En af lovens strengeste straffe: Flere idømmes forvaring på Fyn

De fynske retter har i de senere år oftere tyet til forvaringsdomme. Forvaring er formelt set en foranstaltning og ikke en straf, men i praksis en tidsubestemt fængselsstraf. På billedet ses Jens Galschiøts skulptur Justita i Retssal 13 i Retten i Odense.

En af lovens strengeste straffe: Flere idømmes forvaring på Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De senere år er flere kriminelle på Fyn blevet straffet med en af lovens strengeste straffe, forvaring. Den tidsubestemte fængsling er beregnet til de allerfarligste forbrydere med afvigende adfærd.

Byretterne på Fyn har de senere år i højere grad taget en af lovens strengeste straffe i brug. I de sidste fem år er otte personer blevet idømt forvaring, som i praksis er en fængselsstraf uden nogen slutdato.

Mens otte kriminelle har fået denne form for straf fra 2014 til 2018, gælder det kun to dømte i de syv år forinden - begge domme faldt i 2012. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Også på landsplan idømmes flere forvaring. Fra 2007 til 2013 blev der i gennemsnit afsagt fire domme til forvaring om året, mens gennemsnittet fra 2014 til 2018 steg til næsten otte årligt.

Sidste år blev ni personer straffet med forvaring i hele landet. I perioden fra 2007 til 2018 er i alt 69 personer blevet idømt forvaringsdomme. Alle de dømte er mænd.

Forvaring
Sammen med fængsel på livstid er forvaring den eneste sanktion i dansk strafferet uden en tidsbegrænsning.Modsat en anbringelsesdom, som gives til sindssyge kriminelle, er forvaringsdømte egnede til at afsone i et fængsel.

Afsoningen foregår ofte ved Anstalten ved Herstedvester, men kan også ske andre steder i landet. Der er 158 pladser på anstalten. 10 af dem på en ren kvindeafdeling, 20 på en halvåben afdeling. Udgiften for samfundet til hver indsat er cirka en million kroner om året.

Kun personer, som dømmes for personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser, og som regnes for at være farlige, hvis de er på fri fod, kan idømmes forvaring. Dem, der afsoner lige nu, er dømt for voldtægt, voldtægtsforsøg og incest, vold, ildspåsættelse, røveri og anden personfarlig kriminalitet.

Man siger, at det er samfundet, som skal beskyttes mod dem, der er idømt forvaring.

Efter tre års forvaring har anstalten pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte. Derefter skal det vurderes én gang om året.

Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er op til retten at afgøre, om den dømte kan udskrives på prøve.

Inden da vil der typisk være et længere forløb, hvor den døbte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.

Gennemsnitligt er varigheden af en dom til forvaring på omkring 15 år.

Kilde: Ritzau, Kriminalforsorgen, Retsinformation og Anstalten ved Herstedvester

Stadig en sjældenhed

Forvaring er tiltænkt de farligste kriminelle. Sanktionen kan bruges, når den dømte udgør en nærliggende fare for andre mennesker, og forvaring derfor er påkrævet for at forebygge flere voldsomme forbrydelser.

Det er desuden et krav, at den dømte er skyldig i grov vold, alvorlige trusler, brandstiftelse, voldtægt eller forsøg på en af disse former for kriminalitet.

Af de dømte, der på Fyn blev straffet med en ubetinget frihedsstraf i årene 2007-2018, har det i alle årene været under en halv procent, som blev idømt forvaring.

Seneste forvaringsdom var til en 22-årig mand fra Odense, der med et knivstik bragte en tilfældig, beruset 18-årig mand i livsfare 30. september 2018 ved Flakhaven. Dommen faldt i starten af november, men landsretten ændrede i marts straffen til fire et halvt års almindelig fængsel.

Manden i den røde bil

Blandt de otte, der siden 2014 er blevet idømt forvaring er også Claus Jensen, der tidligere hed Nis Bekker-Hansen, og i offentligheden blev kendt som "Manden i den røde bil".

Han blev i november 2014 straffet med forvaring for blandt andet overgreb på piger på 10 og 11 år, som han samlede op i sin bil. Landsretten stadfæstede dommen i juni 2015.

Overgrebene skete i efteråret 2012, og kun ved et tilfælde, fandt politiet frem til gerningsmanden, fordi brandvæsenet opdagede sprængstoffer i hans hjem i Skubhuskvarteret i forbindelse med en mistænkelig brand.

Vold, voldtægt og røveri

En gennemgang af materiale fra Danmarks Statistik viser, at de 10 forvaringsdomme fra 2007 til 2018 er faldet i sager fra Middelfart, Odense, Assens og Svendborg.

Der er tale om grov vold, drab, drabsforsøg, voldtægt, seksuelle overgreb mod børn under 12 år, røverier og almenskadelige forbrydelser.

Sidstnævne er den eneste forvaringsdom fra 2014 og må dermed dække over "Manden i den røde bil", hvis sag formentlig karakteriseres som almenskadelige forbrydelser, fordi han i sit hjem opbevarede seks forskellige slags sprængstoffer uden den fornødne forsigtighed. Politiet vurderede, at han voldte nærliggende fare for alle i en radius af omkring 100 meter fra hjemmet.

Af andre sager kan nævnes dommen over en 32-årig mand, der i sommeren 2018 blev dømt for tre hjemmerøverier, et voldtægtsforsøg, trusler, vidnetrusler og blufærdighedskrænkelser mod fire kvinder.

Fyens Stiftstidende har fredag forsøgt at få kommentarer til udviklingen fra retspræsidenterne ved Retten i Odense og Retten i Svendborg. Det har ikke været muligt.

En af lovens strengeste straffe: Flere idømmes forvaring på Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce