Rasmus Festersen er glad for stilllingen som pr- og kommunikationsdirektør hos HR-On, fordi det er en virksomhed, der er i gang med at vokse sig større. Foto: Frederik Nordhagen

Spændende og angstprovokerende: Festersen gik fra fodboldbanen til kontoret

Spændende og angstprovokerende: Festersen gik fra fodboldbanen til kontoret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere OB-spiller Rasmus Festersen startede 7. august nyt job i it-virksomheden HR-On. Dermed har han taget hul på et nyt kapitel, der ligger langt fra fodbold i Ådalen.

Sidste sommer skete der en brat opbremsning i OB-spilleren Rasmus Festersens karriere.

Da Superligaens 2018-sæson gik i gang, følte Rasmus Festersen sig i topform. Men efter sæsonens første kamp fik han ikke liv til at vise det på banen. Rasmus Festersen, der på det tidspunkt var 31 år, måtte følge resten af sæsonen fra tribunerne.

Den tid er bag ham nu. Efter sommerferien begyndte Rasmus Festersen i en ny stilling som kommunikationsdirektør hos virksomheden HR-On. Et job, der ligger langt fra Ådalen, men hvor han kan drage nytte af sin fortid som fodboldspiller.

Rasmus Festersen var viceanfører i OB, hvor han nåede at spille 90 kampe. Foto: Frederik Nordhagen
Rasmus Festersen var viceanfører i OB, hvor han nåede at spille 90 kampe. Foto: Frederik Nordhagen

Hvordan er det at begynde på noget, der ligger så langt fra det, du lavede før?

- Jeg har ikke været i gang så længe, så det er for tidligt at svare fyldestgørende på. Men der kommer til at være noget tilvænning i arbejdsrytmen. Jeg har godt nok et hæve-sænke bord, men det er stadig et rimelig stillesiddende job i forhold til, hvad jeg er vant til. I den første uge har jeg kunnet mærke, at jeg har brug for at løbe en tur, når jeg kommer hjem. Både for at få renset hovedet, men også for at få brugt mig selv lidt. Jeg har jo været vant til at få motionen serveret i mit gamle job.

- Jeg har også været vant til at have et hav af arbejdsdage om året som fodboldspiller. Jeg havde træning og kamp seks eller syv dage om ugen. Der var ikke så meget ferie, men til gengæld var det ikke så mange timer ad gangen, jeg arbejdede. Her har jeg en normal arbejdsuge, 220 arbejdsdage om året, weekender, helligdage og ferier. Det glæder jeg mig til, men det bliver også lidt af en omvæltning, fordi ugen bliver mere intensiv. Nu må jeg se, om det bliver et problem.


Du er ikke uprøvet, når det kommer til pres og nervøsitet, men havde du sommerfugle i maven, da du skulle begynde i en helt ny branche?

- Når man står i tunnelen inden en fodboldkamp, er man stadig nervøs, selvom man har gjort alt rigtigt. Det var lidt den samme følelse, jeg havde herinde den første dag. Sådan har jeg det stadig. Når man spiller en fodboldkamp, går nervøsiteten over, når dommeren fløjter. Her lærer jeg nye ting hver dag. Det er helt vildt spændende, men det er også en smule angstprovokerende. Der er så mange nye ting, der ikke var en del af den verden, jeg kommer fra. Jeg skal også vænne mig til en helt anden arbejdsrytme og kultur. Jeg har været vant til, at nogen nærmest på minutbasis fortalte, hvornår jeg skulle holde fri. Her er der en fleksibilitet, der giver en helt anden arbejdskultur end det, jeg har været vant til. Jeg er begyndt at få weekender nu. Det er en af de bedre sideeffekter. Det kan jeg godt vænne mig til.


Hvad tager du med fra fodboldbanen, som du kan bruge i din nye karriere?

- Der er hele performancekulturen, som jeg kommer fra. Der skal man præstere, og det skal man også her. I fodbold er det bare én gang om ugen. Her strækker det sig over længere tid, og de vigtige ting udspiller sig ikke på fem minutter. Det er lange, seje træk, og jeg tror min vedholdenhed er noget af det, jeg tager med. Det kan godt være, det går skidt, men hvis man bliver ved og har fat i noget, man synes er rigtigt, så kommer det.

- Jeg kommer nok til at begå et hav af fejl i starten, hvor jeg er ny og skal udvikle mig, men jeg er ret sikker på, at jeg nok skal ende med at blive rigtig god, hvis jeg bliver ved og får en masse god sparring. Det er den læring, jeg har haft af min fodboldkarriere, og den er jeg sikker på, jeg tager med her.

- Det gør noget ved ens personlighed, at man har været professionel sportsudøver. Det er nok mere det, man tager med, end en faglig kompetence. For jeg er da ikke fantastisk til mit job endnu. Det ville være utopi at tro, at jeg efter syv dage er en hel fantastisk pr- og kommunikationsdirektør, men det forventer jeg at blive med tiden.

Rasmus Festersen brugte LinkedIn meget, da ledte efter et nyt job. Det var gennem LinkedIn, HR-On direktøren Ali Ekber Cevik fik øje på ham. Foto: Frederik Nordhagen
Rasmus Festersen brugte LinkedIn meget, da ledte efter et nyt job. Det var gennem LinkedIn, HR-On direktøren Ali Ekber Cevik fik øje på ham. Foto: Frederik Nordhagen

Du har jo været vant til kun at omgås folk, der arbejder med fodbold. Hvordan har det været for dig at skulle integrere dig i en helt ny slags social omgangskreds?

- Når man er i et omklædningsrum, er det et meget smalt segment, man er omgivet af. Det er mænd i 20'erne og starten af 30'erne, der går op i fodbold og har mange af de samme interesser. Her ved HR-On er nogen i 20'erne og 50'erne, der er både mænd og kvinder, og fordi det er et it-firma, er der rigtig mange, der går op i computere. Jeg er ikke tvivl om, at kulturen nok skal komme til mig, men jeg skal være opmærksom, for jeg ved godt, at humoren og sarkasmen i et omklædningsrum måske ikke hitter ligeså meget herinde.


Hvad fik dig til at begynde at overveje at finde noget at falde tilbage på?

- Jeg satte fodboldkarrieren på pause som 25-årig for at rejse jorden rundt, efter jeg fik min bachelor i virksomhedsstudier, fordi jeg kom til den erkendelse, at nu havde jeg givet den en chance. Min fodboldkarriere begyndte først for alvor, da jeg kom hjem, men nu havde jeg noget at falde tilbage på. Da jeg studerede, var jeg hele tiden bevidst om, at det var forberedelse til den dag, jeg ikke skulle spille fodbold mere, så jeg har hele tiden prøvet at køre i to spor, uden at det gik ud over fodboldkarrieren. Det gavner mig nu.


Hvornår gik det op for dig, at fodboldkarrieren begyndte at lakke mod enden?

- Jeg kan næsten sætte minuttal på. Det gik op for mig i starten af sidste sæson. Ved opstarten havde jeg aldrig spillet bedre eller været i bedre form. Så efter den allerførste kamp, hvor jeg ikke kom på banen, vidste jeg godt, at det nok var ved at være slut. Det var overraskende hårdt at indse, især fordi jeg syntes, ligesom andre fodboldspillere nok også gør, at jeg fortjente bedre.

- Det var en rigtig træls halvsæson, for at sige det på jysk. Jeg var frustreret og irriteret. Jeg ville egentlig gerne have stoppet sidste jul, men det var ikke muligt, så hen over juleferien reflekterede jeg over min situation. Det sidste halve år endte faktisk med at blive rigtig godt for mig. Ikke sportsligt, men mentalt. I mit hoved gik jeg på pension.


Gjorde det noget ved din selvopfattelse, at du lige pludselig ikke var god nok til banen?

- Det gjorde ikke så meget, ved den jeg er, men fodboldspilleren Rasmus blev ramt på sin professionelle stolthed.


Hvordan var det at gå fra at være en udødelig ung mand i sin bedste alder til at opfatte sig selv som en afdanket fodboldspiller?

- Det havde jeg ikke noget problem med, for det var sådan, det var. Og det ramte ikke min personlighed, at jeg blev en afdanket fodboldspiller, for jeg var stadig Rasmus Festersen indeni.

- I forhold til at forberede sig på fremtiden uden for banen, er det godt at have noget i baghånden, når man bliver sat på tribunen. Nogen bliver tvunget til at stoppe deres karriere fra den ene dag til den anden, hvis de for eksempel bliver skadet eller ikke kan finde en klub, men jeg fik heldigvis et års varsel. Det gav mig tid til at forberede mig praktisk og mentalt. Det kan man ikke gøre på en nat.

- Rent fysisk kunne jeg godt have spillet i længere tid, men en del af beslutningen om at stoppe var, at det skulle være mit hoved og ikke min krop, der sagde stop. Så det var ikke den fysiske barriere, der gjorde, at jeg stoppede.

Rasmus Festersen. Foto: Frederik Nordhagen
Rasmus Festersen. Foto: Frederik Nordhagen

Når du tænker tilbage på din fodboldkarriere, hvad har så været den fedeste oplevelse?

- Når folk spørger, hvad højdepunktet i karrieren var, så tænker mange, at svaret nok er nogle af de ting, man hænger op på væggen. Men de fylder ikke så meget. Det er de folk, man har mødt, der fylder. Når jeg møder en, jeg spillet sammen med i FC Vestsjælland eller Silkeborg, snakker vi jo ikke om dengang, vi vandt over Brøndby. Vi snakker om de skæve episoder og eksistenser og sjove oplevelser, vi stødte på undervejs. Selvfølgelig når man nogle resultater, det kan være tilfredsstillende at vise, at man var dygtig, men de ting, jeg lavede med andre mennesker, er dem, jeg husker tilbage på og smiler mest af.


Hvad var så din største nedtur?

- Det var meget frustrerende, da jeg med to dages varsel blev sendt til Polen med U-19 holdet som træner i efteråret. Der var jeg lige ved at eksplodere indeni. Det ramte min professionelle stolthed, at jeg to måneder forinden havde været i mit livs form, og nu skulle jeg køre i bus til Polen 12 timer hver vej med U19-holdet for at spille en fuldstændig ligegyldig kamp. Det var hårdt, men jeg kom også frem til, at det er en del af gamet, og at jeg burde få en ny tilgang til det. Det fik jeg som nævnt i juleferien.


Kommer du til at savne fodbolden?

- Måske på sigt, men jeg har ikke lyst til at spille fodbold lige nu. Jeg starter sikkert på et hyggehold på et tidspunkt, men det kan være om et år eller aldrig. Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at det skal komme indefra. - Jeg kunne rigtig godt lide at komme til træning og være sammen med de folk, jeg havde omkring mig. Så det kommer jeg til at savne.


Overvejede du på noget tidspunkt, om din nye karriere stadig skulle være inden for fodbold?

- Jeg har hele tiden gerne villet distancere mig fra fodboldverden, når jeg var færdig med at spille. Det kan godt være, at jeg på et eller andet tidspunkt kommer ind i den igen, og jeg var også i dialog omkring en rolle i OB. Det kunne have været spændende, men hvis jeg skulle have et job i fodboldverden nu, ville jeg stadig bare være fodboldspiller i mange henseender. Her har jeg muligheden for at stå på egne ben og på sigt blive andet end en eksfodboldspiller.

Rasmus Festersen. Foto: Frederik Nordhagen
Rasmus Festersen. Foto: Frederik Nordhagen

Spændende og angstprovokerende: Festersen gik fra fodboldbanen til kontoret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rasmus Festersen
Rasmus Festersen er 32 år. Han er født og opvokset i Kjelleup mellem Viborg og Silkeborg.Ud over OB har han spillet for Silkeborg IF, FC Vestsjælland og australske Oakleigh Cannons. I alt har han spillet 144 superligakampe. 94 af dem var for OB, hvor han var viceanfører.

I foråret fejrede han og hans hustru Anne, at de havde været sammen i 10 år. De har været gift i fire af dem, og har sammen fået en dreng og en pige, der er henholdsvis to og fem år.

Rasmus Festersen har en bachelor i virksomhedsstudier og geografi fra RUC. Han er ved at tage en master på SDU.
Annonce
Annonce