Vikingernes yndlingsfugl flyver igen

Flere steder er ravnen blevet forholdsvis almindelig. Foto: John Larsen

Vikingernes yndlingsfugl flyver igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natur: Ravnens skrig er et tegn på, at fredningen af Europas største spurvefugl virker

Man hører som regel ravnen, før man ser den. Dens karakteristiske kald i flugten, et hæst, dybt rullende og rungende "råårhk-råårhk", afslører den. Derefter kan man nyde synet af ravnens elegante flyvekunst, hvor den i glideflugt lynhurtigt roterer en halv omgang om sin længdeakse og et kort øjeblik vender ryggen mod jorden, samtidig med at den udstøder et blødt, rungende "klonng". Næsten som lyden fra en gonggong.

Ravnenes luftakrobatik, som de koordinerer med hinanden, er helt uforlignelig og faktisk en smuk oplevelse. Ravne er ikke afhængige af opvinde ligesom rovfugle, så de er ofte på vingerne allerede ved solopgang. Især i parringstiden kan man se dem slå saltomortaler, og det ser ud, som om de gør det bare for deres fornøjelses skyld. De elsker tilsyneladende at udnytte kastevinde og turbulens til at flyve rundt i store cirkler. Når de sådan svæver rundt, kan man let forveksle dem med musvåger, men med et vingefang på op til 150 centimeter er ravnen større end musvågen.

Indtil midten af 1800-tallet ynglede ravnen i hele landet, men en hårdhændet forfølgelse reducerede bestanden til 16 par i 1950. I 1970'erne begyndte bestanden at stige, og især siden 1990'erne er den for alvor vendt tilbage til den danske natur. Bestanden er i dag på over 1.000 ynglepar. En vigtig årsag til ravnens comeback er, at man er holdt op med at bekæmpe rovfugle ved at udlægge gift i ådsler, og det har også været til gavn for ravnen, der er en stor ådselæder. Ravnen har dermed igen indtaget sin plads som naturens skraldemand. Og dens rungende stemme giver det danske landskab et snert af fortidens vildmark og vikingehistorie.

Intelligente fugle

Ravnen var nemlig vikingernes yndlingsfugl, og de kaldte den deres kampfugl. Fuglene fulgte i vikingernes spor på deres krigsslag for at spise sig mætte i døde mennesker og dyr. Af samme grund har ravne altid fulgt efter ulve, som også efterlader sig døde dyr.

Det er ikke uden grund, at ravnen spiller en særlig rolle i den gamle nordiske mytologi som Hugin og Munin, Odins to årvågne ravne. Med deres skarpe blik fløj ravnene ud i verden hver morgen, og når de vendte hjem til Odin, landede de på hans skuldre og fortalte ham, hvad de havde set. De to oldnordiske navne Hugin og Munin betyder Tanken og Mindet. Hugin betyder at "have i tankerne", og Munin betyder "den som erindrer". Disse navne peger altså på, at Odins ravne tænker mere over tingene og husker længere end så mange andre fugle, hvilket passer meget godt med nyere undersøgelser, der viser, at ravnen hører til blandt de mest intelligente fugle.

Det lader nemlig til, at ravnene deler nyttige oplysninger med hinanden, for eksempel på deres fælles overnatningspladser. Her udveksler de nyheder om, hvad de har set i løbet af dagen. Har en ravn for eksempel fundet et interessant ådsel, fortæller den det videre ved hjælp af kropssprog og lyde. Og ved daggry næste dag følger andre ravne med finderen ud til ådslet.

Ravnen yngler helst i løvskove med fred og ro, men kan også finde på at bygge rede i nåletræer. Den store rede placeres i en grenkløft højt i træernes kroner. Ravneparret holder sammen flere år i træk, hvor de bygger flere reder inden for deres leveområde, og parret veksler mellem rederne fra år til år. Æglægningen foregår i marts-april, og de fire-seks æg udruges alene af hunnen i løbet af cirka tre uger. Men ungerne passes og fodres af begge forældrefuglene i hen ved seks uger. Omkring 1. juni er ungerne flyvefærdige, men familien holder sammen sommeren over.

Vikingernes yndlingsfugl flyver igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce