Ekspert: "Seniorer i bofællesskaber er de mest trygge"

Max Petersen, ekspert i seniorbofællesskaber: - Skal fællesskaberne være mere inkluderende, skal kommunerne mere på banen. Privatfoto.

Ekspert: "Seniorer i bofællesskaber er de mest trygge"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Max Pedersen, ekspert i seniorbofællesskaber, forklarer her, hvorfor boformen er så populær og opfordrer kommunerne til at skabe noget lignende for de ældste og fattigste, der er udelukket fra bofællesskaberne.

Hvad er seniorbofællesskabernes popularitet udtryk for?

- En meget rationel beslutning og på en måde noget meget nordeuropæisk. Man sætter sig ned og tænker over, hvad alderdommen er og hvilke risici, der er, og så gearer man sig til det. Nogle af de negative følgevirkninger, som kan indtræffe af alderdommen, kan bofællesskaberne i bedste fald minimere effekten af. Et godt eksempel er, når man spørger et ægtepar: Hvorfor flytter I i bofællesskab? Så siger konen et eller andet om fællesskab og gode naboer, og manden siger noget om, at han vil gerne være sikker på, at hun bor godt, når han er død. Det er ekstremt rationelt.

- Der er også et element af, at alderdommen er en ny livsfase. Et nyt kapitel, et nyt eventyr. Det er også en del af det, der tiltrækker ved bofællesskaber.

Bliver man glad af at bo i bofællesskab?

Det er en fremragende boform, og folk er næsten entydigt glade for at bo der. De føler sig exceptionelt trygge i forhold til, hvad folk i den samme aldersgruppe gør i egne boliger. Danskerne er meget trygge, men de her er endnu mere trygge. Det er ganske få, som er utilfredse.

Mange bofællesskaber er små.

- Ja, der er et dogme med, at bofællesskaber ikke må være større end en folkeskoleklasse. Og det er fint nok, for så er de overskuelige, og det er godt for den sociale sammenhængskraft. Men der mangler nogle større. Der findes enkelte store, og de fungerer fint. Fordelen ved dem er, at hvis du f.eks. vil lave en litteraturkreds, kommer der flere end to. Mulighederne for at få et socialt og kulturelt liv er større.

Er seniorbofællesskaber for de rigeste?

- Nej. Det er for mellemklassen og nedefter, men der er en tendens til, at de økonomisk og socialt svagest stillede seniorer ikke er supergodt repræsenteret. At de virkelig velbjergede næsten ikke bor i bofællesskaber er ikke noget problem, fordi det er deres eget valg. Men de andre træffer ikke valget - det er nogle økonomiske præmisser, der træffer valget for dem, og det er langt mere problematisk.

Hvad kan man gøre ved det?

Gøre boligerne billigere og køre nogle projektforløb, hvor man mere målrettet forsøger at få nogle de økonomisk svagere stillede ind. I gamle dage holdt kommunerne borgermøder og studiekredse, hvor alle var velkomne fra begyndelsen. Nu er det ofte mere lukkede kredse, der etablerer bofællesskaber.

Så kommunerne skal tage førertrøjen på for at inkludere flere?

- Ja, skal fællesskaberne være mere inkluderende, skal kommunerne mere på banen. Og man er nødt til at skabe nogle projekter - her kan man ikke lade markedskræfterne styre.

Nogle ser seniorbofællesskabet som udtryk for eksklusion, fordi man flytter sammen med mennesker med samme holdninger.

- Jeg har det ambivalent med det, fordi der er store fordele ved at bo sammen med nogle, som minder om en selv. Det er vigtigere, at boformen udbydes til alle samfundsgrupper, for her har vi et større problem, end at alle samfundsgrupper skal være repræsenteret i det samme bofællesskab.

Hvilken større gruppe bliver især holdt udenfor?

- Mange venter med at beslutte sig for at flytte, til de er sidst i 70'erne. Og så er de for gamle til at blive optaget i et seniorbofællesskab. Der er behov for, at der bliver opfundet en boform for den gruppe af ældre, som hænger og blafrer, og som tit er blevet enker eller enkemænd, for de har ikke nogen steder at flytte hen. Det behøves ikke at være et bofællesskab. I gamle dage havde man kollektivhuse. De blev bygget fra 1950-70 og var etageejendomme, men med restaurant og fælleslokaler. En modificeret udgave af det kunne være et bud på en boform til dem, der er 75 plus. Der er 500.000 af dem i dag - om tyve år er der en million. Og det er dem, som kommunerne oplever som et problem.

Max Pedersen
57 år, antropolog og forsker ved Arkitektskolen i København. Har forsket i boliger og boligformer i cirka 15 år, bl.a. i USA. Han har arbejdet med udviklingen af seniorbofællesskaber for forbrugerorganisationen Boligtrivsel og entreprenørvirksomheden NCC og har udgivet flere bøger om seniorbofællesskaber.

Derfor flytter vi i seniorbofællesskab
Realdania undersøgte i samarbejde med Max Pedersen sidste år grundene til, at folk er flyttet i seniorbofællesskaber. Undersøgelsen blev lavet på nettet, så med Max Pedersens ord har man næppe fået de ældste af de ældste med. Men 425 beboere fra cirka 40 bofællesskaber fordelt over hele landet har svaret, at det er er flyttet i seniorbofællesskab på grund af følgende:
Det sociale fællesskab: 92 procent
For ikke at blive ensom i alderdommen: 87 procent
Gensidig naboomsorg: 86 procent
Ønsket om at få en handicapegnet bolig: 73 procent (her er der ifølge Max Pedersen ikke tale om et her-og-nu-behov, men en forebyggelsesting)
For at få en mindre bolig: 67 procent.

Ungdomsoprørerne
Anders Hede, forskningschef i TrygFonden: - Vi kan ikke ud af vores tryghedsmålinger udlede, at seniorbofællesskaber er populære på grund af utryghed ved velfærdsstaten og dens kommende evne til ældreomsorg. Jeg tror, det i stedet bl.a. handler om, at de generationer af ældre, som kommer nu, er meget mere individualistiske. Det der med bare at følge tidligere tiders normer og traditioner – det stiller de spørgsmålstegn ved.
- Jeg tror, det er en af de utallige udløbere, der var af det, man kaldte ungdomsoprøret. At folk er med på prøve ting og sager, som er anderledes end det, man tidligere har gjort.

Det samme er ”Tænketanken – Den nye 3. alder”, som blev nedsat i forbindelse med PFA’s 100-års jubilæum, inde på. I rapporten står bl.a.: De kommende generationer af ældre er kendetegnede ved en stærk grad af individualisering, hvilket vil afspejle sig i deres forventninger til den tredje alder. I dag er de unge seniorer mellem 65 og 72 år en del af 68-generationen og er i modsætning til eftertidsgenerationen opvokset med andre forbrugsværdier og familiemønstre.

Ekspert: "Seniorer i bofællesskaber er de mest trygge"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce