Stråtagsejer Monika Attenberger er hvert år nervøs, når det nye år skal fejres. Hun mener, der ikke tages nok hensyn til stråtage, når raketterne begynder at flyve over himlen.

Egense: Hvis du vil finde Monika Attenberger, når aftenen 31. december har gjort sit indtog, mørket har sænket sig og klokken slår 12, er det ikke en særlig svær opgave. Hvert år stiller hun sig nemlig på hjørnet af sit gamle bindingsværkshus for at være på vagt overfor vildfarne raketter. Det kan nemlig gå grueligt galt, hvis en raket lander på huset, der er dækket af stråtag.

Sådan er loven:

Afbrænding af raketter, må ikke ske i mindre afstand end:10 meter fra bygningers åbning

200 meter fra bygninger med stråtag

200 meter fra let antændelige stakke og oplag (eks. halmstakke)

200 meter fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller lign.

Afbrænding af øvrigt fyrværkeri, må ikke ske i mindre afstand end:

100 meter fra bygninger med stråtag

100 meter fra let antændelige stakke og oplag (eks. halmstakke)

100 meter fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller lign.

Alle afstande, som er angivet ovenfor, fordobles i vindretningen, hvis det blæser.

- Når først raketterne begynder at flyve, så står jeg her på hjørnet og holder øje med dem, fortæller hun, da Fyns Amts Avis møder hende på ejendommen i Egense.

Indtil da går aftenen med at fejre nytåret - dog med en noget højere puls end normalt.

- Hjertet sidder i halsen, for det er altid nervepirrende, om det nu sker til aften. Hvis nu det går galt, så kan det jo futte af på så kort tid, siger hun.

Som en forholdsregel ligger vandslangen klar, hvis en raket skulle lande i stråtaget på bindingsværket. Men hun giver nu ikke meget for dens kraft.

- Det vil være som at spytte på et bål, men selvfølgelig sidder jeg klar med den. Andet ville være dumt, fortæller den nervøse boligejer.

Forening Straatag: Gør opmærksom på dit tag

Monika Attenberger er medlem af Foreningen Straatag, der har over 800 husejere som medlemmer landet over. Hvert år gør foreningen sit for at oplyse om farerne ved at fyre af for tæt på stråtækte huse - det siger formand Torben Lindegaard Jensen.

- Stråtækte bygninger er en vigtig del af vores kulturarv, og fyrværkeri er en tilbagevendende fare for dem, så vi er opsatte på at give folk, der bor i bygningerne, fornuftige vilkår, siger han.

I Fyrværkeriloven er det foreskrevet, hvor tæt på stråtækte bygninger, man må antænde raketter, men det er langt fra alle, der kender til lovgivningen. Derfor foreslår han stråtagsejere at gøre nabolaget opmærksom på stråtaget, inden klokken har slået tolv nytårsnat.

- Det er jo et spørgsmål om, at alle ikke overholder lovgivningen. Men hvis mennesker får at vide på forhånd, at der er et problem, som de slet ikke er opmærksomme på, så tror jeg, det vil gøre meget, forklarer han.l

Torben Lindegaard Jensen opfordrer desuden ejere af stråtækte huse til at blive hjemme nytårsnat for at holde øje med tagets ve og vel.

  • fyens.dk