Godsejere i pengenød: - Vi har brug for flere penge fra staten, hvis Danmark skal bevare sine kulturskatte

Harridslevgaard på Nordfyn er en af de mange herregårde, der er sat til salg. Staten bør i højere grad hjælpe med økonomisk støtte, mener blandt andre Herregårdsudvalget under Sektionen for Støtte Jordbrug. Foto: Yilmaz Polat

Godsejere i pengenød: - Vi har brug for flere penge fra staten, hvis Danmark skal bevare sine kulturskatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er hårde tider for landets mange slotte og herregårde, mener godsejer Nicolas de Bertouch-Lehn fra det såkaldte Herregårdsudvalg fra Sektionen for Større Jordbrug. Her arbejder man på at styrke vilkårene for de store og bevaringsværdige ejendomme i Danmark. - Hvis de fredede bygninger ikke skal forfalde, så må staten bruge flere penge på dem, mener han.

For lidt over en måned siden kom det frem, at lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen og familie sælger hovedbygningen fra på Gyldensteen Gods på Nordfyn.

Beslutningen kommer efter lang tids overvejelse og er truffet, fordi udgifterne til bygningen ikke stemmer overens med indtægterne.

Og det er ikke et særsyn. Flere og flere fynske herregårdsejere såvel som i resten af landet vælger at sælge hele eller dele af deres ejendomme, fordi de ikke har råd til at drive dem. Det fortæller godsejer Nicolas de Bertouch-Lehn fra Herregårdsudvalget under Sektionen for Større Jordbrug.

Udvalget arbejder på at styrke de økonomiske vilkår for de omkring 9.000 fredede og bevaringsværdige slotte og herregårde landet over.

- Vi er udfordret af, at det er rigtig dyrt at drive fredede bygninger. Der er meget strikse regler, som skal overholdes, og man kan ikke bare vedligeholde på den måde, som man har lyst til. For eksempel kan man blive pålagt at bruge håndstrøgne tegl til 40 kroner stykket i stedet for almindelige tegl til fire kroner stykket. Og man kan ikke altid leje dele af bygningen ud, hvis man ikke må bygge det på den måde, som det kræver, forklarer han.

Han ejer selv et gods på Lolland.

Piskes oveni hovedet

Nicolas de Bertouch-Lehn mener derfor, at staten har to muligheder. Enten skal man affrede en del af bygningerne og kun bevare de bedste i landet, eller også skal man afsætte et større beløb til dem.

- Man kan ikke både piske ejerne oveni hovedet og så forvente, at de stadig står oprejst. De sidste 40 år har man haft en pulje på omkring 35 millioner kroner om året, hvorfra der kan søges støtte fra til vedligeholdelse og istandsættelse af bygningerne. Den er ikke blevet større med årene og er derfor i princippet blevet mindre på grund af inflationen. Og så er materialerne og håndværkerne blevet betydeligt dyrere, forklarer han.

Ifølge Nicolas de Bertouch-Lehn har mange af godsejerne ikke penge nok til selv at vedligeholde bygningerne.

- De klassiske indtjeningsmuligheder i 2018 er typisk landbrug, skov og jagt. Mange vælger også at leje tidligere medarbejderboliger ud, men selv det er ikke nok til at dække udgifterne. Hvis en bygning ikke kan tjene pengene ind til sig selv, så skal penge komme et andet sted fra. Ellers forfalder de, siger han.

Og i modsætning til 'gamle dage' er et liv som herregårdsejer ikke et liv i sus og dus, understreger han.

- Slet ikke. Det er blevet så meget dyrere at drive et gods, at forbruget er sat ned til et minimum. For mange vil det bedre kunne svare sig at bo på Vesterbro i København og have et job til 40.000 kroner om måneden end at drive et gods med alt det bøvl, der følger med at vedligeholde bygningerne, siger han.

Større udfordringer på landet

Især på landet er mulighederne for indtjening svære, forklarer Nicolas de Bertouch-Lehn.

- Vi har også en landdistriktsproblematik, som fordelingen af pengene heller ikke tager højde for. I byerne har man for eksempel bedre mulighed for at udleje lokaler, end man har på landet. Jeg kan sagtens renovere og lave fede kontorlokaler, men der er ingen, der vil bruge dem, fordi mit gods ligger på Lolland.

Kulturminister Mette Bock (LA) er ikke afvisende over for at hjælpe landets mange gods- og slotsejere.

- Vi havde et medlemsmøde med hende for nogle uger siden. Og her var hun positivt indstillet i forhold til at lave en anden fordeling mellem land og by, siger han.

Blandt de cirka fire millioner bygninger i landet er cirka 9.000 bygninger fredet, og cirka 300.000 vurderes at have bevaringsværdi.

Godsejere i pengenød: - Vi har brug for flere penge fra staten, hvis Danmark skal bevare sine kulturskatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce