Otte til 10 procent rammes: Hospitalerne går til kamp mod sygehuserhvervede infektioner

Odense Universitetshospital. Foto: Michael Bager

Otte til 10 procent rammes: Hospitalerne går til kamp mod sygehuserhvervede infektioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mellem otte og 10 procent får en infektion, mens de er indlagt på et sygehus. På Odense Universitetshospital ser man på brugen af katetre som værende den helt store synder, men en ny form for registrering gør det nu nemmere for hospitaler og regioner at sætte ind over for smittefaren.

Du kan blive syg af at ligge på sygehuset. Det anslås, at mellem otte og ti procent får en såkaldt sygehuserhvervet infektion, mens de er indlagt.

Risikoen for at få en bakterie i blodet, mens du er indlagt på et sygehus i Region Syddanmark, ligger på en ud af 400. Bakterier i blodet kan være særlig farlig, hvis det udvikler sig til blodforgiftning. Blodforgiftninger har en dødelighed på 20 procent. Derfor er der også ekstra opmærksomhed på, at folk, der er indlagt på regionens hospitaler, ikke rammes af sygdommen.

- Når man får bakterier i blodet og blodforgiftning, så bliver man virkelig syg. Det kan eksempelvis være bakterier fra en blærebetændelse eller en sårinfektion, der breder sig til blodet. Og det er jo det farlige, siger Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital.

På grund af risikoen for patienterne bliver der holdt øje med, hvor mange patienter der får infektioner på sygehusene. I 2015 satte Statens Serum Institut en såkaldt HAIBA-registrering, der indsamler data fra hospitaler og regioner, i gang for at få et bedre billede af, hvor stort et problem sygehuserhvervede infektioner egentlig er.

I princippet vil vi gerne have en forekomst på nul procent, men det er ikke realistisk i et sundhedsvæsen, hvor folk kommer syge ind og skal behandles - der er altid en risiko ved at blive behandlet.
- Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling, Odense Universitetshospital
Sådan startede det
Tidligere har man ikke haft en automatisk registrering af, hvor mange der fik en infektion under indlæggelse på landets hospitaler. Men på baggrund af data, som hospitalerne indrapporterer til Statens Serums Institut, kan instituttet nu fortælle, hvordan regionerne ligger internt i forhold til forekomsten af sygehuserhvervede infektioner.Det er ikke alle infektionstyper, der måles på. Primært er det bakteriæmier, urinvejsinfektioner og Clostridium difficile infektioner. Sidstnævnte kan give diarré og tarminfektioner.

Opgørelsen skelner ikke mellem, om man har været indlagt én eller flere gange.

Opgørelsen er primært lavet for, at sygehusene og regionerne kan sammenligne sig selv med tidligere år.

Odense Universitetshospital vil efter årsskiftet ansætte en såkaldt katetersygeplejerske, der arbejder på at forbedre brugen af katetre på tværs af flere afdelinger.
Grafik: Mikkel Petersen
Grafik: Mikkel Petersen

HAIBA-registrering er et kæmpe fremskridt

En sådan registrering er det eneste rigtige, mener Hans Jørgen Kolmos.

- Tidligere havde vi kun et meget ufuldstændigt overblik over vores hospitalsinfektioner. Den nye HAIBA-registrering er et kæmpe fremskridt, fordi den kan give næsten dag-til-dag overblik over, hvor vi ligger henne med mange af vores vigtigste infektioner, siger Hans Jørn Kolmos.

Registreringen har været offentligt kendt i tre år, men det er først nu, den indsamlede data begynder at give et nuanceret billede af, hvordan udviklingen ser ud.

- Vi har kunnet se dem måned for måned over nogle år efterhånden, så nu begynder vi at kunne måle på, om det går op eller ned. Og det er måske det allermest værdifulde med den her løbende overvågning: At man kan sammenligne med sig selv, fastslår Hans Jørn Kolmos.

Hans Jørn Kolmos er professor og overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling. Foto: Robert Wengler
Hans Jørn Kolmos er professor og overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling. Foto: Robert Wengler

Kateter er roden til infektion

Odense Universitetshospital og resten af Region Syddanmark er også kommet et skridt tættere på at finde ud af, præcis hvorfra de mange infektioner stammer fra.

- Efter at have analyseret tilfældene tror vi, at mange af bakteriæmierne (tilfælde med bakterier i blodet, red.) hænger sammen med brugen af katetre, siger Hans Jørn Kolmos.

Katetre er bløde slanger af gummi eller plastik, der føres ind i kroppen, som blandt andet bruges til patienter, der ikke kan lade vandet eller drikke selv.

- Mange bruger katetre gennem længere tid, og så bruges der også katetre til mange patienter, når de er indlagt. Men vi ved også, at katetre kan gøre, at man eksempelvis får bakterier op i blæren, og så får man urinvejsinfektion, siger Hans Jørn Kolmos.

Det er typisk også de mest syge patienter, der skal bruge et kateter. Derfor anslår overlægen også, at det er intensiv- og kræftafdelingerne, der er størst risiko for, at der opstår en bakteriæmi.

- Og sådan er vilkårene, desværre. I princippet vil vi gerne have en forekomst på nul procent, men det er ikke realistisk i et sundhedsvæsen, hvor folk kommer syge ind og skal behandles. Der er altid en risiko ved at blive behandlet, men vi forsøger naturligvis at reducere risikoen mest muligt, siger Hans Jørn Kolmos.

Otte til 10 procent rammes: Hospitalerne går til kamp mod sygehuserhvervede infektioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce