Læger diskuterer regelændring: Skal man være bloddonor for at donere stamceller?


Læger diskuterer regelændring: Skal man være bloddonor for at donere stamceller?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det danske sundhedsvæsen bør være bedre til at reklamere for stamcelledonation, mener overlæge på Rigshospitalet.

Du skal være bloddonor for at kunne donere stamceller.

Det er præmissen for at blive registreret som stamcelledonor i Danmark. Men en arbejdsgruppe overvejer i øjeblikket, om der skal blødes op.

Det fortæller overlæge Anne Fischer-Nielsen fra Stamcellesektionen hos Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Hun er med i arbejdsgruppen, som blandt andet diskuterer, hvordan man kan få flere danskere til at melde sig som stamcelledonorer. På nuværende tidspunkt er kun knap hver fjerde af Danmarks 218.000 bloddoner også registreret som stamcelledonorer.

Jo flere, der tilmelder sig, jo større er chancen for at for eksempel to-årige Max fra Odense, kan finde et stamcellematch, der på sigt kan redde hans liv.

- I nogle andre lande skal man ikke være bloddonor for at blive stamcelledonor, og det er absolut med i vores overvejelser, om vi skal gøre det samme, siger Anne Fischer-Nielsen.

I det hele taget mener hun, at det danske sundhedsvæsen kan gøre mere for at nå potentielle donorer:

- Vi gør nok ikke helt nok for at reklamere for det. Derfor kigger vi i arbejdsgruppen også på, om vi kan gøre noget mere.

De danske donorer
52.000 af de 218.00 danske bloddonorer har også meldt sig som stamcelle-donorer.
Danmark har fået 12.000 flere donorer i stamcelleregistret sammenlignet med 2010. Der søges også altid efter et match i udenlandske registre, hvor der er godt 28 millioner mulige donorer.

Selvom der søges både i de danske og udenlandske registre, vil nogle syge mennesker aldrig finde et perfekt match, da der er mange tusinde forskellige vævstyper.

Donors vævstype skal helst være fuldstændig identisk med patientens for at kunne bruges til en stamcelletransplantation. Man har regnet ud, at hvis man har et register med 500.000 donorer, vil man formentlig kunne finde en donor til 8 ud af 10 patienter.

I Danmark skal man være bloddonor for at kunne blive stamcelledonor.

Får en folder

På Odense Universitetshospital får nye bloddonorer en folder med information om at blive stamcelledonor, når de har fået tappet blod et par gange.

Forskningsleder og professor Torben Barington fra Klinisk Immunologisk Afdeling er godt tilfreds med, at man skal være bloddonor for at blive stamcelledonor:

- Der er ikke en streng videnskabelig grund til, at man skal være bloddonor, men der er store logistiske fordele ved det, siger han.

Blodbanken har i forvejen alle kontakt- og helbredsoplysninger på bloddonorerne, og lægerne ved, at de tåler at blive stukket, er sunde og raske og lette at kontakte.

Anne Fischer-Nielsen fra Rigshospitalet er enig med sin kollega fra OUH:

- Men den nuværende ordning afholder helt sikkert danskere fra at melde sig, siger Anne Fischer-Nielsen og fortæller, at arbejdsgruppen også kigger på at løse de logistiske udfordringer, hvis ikke-bloddonorer kan melde sig som stamcelledonorer.

Hvis de logistiske udfordringer løses, ser Torben Barington da heller intet i vejen for, at andre end bloddonorer kan donere stamceller.

Mød to-årige Max, der mangler en stamcelledonor, i den digitale fortælling her og i videoen øverst.

Læger diskuterer regelændring: Skal man være bloddonor for at donere stamceller?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce