Lone Mørup havde en rødglødende telefon efter togulykken på Storebælt: - Nej, jeg vil ikke hive en krisepsykolog ud af centeret

Lone Mørup har mange års erfaring som journalist i bagagen og var glad for sin erfaring, da hun pludselig stod med et hav af medier, der alle ville have fat i mennesker tæt på togulykken. Foto: Michael Bager

Lone Mørup havde en rødglødende telefon efter togulykken på Storebælt: - Nej, jeg vil ikke hive en krisepsykolog ud af centeret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lone Mørup er presseansvarlig i Nyborg Kommune og står med en rødglødende telefon, da omfanget af togulykken på Storebælt bliver kendt.

- Hvordan finder du ud af, at der er sket en stor ulykke på Storebæltsbroen?

- Da jeg møder på arbejde og træffer borgmesteren på gangen. Han kommer gående og taler i telefon, og jeg kan høre ham sige: "Jeg har Lone her". Så kigger han på mig og siger: - Vi skal være klar. Jeg tænker: Ja, det skal vi, men til hvad? Men da kan jeg godt se, der er noget helt galt, og at han ved noget, jeg ikke ved. Og så går alvoren op for mig.

- Hvad bliver din opgave?

- At kommunikere. Da der bliver meldt ud, at der er seks døde, begynder min telefon at ringe helt vildt som i helt vildt. Alle journalister ringer, og min opgave er at kommunikere, hvad Nyborg Kommune har ansvar for, og det er først og fremmest evakueringscenteret. Det skal vi facilitere. Journalister fra alle tænkelige medier ringer - både fra nyhedsmedier og fra Go' Aften Danmark og Aftenshowet. De vil selvfølgelig gerne i kontakt med mennesker, som har været eller er tæt på ulykken eller toget, og et af tv-showene vil også meget gerne have, at jeg lige hiver en krisepsykolog ud af centeret.

- Gør du det?

- Nej, selvfølgelig gør jeg ikke det. Jeg bliver spurgt om det en halv time efter, at det er kommet frem, at der er seks døde. Og nej - jeg vil simpelt hen ikke gå hen og hive en krisepsykolog eller nogen som helst andre ud. Da bliver jeg ærligt talt lidt ked af det og forlegen på mit fags vegne.

- Hvorfor?

- Jeg synes, det mister en form for værdighed. Jeg har selv været journalist i mange år og kan sagtens sætte mig ind i behovet for at tale med en masse mennesker, men her var der altså nogle mennesker, som gjorde et stykke arbejde for nogle, der havde været ude for noget frygteligt. Det er en give-and-take-situation, og jeg vil gerne hjælpe, og det forsøger jeg så at gøre på en anden måde.

- Hvad gør du?

- Der er ikke ret mange andre at tale med, for folk har af gode grunde ikke lyst, så jeg tilbyder, at jeg kan svare på, hvad Nyborg Kommunes opgave er. Ikke andet. Og så rådgiver jeg om andre kilder, de muligvis kan prøve at få fat i - kilder, som ikke er involveret i denne ulykke, men har andre erfaringer. Og jeg sagde også, at jeg gerne ville prøve at bidrage med, om en af vores medarbejdere kunne komme i tv og fortælle om, hvad der faktuelt var kommunens opgave.

- Og det gjorde Bettina Fisker?

- Ja. Hun kunne stå inde for at fortælle om Nyborg Kommunes indsats, og hun kører til København dagen efter ulykken og er med i Aftenshowet. Og det gør hun supergodt.

Lone Mørup havde en rødglødende telefon efter togulykken på Storebælt: - Nej, jeg vil ikke hive en krisepsykolog ud af centeret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce