Klar døgnet rundt: De flytter grænsen for liv efter hjertestop

Superholdet, der øger chancerne for overlevelse efter hjertestop: To hjertemedicinske overlæger, heraf en ekspert i ballonudvidelse og en i at scanne hjerter, en hjertekirurg, som hjælper med at få tilkoblet patienten til maskinerne og er med i beslutningsprocessen, en overlæge i anæstesi, der har erfaring inden for intensiv og kirurgi på hjerteområdet samt en række specialiserede sygeplejersker og en perfusionist, der styrer maskinerne.. Foto: Michael Bager

Klar døgnet rundt: De flytter grænsen for liv efter hjertestop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et hold med mindst 11 specialiserede læger og sygeplejersker fra forskellige afdelinger står døgnet rundt klar til at gøre en særlig indsats for patienter med hjertestop, der tidligere blev afskrevet.

Det er næsten utopisk at forestille sig, at man kan overleve og vende tilbage til et normalt liv, hvis ens hjerte ikke har slået af sig selv i over halvanden time.

Men den chance har fynboer og andre borgere i Region Syddanmark i dag med hjælp fra et særligt hold af specialiserede læger og sygeplejersker inden for hjerte- og anæstesiområdet samt højteknologiske maskiner.

Siden november 2015 har det sammensatte vagthold behandlet cirka 90 patienter, der har været vurderet til at kunne klare forløbet og have en chance for at overleve og få et ordentligt liv efterfølgende. Beslutningen tages allerede tidligt i forløbet, når ambulance og lægebil kommer frem, fordi det også kræver, at der er sat hjertemassage i gang næsten med det samme.

Cirka 40 procent af de patienter, som holdet tager imod på OUH, erklæres døde ved ankomsten, fordi det er udsigtsløst at fortsætte. Af dem, som holdet går i gang med at behandle, reddes cirka 40 procent.

Det forklarer to af holdets tilknyttede overlæger Jacob Eifer Møller, overlæge på kardiologisk afdeling samt professor og forskningsleder, og Henrik Schmidt, funktionsansvarlig overlæge på intensiv-afsnit for hjerte-lunge-karsygdomme, afdeling V.

- I øjeblikket flytter vi jo nogle grænser for, hvad vi kan. Hvis nogen for fire år siden havde sagt, at man kan overleve efter to timers hjertemassage, ville vi have rystet på hovedet, siger Jacob Eifer Møller.

Deres resultater hører til i toppen på internationalt plan.

Maskinerne, som holdet bruger, er det dyreste ved behandlingen sammen med den indlæggelse, patienterne typisk er nødt til at gennemgå bagefter. Foto: Michael Bager
Maskinerne, som holdet bruger, er det dyreste ved behandlingen sammen med den indlæggelse, patienterne typisk er nødt til at gennemgå bagefter. Foto: Michael Bager

- Vores arbejde er det lette

For at komme i betragtning til behandlingen er der en protokol, de træffer beslutningen ud fra. Gennemsnitsalderen for deres patienter er omkring 45 år, og de må eksempelvis ikke have alvorlige sygdomme i bagagen, der kan reducere chancerne.

- Vi har sammen med de pårørende meget fokus på, at hvis patienten ikke viser tegn på at vågne ordentligt, skal de have en værdig afslutning, så de ikke ender i en vegetativ tilstand på et plejehjem. Så er alle enige om at bakke ud, siger Henrik Schmidt.

Et af de mange succes-eksempler er en 46 årig mand, der fik hjertestop og havde fået hjertemassage i 40 minutter, da OUH-holdet blev alarmeret. Da han ankom til OUH, havde han fået hjertemassage i 100 minutter.

På OUH gik der yderligere 18 minutter, inden han var blevet tilkoblet de maskiner, der varetager hjerte-, lunge- og nyrefunktioner for patienten, mens hjernen er "koblet fra" med bedøvelse.

Manden overlevede og er i dag velfungerende. Tidligere var man stoppet med at give ham hjertemassage efter 40 minutter.

Muligheden kommer af, at der bliver udført så god førstehjælp i dag på stedet, når hjertestoppet rammer, af både private og det præhospitale beredskab.

- I virkeligheden er vores arbejde det lette. Det svære er at holde patienten i live, indtil vedkommende kommer ind til os. Vi har en enorm respekt for de første led i kæden. Virker det ikke, kan vi intet. Så er risikoen for hjerneskade for stor, siger Jacob Eifer Møller.

Indsatsen for at patienten ikke bare skal have en chance for at overleve, men også undgå hjerneskade, har båret frugt. Kun en enkelt patient, som holdet har behandlet, har efterfølgende fået varige mén på grund af komplikationer med nogle maskiner.

Alle har en opgave

Ved ankomsten tilkaldes personalet fra deres respektive afdelinger, hvor de alligevel er på vagt.

- Alle har en opgave og ved, hvad de skal tage sig af, forklarer Henrik Schmidt om det mindst 11 personer store hold.

- Vi har typisk ret kort tid til at beslutte, om vi skal fortsætte. Men jeg husker ikke, vi har haft en reel diskussion eller uenighed, selv om det altid er et skøn, tilføjer Jacob Eifer Møller.

Henrik Schmidt erkender, at man ikke kan undgå spekulationer efterfølgende om beslutningen, men der er en fælles beslutning om, at man bakker hinanden op, og at det altid er det team, der står i situationen, som ved bedst.

De to overlæger lægger ikke skjul på, at de oplever en stor tilfredsstillelse ved resultaterne.

- Vi kan snart fylde et klasselokale med folk, der ikke ville have overlevet uden den her behandling. Og det er forholdsvis unge mennesker med små børn og normale liv, siger Jacob Eifer Møller.

Klar døgnet rundt: De flytter grænsen for liv efter hjertestop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce