Det er et godt bud, at engang så mægtige DBU - her få uger før de afgørende VM-play-off-kampe mod Irland - vil bruge A-landsholdets store nationale popularitet til at holde Spillerforeningen væk fra flere bugnende fade.

I den kamp kan DBU være parat til at "ofre" kvindelandsholdet og bagefter U 21-landsholdet, der også snart har afgørende kvalifikationskampe. Det skyldes, at den folkelige forargelse nok vil være markant, men den vil relativt hurtigt fordufte i disse flygtige tider. Og da indtægterne fra de to landshold ikke tæller større i DBU-regnskabet, kan unionen i første omgang leve med deres udeblivelse fra vigtige kampe, hvis Danmark bare gennemfører de to VM-play-off-kampe mod Irland - og vinder dem.

 

 

Det vil medføre en ekstraindtægt på et trecifret millionbeløb. Så store er pengene i en VM-slutrunde i Rusland.

Hele tovtrækningen med Spillerforeningen er i høj grad et spørgsmål om at vinde folkets gunst og stille modparten i et skidt lys. Og her kan DBU spille på, at det nærmest er tænkeligt for befolkningen og endda politikerne, at landsholdet udebliver fra VM-kampe. Presset på Spillerforeningen og multi-millionærerne i rødt og hvidt vil være enormt. De risikerer at fremstå i et lidt forkælet lys.

Pokeren med først U 21- og siden A-landsholdet ligger lige om hjørneflaget, men der vil i skrivende stund stadig være en chance for, at parterne besinder sig. Den største hurdle kan nemt være den evigt dårlige kemi mellem Spillerforeningen, anført af direktør Mads Øland og så DBU, hvis formand Jesper Møller og direktør Claus Bretton-Meyer ikke just i deres endnu unge regeringsperiode er kommet alt for smart ud af diverse konflikter.

Netop det kan få DBU-toppen til at optræde endnu mere determineret end før. Underligt, at parterne ikke bliver enige om endnu et midlertidigt papir og derefter aftaler, at kvinderne aflønnes efter kommende resultater og indtægter. Imod taler det evige magtspil mellem Øland og DBU.

  • Af: