Buler i græsset gør livet surt for haveejerne, og eksperter tror ikke meget på de gamle husråd

Muldvarpen trives som aldrig før, og netop nu er der gang i undergrunden. Både muldvarp og mosegris gør stor skade i haverne, og de kan være meget vanskelige at komme af med.

Mosegrisen er vegetar og æder planterødder, mens muldvarpen er insektæder med regnorme som hovedret. Langt det meste af sin levetid er muldvarpen under jorden. Her hygger den sig med et net af gange og værelser. Den har både soveværelse og hvilerum og sågar egen fødestue.

Fødestuen, eller ynglerederne, som de mere korrekt hedder, er anbragt enten dybt nede i jorden eller i et skud, der er betydeligt større end de skud, der alene er kommet ved at grave gange.

Ungerne fødes om foråret, og som regel består et kuld af fire unger. Heldigvis bliver det ved det ene kuld.

Forskel på plageånderne

Umiddelbart ligner muldvarpes og mosegrises hærgen hinanden, men man kan se forskel. Muldvarpen lukker nemlig altid hullet efter sig, mens mosegrisen efterlader døren åben.

Muldvarpens skud ses især i det tidlige efterår og efter en vinter. Muldvarpen søger langt ned i jorden efter de regnorme, der er gået dybt for at slippe for frosten, og det giver flere og større skud over jorden. En muldvarp kan gå ned i en dybde af 90 cm, og dens gangsystemer kan let være 200 meter med en masse lukkede udgange. Den er en dygtig graver, der kan grave omkring 20 meter gang i timen.

Mosegrisen behøver sjældent at gå så dybt. Ofte låner den muldvarpens gangsystemer eller pløjer sig af sted lige under jordoverfladen. Dens skud er derfor mindre og ofte mere usystematisk spredt rundt i landskabet. Den er næsten ren vegetar, så den behøver ikke stikke dybere end for eksempel rødderne på græsset.

Bekæmpelse

Når muldvarpene nu for alvor er ved at kræve retten til den danske undergrund, skyldes det ifølge flere skadedyrsbekæmpere lovgivningen. Indtil 1989 kunne staten pålægge kommunerne at bekæmpe muldvarpe og mosegrise, men i dag er det en frivillig sag for kommunen, og mange kommuner mener, at det er folks eget problem.

Bekæmpelse er ikke nogen let sag. Det ved alle, der har forsøgt sig. Mange husråd virker en tid, uden man kommer af med problemet, og på markedet sælges meget plat, der ikke virker. Statens Skadedyrslaboratorium advarer for eksempel mod lydapparater, som selv velrenommerede firmaer, der sælger økologiske produkter mod skadedyr, hævder, er effektive. Forskellige planter med bestemte lugte kan godt have en virkning, så muldvarpen, der har en effektiv lugtesans, graver sig uden om planterne, men det efterlader så nye gangsystemer.

For en privat haveejer mener Institut for Agroøkologi (tidligere Statens Skadedyrslaboratorium), at der kun er to muligheder for at slippe af med både muldvarpe og mosegrise. Den ene er at få en professionel skadedyrsbekæmper til at gøre arbejdet. Professionelle, der har en godkendelse til at bekæmpe skadedyr, bruger en giftgas. Gassen virker ikke, når temperaturen er under fem grader.

Alternativt kan du bruge en saks. Der er maksimalt 10-12 muldvarpe pr. hektar, så i haverne bør det være overkommeligt at fange dyrene i en saks.

En meget effektiv af slagsen er saksen Motrap. Den kræver ikke, at man graver ned i muldvarpegangen. Med en søgepind finder man gangen og stikker så saksen ned i gangsystemet,. Den lades først, når den står i gangen.

Den traditionelle saks kan købes i stort set alle byggemarkeder, mens Motrap forhandles over internettet eller bestilles på 5599 3399 eller www.motrap.com. Prisen er 298 kr.

  • Af: