Der findes 700 kartoffelsorter - nogle for enhver smag

Haven hele året

Min kone hævder, at det ikke kan betale sig at lægge kartofler. Hun vil hellere have blomster i år.

Det sagde hun forrige år og året før, men jeg vil nu have mine 10 rækker. Der er nemlig mange gode grunde til selv at dyrke kartofler. Ikke et ondt ord om kartoffelavlerne. Selv om de er flittige med sprøjten, gør de deres bedste og passer kartoflerne så skånsomt som muligt, men kartofler er nogle skravl. De bliver let syge, dog heldigvis sjældent så syge, at de ikke kan bruges.

Kartoffelsorter

Valget af sort afhænger af ens jord og smag, og næsten hvert år kommer nye sorter på markedet, mens andre udgår.

Engang var aspargeskartoflen en af de mest populære sorter, men den kan være vanskelig at dyrke. Sorten Exguisa minder om Asparges og er for mange blevet afløseren. Den er en middeltidlig sort og har fasthed og god smag.

Hvor der intenst dyrkes kartofler, kan nematoder være et problem. Her kan man vælge Revelino som den tidlige sort. Den bliver ganske vist lettere skurvet, men det har mindre betydning, så længe kartoflerne spises helt nye, og det skal de tidlige kartofler. Her er også Torva og Hamlet rigtig gode bud.

Blandt de middeltidlige er Folva, Jutlandia, Ditta og Asva samt Exqusia resistente mod nematoder. Men der er rigtig mange sorter at vælge imellem, og vær så glad for du ikke er kartoffelavler. Her står valget mellem 700 sorter.

Kartoffelsorter med højt udbytte:

Hamlet, Primula, Alex, Ditta, Folva, Hanna, Hansa, Imperia, Raja

Sorter med middel til højt udbytte:

Marabel, Bintje, Jutlandia, Sava, Hela og Revelino

Sorter med middel udbytte:

Exqusia, King Edward, Singlinde

Sorter med lavt udbytte:

Asparges, æggeblomme (begge sorter har hele knolde under udvikling, mens andre har opnået størrelsen)

Kartoffelskimmel er avlerens værste fjende. Et kraftigt angreb kan gå ned i knoldene og ødelægge høsten. Derfor er avleren nødsaget til forebyggende at sprøjte med et svampemiddel. Afhængig af vejret begynder sprøjtningen fra midt i juni til begyndelsen af juli. Herefter sprøjtes der adskillige gange i løbet af en sæson, alt efter vejr og vind.

Kartoffelskimmel viser sig som brune pletter på bladene. Angreb sætter typisk ind, når vejret i en periode er fugtigt, og nattemperaturen er over 10 grader. Skimmelbelægningen kan ud over de brune pletter også ses på undersiden af bladene.

Skimmelsygdommene kan komme fra læggekartoflerne, men ofte vil smitte komme fra nabolaget, ja sågar endnu længere fra, idet svampesporerne kan føres med vinden over lange afstande.

Ved sprøjtning mod skimmel bliver der lagt en hinde på bladene, så skimmelsporerne, der lander på planten, ganske enkelt dræbes af midlet. Har svampene først fat, er det straks vanskeligere at komme af med dem. Derfor sprøjtes der typisk forebyggende hver syvende til tiende dag afhængigt af sortens modtagelighed og vejrforholdene. For eksempel skal der sprøjtes, hvis det har regnet med 20-25 mm nedbør.

For at sporerne kan få fat og inficere planten skal der være fire timer, hvor der er vand på bladene, men højere temperatur nedsætter formodentlig den tid, sporerne skal bruge for at inficere en plante. Så længe nattemperaturen er under 10 grader, er risikoen for smitte lille, og er der samtidig blæst uden regn, formindskes risikoen yderligere. Så jo tørrere man kan holde sine planter, jo mindre er risikoen for angreb.

Forebyggelse

Nogle sorter er mere udsatte for skimmel end andre, men generelt er de mest modtagelige sorter selvsagt luget ud af markedet.

Som haveejer kan du købe midler mod kartoffelskimmel, og man må jo så gøre op med sig selv, om man vil have sprøjtefrie grøntsager, og om det økonomisk kan betale sig at sprøjte. Hvis det skal batte noget, skal det jo ske hver tiende dag i sprøjteperioden. En forebyggelse uden at sprøjte kan ske ved straks at fjerne blade eller stængler, der er angrebet.

En god idé er det også at hyppe sine kartofler, så sporer ikke så let får adgang til knoldene. Skimmelangreb på knolde viser sig som blygrå partier. Hvis huden på kartoflen fjernes, dukker et brunfarvet væv op. Jo mere vind kartoffelplanterne får, uden at de dog skal stå i stiv kuling, jo bedre tørrer bladene også. Hvis dine kartofler står meget tæt, er det en god idé at grave hver anden plante op, efterhånden som du skal bruge kartoflerne. Det giver luft mellem planterne. Pas på, når du arbejder med planterne. Sårede blade er mere udsat for sygdomme end hele blade.

Men lige nu skal de forspirede kartofler i jorden.

Man kan ganske givet springe forspiringen over, men det er en god idé at udnytte varmen indendørs og lade planten komme i gang. Forspirede kartofler får måske et lille chok, når de flyttes ud i haven, men de overvinder hurtigt chokket og overhaler på rekordtid kartofler, der ikke er blevet forspiret.

Gode spirer får man ved at lægge kartoflerne lyst og ved en temperatur på omkring 15 grader. Det giver korte, tykke og kraftige spirer

Den helt ideelle metode er at plante en kartoffel i en tørvepotte med lidt spagnum og lade den slå rod. Mere rationelt er en flamengokasse, hvori der fyldes spagnum, og hvor kartoflerne så sættes i. Også her vil kontakten med spagnum betyde, at der udvikles rødder.

Entusiasterne begynder midt i februar, men typisk lægges kartofler midt i april. Samtidig med starten kan du lægge klar plast på det areal, der skal plantes kartofler i med det formål at varme jorden op.

10 centimeter er nok

Kartoflerne lægges på et areal, hvor man ikke har haft kartofler de sidste to til tre år. Lader man hånt om dette, er risikoen for dårlige kartofler stor. Jorden skal være veldrænet og løs.

Inden lægning gødes jorden med organisk gødning, der rives ned i det øverste jordlag. Foretrækker du NPK gødning, skal du vælge en sammensætning med tallene 14-4 -17 eller noget, der ligger tæt derpå. Fem kg gødning pr. 100 kvadratmeter er nok. For meget gødning giver de nye kartofler sorte pletter.

Tidligere gravede man kartoflerne ned i et spadestiks dybde. I dag ved man, at en læggedybde på 10 centimeter er nok, forudsat at man efterfølgende hypper en forhøjning på 20-30 cm. Gentag hypningen med mellemrum, så der stadig er jord omkring planterne. Skylles jorden væk, er resultatet grønne og giftige kartofler, så hvis du ikke er til hypning, så læg knoldene lidt dybere.

Beregn 2½ kg pr. 10 meter række med en læggeafstand på 35 cm. Mellem rækkerne skal der ideelt set være 75 cm, men de kan placeres tættere, hvis det kniber med pladsen. Læg kun én kartoffel i hvert hul, ellers søger planterne blot at udkonkurrere hinanden og skaber så mere top end bund.