Politiker i Vollsmose: Der er brugt meget tid på 200 menneskers tøj

Siden den 1. august har det været forbudt at gå med niqab og burka, og i øvrigt også dække ansigtet for anden vis, sådan som det eksempelvis sker ved fodboldkampe eller bandeoptøjer. Grafik: RB

Politiker i Vollsmose: Der er brugt meget tid på 200 menneskers tøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

  • Debatten for og imod tildækningsforbuddet, som blandt andet forbyder kvinder at gå i niqab og burka, raser også i en af de ghettoer på Fyn, hvor der er mange borgere med udenlandsk baggrund.
  • Politiker bosat i Vollsmose ser både fordele og ulemper, mens en ung kvinde med irakisk baggrund synes, det går imod demokratiske principper og danske værdier.

Mens debatten stadig raser for og imod tildækningsforbuddet, som for over en uge siden trådte i kraft i Danmark, er den heller ikke ubemærket gået hen over en af landets udråbte ghettoer, Odense-forstaden Vollsmose med små 10.000 beboere.

For med en pæn andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk vil regeringens vedtagne forbud mod at iklæde sig niqab og burka ramme kvinder i bydelen, selv om det i antal nok mere vil ramme ballademagere, som for at undlade at blive genkendt af politiet dækker ansigtet i palæstinensertørklæder og hættetrøjer.

Nu har det i måneder op til forbuddet den 1. august ikke været kvinder iklædt niqab eller burka, som har præget billedet i Vollsmose, fortæller Søren Windell, konservativ rådmand i Odense Kommune.

Under valgkampen sidste år lovede han at flytte midlertidigt til Odense-forstaden for at komme tættere på de problemer, der er i den omstridte bydel, og det er præcis her, han i disse sommermåneder bor. I tre måneder har han lejet en lejlighed på tredje sal i Birkeparken, og har derfor på tæt hold oplevet bydelen. Og det er altså ikke burkaklædte kvinder, han er stødt på.

- Jeg har set enkelte med niqab i centret (Vollsmose Torv, red.), men jeg har ikke hørt folk tale om forbuddet, siger Søren Windell.

På en måde kan jeg godt forstå, at niqab og burka kan være for meget for nogle danskere, der ikke er vant til at se nogen gå klædt sådan.
Mays Al Yasin
Søren Windell, konservativ rådmand i Odense Kommune, har i tre måneder boet i Vollsmose, og det har været en øjenåbner for ham. På den ene side mener han, at forbuddet mod niqab og burka er godt, fordi det måske kan få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, men på den anden side er det et indgreb i den enkeltes frihed til at klæde sig, som man vil. Arkivfoto: Michael Nørgaard
Søren Windell, konservativ rådmand i Odense Kommune, har i tre måneder boet i Vollsmose, og det har været en øjenåbner for ham. På den ene side mener han, at forbuddet mod niqab og burka er godt, fordi det måske kan få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, men på den anden side er det et indgreb i den enkeltes frihed til at klæde sig, som man vil. Arkivfoto: Michael Nørgaard

Fordele og ulemper

Som konservativ politiker er det også hans parti, som har været med til at stemme for den kontroversielle lov om tildækningsforbuddet, som ikke kun handler om niqab og burka, mens også øvrige tildækninger af ansigtet i det offentlige rum.

- Jeg kan godt synes, der er brugt meget tid på 200 menneskers vegne, mener rådmanden, og henviser til, at der på landsplan måske er et par hundrede kvinder, der hidtil har iklædt sig niqab eller burka.

Han forstår dog ikke de kvinder, som vælger at dække ansigtet helt eller delvist til, og mener ikke, det får dem ud på arbejdsmarkedet. Han indrømmer dog også, at han med forbuddet ser både fordele og ulemper.

- Forbuddet er godt, fordi det blandt andet også er med til at forhindre tildækninger i forbindelse med fodboldkampe, men det gør også, at kvinderne lettere kan komme ud på arbejdsmarkedet. På den anden side mener jeg, at det må være en privat sag, hvordan folk klæder sig, siger Søren Windell.

Den 23-årige Mays Al Yasin stammer fra Irak og har boet i Vollsmose, hvor hun stadig færdes næsten hver eneste dag. Hun er overrasket og chokeret over loven, som forbyder niqab og burka, fordi hun mener, det burde være en frihed i et demokratisk land at klæde sig, som man vil. Privatfoto
Den 23-årige Mays Al Yasin stammer fra Irak og har boet i Vollsmose, hvor hun stadig færdes næsten hver eneste dag. Hun er overrasket og chokeret over loven, som forbyder niqab og burka, fordi hun mener, det burde være en frihed i et demokratisk land at klæde sig, som man vil. Privatfoto

Friheden til at klæde sig

Tildækningsforbuddet har givet stor debat herhjemme, der har været demonstrationer mod forbuddet, og internationale medier har givet det stor omtale, fordi Danmark følger efter lande som Frankrig, Belgien, Østrig, Bulgarien og den sydtyske delstat Bayern. På den kritiske side har blandt andet stået Amnesty International, som mener, at Danmark diskriminerer kvinders rettigheder.

Netop friheden til at klæde sig, som man vil, bliver ifølge 23-årige Mays Al Yasin krænket. Hun har boet i Vollsmose og kommer der stadig næsten hver dag.

- Mange i Vollsmose synes ikke, forbuddet er i orden, for det rammer friheden, vi har i Danmark. På en måde kan jeg godt forstå, at niqab og burka kan være for meget for nogle danskere, der ikke er vant til at se nogen gå klædt sådan. Til gengæld er det trist, for det er en frihed at have i Danmark, hvordan man vil gå klædt, siger Mays Al Yasin.

Hun er lærerstuderende, opvokset i Svendborg, Vester Skerninge og Vollsmose, og oprindeligt fra Irak. Hun har fuld forståelse for, at tildækkede kvinder skal vise deres ansigt, når de stiger på en bus, i lufthavnen eller et tredje sted, hvor man skal identificere sig, men som hun hører det i Odense-bydelen er det indskrænkelse af friheden til at klæde sig, som man vil, som debatteres og kritiseres.

- Retten til selv at vælge er blevet taget fra os. Det er skræmmende, fordi det kun rammer muslimer. Jeg har aldrig hørt, at en kvinde i niqab eller burka har voldt samfundet problemer, siger den lærerstuderende.

Midt på en boligblok i Egeparken hænger dannebrog, og det er meget godt med til at illustrere det debat om forbuddet mod niqab og burka kontra danske værdier. For nogle kan det forenes, for andre ikke. 
Foto Birgitte Carol Heiberg
Midt på en boligblok i Egeparken hænger dannebrog, og det er meget godt med til at illustrere det debat om forbuddet mod niqab og burka kontra danske værdier. For nogle kan det forenes, for andre ikke. Foto Birgitte Carol Heiberg

Næppe mere frihed

Politikere har blandt andet hyldet burkaforbuddet, fordi det efter deres mening vil gøre kvinderne frie. Det tror Mays Al Yasin ikke.

- Dem, der er blevet tvunget til at gå med det, får deres frihed. Dem, der har valgt det selv, får frataget deres frihed. Nogle har selv valgt det, og det må blive grænseoverskridende for dem, at de nu skal vise deres ansigt, siger hun.

Hun er bange for, at burkaforbuddet er det første i rækken af forbud, som rammer én bestemt trosretning i Danmark.

- Man begynder med forbud mod burkaen. Bliver det næste, at man ikke må have et tørklæde på offentligt, spørger den lærerstuderende, som er bange for, at debatten hurtigt forstummer og glemmes.

Straffen for at overtræde tildækningsforbuddet er første gang en bøde på 1000 kroner.

Der er endnu ingen på Fyn, som er blevet sigtet for at have overtrådt forbuddet. Nordsjællands Politi har som den første politikreds i Danmark udstedt én bøde.

Politiker i Vollsmose: Der er brugt meget tid på 200 menneskers tøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce