang.

Frostvæske i kroppen

Mange insekter har en art frostvæske, så de overlever kulden. Alligevel regner Skov- og Naturstyrelsen med, at luseantallet vil blive reduceret. I milde vintre formerer sitkalusen sig, og den suger også så megen saft fra nålene, at nålene bliver røde og dør. I år venter man et væsentligt mindre antal lus og dermed mindre skade på graner i haver og i skoven.

Ud over at indeholde en art frostvæske er insekterne i stand til at underafkøle sig. Det betyder, at de insekter, der ellers ville fryse ved 15 graders frost, kan holde sig i live ned til 30 graders frost. Den største trussel om vinteren er faktisk varme. Hvis et insekt kommer ind med brændet til brændeovnen, så vil det udtørre og dø.

Frost kombineret med blæst får også insekterne til at tørre ud. Derfor gemmer de sig mere for blæsten, end de gemmer sig for frosten.

Myrer under gulvet

Mus er også et skadedyr. De gnaver i vores isolering, i ledninger og hvad de nu kan komme til, men de stortrives i denne vinter. De er ikke specielt vilde med kulde, men kan tåle hård frost.

Det, der dog især giver mus de helt optimale betingelser, er sneen. Musene laver gange under sneen og beskytter sig mod deres naturlige fjender rovfuglene, der så til gengæld mister deres føde, og ofte ender med at dø af sult.

Myrer kan give myrekryb, men også de klarer sig fint under jorden, eller inde under stuens cementgulv, hvor de er kommet ind via en revne i soklen eller for skovmyrens vedkommende bor i et velisoleret myrebo.

Alt i alt har en kold vinter ikke den store betydning for, om vi får mange eller få skadedyr. Færre lus, men til gengæld flere mus kan blive resultatet.

Gør det selv

Hvis du vil begrænse antallet af skadedyr i din have, er foråret tidspunktet, hvor du kan gøre en indsats. I marts og april er det en rigtig god ide at aflive de dræbersnegle, du finder. Tag falkeblikket på og se ned i jorden. Her kravler små blege dræbersnegleyngel og væk med dem, så formere de sig ikke.

Få fat i redekasser til mejserne, musvitterne og andre småfugle. Hæng dem op så tidligt som muligt. Fuglene er begyndt at kæmpe om de bedste boliger, og de skal naturligvis være i din have. Har du redekasser, får du yngel, og yngel skal have mad. Maden er de insekter, der plager dig og dine afgrøder.

Billedtekster

Mere om emnet

Se alle
Haven i maj

Haven i maj

Påsketravlhed i haven

Påsketravlhed i haven

Lad robotten klippe plænen i din ferie

Lad robotten klippe plænen i din ferie