Tidligere psykiatrisk patient: Hvorfor må jeg ikke være rask?

Mads Fabricius er tidligere skizofreni patient. For 10 år siden blev han erklæret 'rask', men han oplever stadig diskrimination på baggrund af diagnosen. Blandt andet må han ikke uddanne sig til pilot. Foto: Sugi Thiru

Tidligere psykiatrisk patient: Hvorfor må jeg ikke være rask?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har du fået en psykiatrisk diagnose, slipper du ikke af med den igen. Det ødelagde Mads Fabricius' drøm om at blive pilot. SF stiller nu forslag om, at psykisk syge kan blive erklæret raske.

-Jeg løb og løb og løb.

Sådan fortæller Mads Fabricius om den dag for snart 13 år siden, hvor han efter to til tre års indelukkethed tager sine løbesko på. Løbeturen bliver altafgørende for ham. Den dag sker der noget i hans hoved, som han har svært ved at forklare. Men det var positivt.

Som 16-årig ændrede han adfærd. Fra at være en meget social og aktiv dreng, blev han tavs og forsvandt ind i sig selv. Efter en kortvarig indlæggelse på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling fik han diagnosen skizofreni.

- Jeg får det værre og værre, og til sidst udskriver jeg mig selv med hjælp fra mine forældre, fortæller han.

Kort før sin 18 års fødselsdag blev han indlagt igen, men da det gik op for Mads, at han skulle flyttes til voksenpsykiatrien, udskrev han sig selv. Igen.

SF's forslag
SF mener, at det er afgørende af hensyn til borgernes retssikkerhed, at der ikke længere er en kobling mellem diagnoser og indskrænkninger i borgerrettighederne. Borgere, der kommer sig fuldstændigt, bør efter SF's opfattelse opnå ret til at få en raskmelding på deres diagnose med den konsekvens, at en gammel diagnose ikke afskærer dem fra almindelige rettigheder som f.eks. at få kørekort uden tidsbegrænsning eller adoptere et barn.Dette vil være et væsentligt skridt hen imod ligestillingen af det somatiske og psykiatriske område, hvor borgeren inden for det somatiske bliver erklæret rask, når denne inden for en fagligt vurderet fastsat tidsperiode ikke længere udviser symptomer på den aktuelle lidelse.

SF foreslår, at der fastsættes en lovbestemt frist for, hvornår borgeren med en psykiatrisk diagnose, der ikke længere opfylder diagnosens kriterier, kan blive raskmeldt.

Kilde: www.ft.dk Det fulde forslag til behandling (B28) kan læses på Folketingets hjemmeside.
Den første løbetur fra forældrenes hus og ud på vejen var mere end billedligt talt de første skridt på vejen ud af sin sygdom for Mads. Foto: Sugi Thiru
Den første løbetur fra forældrenes hus og ud på vejen var mere end billedligt talt de første skridt på vejen ud af sin sygdom for Mads. Foto: Sugi Thiru

Ingenting og nye øjne på alting

Han kom hjem til Ærø, og langsomt mistede han kontakten til sin omgangskreds. Han kommunikerede ikke et ord med nogen, og hans forældre gav ham tid og ro, så han kunne gøre noget godt for sig selv. Det, mente de, var bedst for Mads. Efter nogle år, hvor der ingenting skete, prøvede hans forældre at få ham til at foretage noget. Bare et eller andet.

- Måske bare for at lukke munden på min mor, men en dag tager jeg et par løbesko på og løber alt hvad jeg kan. Og så sker der ting og sager, og jeg bliver helt bidt af det, fortæller han.

Mads Fabricius fik følelsen af at løbe fra sin sygdom og trods mange skader undervejs, blev han ved med at løbe. Præcis 10 uger efter den første løbetur, løb han sin første maraton. Han fik det psykisk bedre, satte sin træning i struktur og opbyggede en sund livsstil. På et wildcard deltog han i VM i Ironman på Hawaii. Herefter dyrkede han en masse forskellige sportsdiscipliner, og langsomt vendte han tilbage til sit gamle jeg. Og i samme periode forsvandt alle symptomer på skizofreni. Og de er aldrig kommet igen.

I dag er han 33 år og skal starte på kandidatuddannelsen i psykologi efter sommer.

Men allerede for 10 år siden var alle hans symptomer på skizofreni væk, og Mads Fabricius stoppede sin behandling i psykiatrien.

Hvad han på dette tidspunkt ikke vidste var, at han på papiret ikke var rask. I Danmark er det sådan, at ens psykiatrisk diagnose fortsætter med at have betydning for en i samfundet. Blandt andet omkring job, adoption og uddannelse.

For Mads Fabricius betød det, at han ikke kunne få opfyldt drengedrømmen om at blive pilot.

På Ærø Flyveplads, Starling Air, tog Mads sine flyvetimer til pilotuddannelsen. Foto: Sugi Thiru
På Ærø Flyveplads, Starling Air, tog Mads sine flyvetimer til pilotuddannelsen. Foto: Sugi Thiru

Mange begrænsninger

Ved en gennemgang af afgørelser fra Ankestyrelsen på adoptionsområdet fremgår det, at diagnoser som depression, angst og spiseforstyrrelser er medvirkende årsag til afslag på godkendelse til at adoptere et barn. Også selvom sygdomsforløbet ligger flere år tilbage, og ansøgeren på ansøgningstidspunktet var rask.

På uddannelsesområdet er der også begrænsninger. Vil du være pilot, ambulanceredder eller politibetjent kan psykiatriske diagnoser spænde ben. Vil du tegne forsikring, kan det også være besværligt. I en undersøgelse foretaget af "En af os" for DR P1 i 2014, var det hver femte blandt 801 adspurgte, der havde oplevet at blive afvist af et forsikringsselskab.

SF mener, at situationen er uholdbar, og har netop i Folketinget stillet et forslag om, at personer med en psykiatrisk diagnose skal raskmeldes efter en fagligt vurderet fastsat tidsperiode, hvor de er symptomfri.

Anne Lindhardt, bestyrelsesformand for Psykiatrifonden, er glad for, at der nu sker noget på området og er enig i forslagene i SF's udspil, som hun mener vil gøre op med nogle af de forhold, som eksisterer i dag.

Hun fremhæver at ved en sygdom som epilepsi, kan patienterne generhverve kørekortet efter to symptomfrie år.

- Det samme bør gælde for psykiske lidelser, hvor lægefaglig viden skal afgøre en raskmelding af psykiatriske patienter. I dag ved vi, at skizofreni ikke er en kronisk sygdom, siger hun.

Men hun påpeger, at der mangler rigtig meget konkret i gennemskrivningen af forslaget rent fagligt og juridisk. Hun efterspørger i stedet en psykiatripakke ligesom kræftpakke og hjertepakke.

Julie Nordgaard, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab vil ikke kommentere på konkrete sager. Hun påpeger, at ved skizofreni får nogen tilbagefald, og at andre ikke gør.

- Man kan ikke på forhånd sige, hvem der vil få et tilbagefald. Der er mange der kommer sig, men det at komme sig er ikke altid det samme som at blive helt rask, understreger hun.

Mads gennemfører VM i Ironman på Hawaii i 2008. Og på ganske få år bliver han europamester i ultracykling, slår danmarksrekorden i at krydse Danmark hurtigst på cykel to gange og deltager i VM i offroad triatlon. Og i samme periode forsvinder alle symptomer på skizofreni. Og de er aldrig kommet igen. Foto: Sugi Thiru
Mads gennemfører VM i Ironman på Hawaii i 2008. Og på ganske få år bliver han europamester i ultracykling, slår danmarksrekorden i at krydse Danmark hurtigst på cykel to gange og deltager i VM i offroad triatlon. Og i samme periode forsvinder alle symptomer på skizofreni. Og de er aldrig kommet igen. Foto: Sugi Thiru

Kan man virkelig blive rask?

Af rapporten "Tal til psyken - fakta om psykisk sygdom og sundhed" udgivet af Psykiatrifonden sidste år, fremgår det , at nogle skizofrenipatienter kun får en enkelt eller få psykoseperioder og bliver helt raske igen. Og generelt bliver de fleste, der får en psykisk sygdom, raske.

Af samme rapport fremgår det, at kun en tredjedel af de adspurgte 4000 borgere mente, at man kunne blive helt rask. 20 procent vidste ikke, om man kunne blive helbredt for en psykisk lidelse.

- Det er jo tydeligt, at der mangler rigtig meget oplysning til offentligheden, både til almindelige borgere, men også til dem der forvalter disse oplysninger, konstaterer Anne Lindhardt fra Psykiatrifonden.

Både hun og Julie Norgaard fortæller, at stigmatisering af psykiatripatienter er en stor del af problemet.

-Diagnoser er kliniske begreber. Det er sundhedspersonalets arbejdsredskab, og er ikke beregnet på, at for eksempel forsikringsselskaber skal bruge dem til deres egen risikovurdering. Diagnoser er en lægefaglig problematik. Det er ikke politik, understreger Julie Nordgaard.

- Der skal tydelige og klare retningslinjer på området, og Sundhedsstyrelsen skal ind over. Det er helt indiskutabelt, siger Anne Lindhardt.

Tilbage på Ærø

Mads Fabricius har kæmpet i otte år for at blive erklæret rask og imod et regelsæt, der forhindrede ham i at blive pilot.

- Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen er bekymret. Hvis jeg er syg, så har jeg det helt fint med, at jeg ikke må flyve. Pointen er jo bare, at jeg er rask, fortæller han helt opgivende.

Kampen for ligestilling og samme rettigheder for alle har tæret på kræfterne hos den kommende psykolog. Og halvdelen af tiden skal han opklare misforståelser.

- Psykiske lidelser er ikke altid kroniske. Diagnosen skal ikke slettes fra min journal. Jeg vil bare gerne undgå at blive dømt på forhånd på grund af, hvad der står i nogle gamle papirer. Hvorfor skal jeg ikke dømmes efter, hvem jeg er i dag? spørger han.

Mads mener, at SF's forslag er et skridt i den rigtige retning. Men han er skeptisk og tør ikke at håbe på for meget. Tit undrer han sig over, at noget så simpelt kan være så kompliceret. -Det handler ikke om, at jeg skal have særlige rettigheder eller dispensationer. Det handler om, at alle skal have lov til nøjagtig det samme. Hverken mere eller mindre. Det handler om ligestilling blandt raske mennesker, siger han.

Tidligere psykiatrisk patient: Hvorfor må jeg ikke være rask?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce