Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bro over Storebælt i 20 år: Et smukt syn og godt kram

Højbroen, som for de fleste er synonym med Storebæltsbroen, er knap syv kilomter lang. Arkivfoto: Michael Bager

Bro over Storebælt i 20 år: Et smukt syn og godt kram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storebæltsbroen blev indviet i dag for 20 år siden. Dronning Margretes umiddelbare vurdering af broen holder stadig i dag.

Der blev talt om den i årtier. Drømmene var endnu ældre. Og efter ti års hårdt arbejde stod den så endelig færdig. I dag for præcis 20 år siden. Broen, der endegyldigt binder Danmark sammen. Storebæltsbroen.

"Et smukt syn og godt kram". Sådan lød dronningens rammende karakteristik af broen ved åbningen. Og den holder stadigvæk.

Højbroen er bare et smukt syn, som den ligger der og kalder på os. Mange får stadig efter de mange år en snert at et sug i maven, når de nærmer sig højbroen fra Fyn-siden. De to pyloner, der rækker mod himlen, de enkle, næsten spinkle linjer og vejbanen, der buer lidt opad - som katten, der skyder ryg.

Et smukt bygningsværk, en manifestation på, hvad vi kan som nation, når vi vil noget for alvor. Som at bygge en bro, der hurtigt blev en uundværlig del at vores liv og gør det muligt at komme rundt i vores lille land.

- Et smukt syn og godt kram. Nu krydser vi Storebælt i ét sus med himlen over os og vandet dernede, mens den ene kyst nærmer sig, og den anden forsvinder i bakspejlet. Dronning Margrethe i sin tale ved indvielsen.
- Der er pludselig ikke blevet langt nogen steder hen, så om bare et lille års tid vil vi have en ny fornemmelse af begrebet afstand. Tidligere chefredaktør og nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen ved indvielsen.
Det tog 10 år at bygge broen
Anlægsarbejdet på Storebælt fandt sted fra 1988 - 1998. Motorvejen over Storebælt blev åbnet for præcis 20 år siden: 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede året forinden, 1. juni 1997.

Anlægssummen for byggeriet på Storebælt var 21,4 mia. kr. i 1988-priser (svarende til ca. 38,1 mia. kr. i 2016-priser). Omkostningerne blev anvendt stort set ligeligt på vej- og baneforbindelsen.

Til dækning af anlægsudgifterne har A/S Storebælt optaget lån på danske og internationale kapitalmarkeder. Hele anlægssummen inklusive renter betales tilbage udelukkende af brugerne, dvs. bilisterne og Banedanmark. I 2016 betalte bilisterne 3.069 mio. kr. i broafgift, mens det årlige vederlag fra Banedanmark udgjorde 268 mio. kr.

Kilde: Sund & Bælt

Hvem savner færgerne?

Er der nogen, der savner færgerne og sejlturen på en time over bæltet? Ja, måske lige i begyndelsen. Men det fortog sig hurtigt.

Før den 14. juni 1998 var det nærmeste en dagsrejse at komme fra Odense til København og retur på én dag. En frem-og-tilbage-tid på alene omkring seks timer plus den berygtede Storebælts-kaffe, som mange følte sig næsten tvangsindlagt til for at få overfarten til at gå lidt hurtigere. Selv om de fleste var enige om, at kaffen var elendig. Og dyr.

I dag kan turen til og hovedstaden gøres på under den halve tid. Og så må vi leve med, at det stadig koster penge at krydse bæltet.

Netop prisen for at komme fra den ene landsdel til den anden har altid været til diskussion. Og selv om den er sat ned gennem årene, er den stadig et hedt debatemne.

Broen betalt tre gange

Fyens Stiftstidende satte sig for knap tre år i spidsen for kampagnen "Broafgift - nej tak", hvor der gennem flere måneder blev oplistet masser af gode argumenter for, at brotaksten helt skulle droppes - eller i det mindste sættes ned, hvis det første var umuligt.

Avisen afdækkede, hvordan betalingen for at køre over Storebæltsbroen bliver brugt til alt muligt andet end afvikling af gælden på broen. Avisen overbragte i den forbindelse transportministeren 1400 danskeres personlige beretninger om afgiftens negative betydning for dem.

Dermed kom brotaksterne på den landspolitiske dagsorden, og i første omgang fik pendlerne nedsat taksten med 40 pct. Og hvem ved, måske havde politikerne lyttet, da de indgik aftalen om dette års finanslov, hvor taksten for bilisterne blev sat ned, og det blev endnu billigere for pendlerne at krydse bæltet.

Men at det skal være helt gratis at køre over har lange udsigter. Også selv om bilister og togrejsende ifølge en opgørelse i Jyllands-Posten onsdag allerede har betalt for broen tre gange.

De seneste beregninger viser, at broen vil være betalt i 2032. Først da kan det komme på tale at gøre det gratis at gøre over. Hvis altså ikke pengene er brugt til noget andet undervejs.

Og hvem ved, måske har politikerne lyttet bare en lille smule til alle de gode argumenter, for med den seneste aftale om dette års finanslov blev taksterne sat lidt ned, og pendlerne blev også tilgodeset.

Men det har lange udsigter, at det skal være helt gratis at køre over. Også selv om bilister og togrejsende ifølge en opgørelse i Jyllands-Posten onsdag allerede har betalt for broen tre gange. Det er den slags beregninger, som kan få debatten om broen som en slags malkeko, hvor indtægterne går til andre projekter, til at blusse op igen.

De seneste beregninger viser, at broen vil være betalt i 2032. Først da kan det komme på tale at gøre det gratis at gøre over. Hvis altså ikke pengene er brugt til noget andet undervejs.

Bro over Storebælt i 20 år: Et smukt syn og godt kram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.