Ud i naturen med Emil: Stillegang og åndedrætsøvelser i Tempelskoven

Det er lige til at klare ... Dagens kaffepause på en perfekt skrånende skovbund, hvor man sagtens kan lægge sig på et liggeunderlag, selv om det kun er få graders varme. Foto: Palle Søby

Ud i naturen med Emil: Stillegang og åndedrætsøvelser i Tempelskoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med naturvejleder Emil Sanderhoff er vi på skovtur i "den hemmelige skov" et sted øst for Haastrup

Haastrup: Stranges Plads over for købmanden i Haastrup er et godt mødested for ture ud i den store verden. For eksempel til skovene omkring Haastrup.

- Nu kører vi først ud til Hanneslundskoven. Dér kan vi se både dådyr og ravne, siger Emil.

- Men det forudsætter, at de ikke er i gang med at arbejde med motorsave i skoven. Det var de forleden, tilføjer han.

Vi ankommer til skoven og stiger ud af Emils gamle VW Transporter, der senest bragte ham til Vestsahara i december.

Alt er stille. Bortset fra fuglesang i skoven. Men vi har dårligt taget det første skridt:

- Wrooooooooom!

Motorsaven!

- Så tager vi plan B. Tempelskoven. "Den hemmelige skov", siger Emil.

Den ligger på den anden side af Haastrup. Et sted længere østpå.

Ud i naturen med Emil
I serien tager Ugeavisen Faaborg med naturvejleder Emil Sanderhoff på opdagelse i Faaborg-områdets vinternatur.

Første gang var vi på fugletur ved blandt andet Arreskov Sø, Brahetrolleborg, Brændegaard Sø og Nakkebølle. Anden gang var vi på strandtur ved Faldsled. I dag er vi på skovtur ved Haastrup.

Emil Sanderhoff er 30 år og arbejder som naturvejleder på Naturama i Svendborg.

Han er uddannet skolelærer (på Den Frie Lærerskole i Ollerup), naturvejleder og erhvervsdykker.

Han er opvokset i Haastrup, hvor han fortsat bor med sin kone Lene (29) og børnene Frej (4) og Manja (2).

I bagagen har han talrige naturoplevelser. Blandt andet har han været med sin bror, Jonathan Sanderhoff, i Thailands jungle for at kigge på giftige slanger, og i december arrangerede han en fire ugers rejse til Vestsahara med eksotiske insekter som mål.
Drømmer jeg ... eller? Jo, den er god nok. Det er faktisk et fortryllende lille bedetempel, der ligger lige dér i kanten af
Drømmer jeg ... eller? Jo, den er god nok. Det er faktisk et fortryllende lille bedetempel, der ligger lige dér i kanten af "Tempelskoven". Foto: Palle Søby

Vildmænd i krise

I Svendborg leder Emil et hold af kriseramte mænd. "Vildmændene", som han kalder dem. Det går ud på, at han tager dem med ud på oplevelser i naturen. Det giver ofte langt bedre resultater end alt, hvad psykologer, terapeuter og andre behandlere kan præstere.

- Nu gør vi, ligesom når jeg er ude med "vildmændene". Vi starter med stillegang, siger Emil, da vi ankommer til Tempelskoven.

Hvorfor han kalder skoven sådan, vender vi tilbage til.

- Stillegang går ud på, at vi går et stykke tid uden at sige noget. Du skal slet ikke spekulere på, hvor vi skal hen. Du skal bare følge efter mig, forklarer Emil.

Vi begiver os ind i skoven, helt stille. Det eneste, vi kan høre, er fuglene og de høje træstammer, der knager i vinden.

I ny og næ stopper Emil op. Lytter. Kigger op. Peger ned på jorden. Men vi siger ingenting.

Pludselig bliver her mørkere, da vi bevæger os ind i noget granskov, og terrænet bliver mere kuperet.

Vi mærker den kølige vind. Det føles frisk og rart.

Og duften af skov. Den er mærkbar, som vi går dér og bare lader tankerne fare.

Det her er Emils yndlingsskov, hvor han er kommet utallige gange, lige siden han var dreng. Foto: Palle Søby
Det her er Emils yndlingsskov, hvor han er kommet utallige gange, lige siden han var dreng. Foto: Palle Søby

Skovene er guld værd

Efter små 10 minutter bryder Emil stilheden.

- Hverdagen er ofte stresset, og dér har vi et tunnelsyn, hvor vi kun kigger fremad. Men ved at gå på den måde i stilhed gennem skoven falder tankerne på plads, og man ser sig omkring.

- Tænk at der i Danmark findes steder som det her, hvor vi kan gå helt i fred og slet ikke høre nogen biler. Når det regner her, er der en helt speciel melankolsk stemning, for eksempel derhenne ved cyprestræerne. Næsten som i filmen "Avatar", nævner Emil.

- De seneste dage har der været debat om, hvordan vi kan forbedre skovene. Det er jo en kæmpe gevinst for samfundet, hvis man kan lade befolkningen behandle stress ved at gå lange ture i skoven, siger han.

- De gamle romere forstod det. De lavede skove og parker, så deres soldater kunne finde ro efter en krig. Romerne vidste det - utroligt at vi først er ved at finde ud af det nu.

Så bliver det ikke meget større! Foto: Palle Søby
Så bliver det ikke meget større! Foto: Palle Søby

Overraskelsen

Det her er Emils yndlingsskov. Her er han på hjemmebane. Her har han været hundredvis af gange. Også som dreng, hvor han voksede op i Haastrup.

- Her har vi tit leget røvere og soldater. Jeg kan love dig: Der var en aften, hvor vi var herude hen under midnat. Dér blev vi godt nok bange og spænede væk. Men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Forklaringen følger få minutter senere. Også forklaringen på, at Emil kalder det "Tempelskoven".

Lige dér i skovkanten dukker det pludselig op af ingenting: Et fortryllende, hvidt, bedetempel. Helt surrealistisk.

- Oppe foroven sidder nogle klokker, som bimler i vinden. Det var dem, vi kunne høre den aften for mange år siden, fortæller Emil.

Vi kan også høre dem i dag.

I en lille boks ved skovstien finder vi en stak brochurer, som fortæller alt om bedetemplet.

"Sacha. En stupa - tempel - for meditationer, bønner og mantraer for fred og kærlighed på jorden".

Javel, så. I brochuren kan man videre læse, at stupaen tilhører Mayi og Sunyata på Birkevej 5 i Vester Hæsinge. Der står også, at alle må besøge den uden forudgående aftale. Så vi har ikke gjort noget galt.

Sådan ser det ud, når man ligger på et liggeunderlag og laver åndedrætsøvelser og kigger op i trætoppene. Det er næsten helt syret. Foto: Palle Søby
Sådan ser det ud, når man ligger på et liggeunderlag og laver åndedrætsøvelser og kigger op i trætoppene. Det er næsten helt syret. Foto: Palle Søby

Åndedrætsøvelser

Efter tempel-oplevelsen skal vi lige lande på jorden igen, og det gør vi, da Emil får øje på et rådyrsæde, hvor et rådyr har ligget og sovet.

Kort efter finder vi spor efter en af Emils yndlingsfugle: Grønspætten.

- Se, dér har den gravet i myretuen. Den ved, at så bliver myrerne sure og sprøjter myresyre på den. Og det er lige, hvad grønspætten er ude på, for myresyren renser dens fjer. Bagefter siger den så "tak for hjælpen" ved at stikke sin lange, slimede tunge ud og æde myrerne. Fantastisk fugl!

- Og rød skovmyre er jo dem, de spiser på Noma, nævner Emil.

Vi hører ugleunger oppe i et træ, mens musvitter og sumpmejser skælder ud.

Emil har mere i ærmet fra sine ture med de kriseramte vildmænd.

- Lad os sætte os her og få kaffe og boller. Men først skal vi lave åndedrætsøvelser, siger han og breder et liggeunderlag ud på skovbunden.

Så ligger vi dér og trækker vejret hurtigt 30 gange - ind gennem næsen, ud gennem munden. Til sidst puster vi ud og holder vejret - og trækker luft ind og holder vejret igen. Vi gentager hele øvelsen én gang til.

- Hvad siger du så? Kan du mærke, hvordan man mærker sin krop og sanser alting på en helt anden måde, spørger Emil.

Jo tak, det var vildt fascinerende bare at ligge dér og stirre op i trætoppene og deres bevægelser i vinden - selv om man vist egentlig helst skal lukke øjnene.

Skovturen starter en tidlig morgen på Stranges Plads i Haastrup. Købmand Gregersen i baggrunden er allerede i gang med dagens dont. Foto: Palle Søby
Skovturen starter en tidlig morgen på Stranges Plads i Haastrup. Købmand Gregersen i baggrunden er allerede i gang med dagens dont. Foto: Palle Søby

Mandshøje myretuer

Turens sidste højdepunkt er to gigantiske myretuer. De største vi nogensinde har set. De er næsten lige så høje som os.

Så slutter vi lige med endnu en øvelse: En spontan opmærksomhedsøvelse importeret fra indianerne i Amazonas-junglen.

Vi fokuserer med øjnene på et punkt, i dette tilfælde spidsen af en gren, i 5-10 minutter, mens vi samler al opmærksomhed om det, der er under os, til højre for os, til venstre for os og over os.

- Bagefter har man et helt andet klarsyn, siger Emil.

Vi kører tilbage til Stranges Plads efter en magisk formiddag i "den hemmelige skov" - og et gevaldigt boost for vores mentale sundhed.

Så har vi parkeret lige i udkanten af
Så har vi parkeret lige i udkanten af "den hemmelige skov" et sted øst for Haastrup - eller "øst for Paradis". Foto: Palle Søby
En af Emils yndlingsfugle, grønspætten, er en værre karl. Den provokerer myrerne til at sprøjte myresyre på sig, så den kan få renset fjerene, og som tak æder den myrerne med sin slibrige, lange tunge! Foto: Palle Søby
En af Emils yndlingsfugle, grønspætten, er en værre karl. Den provokerer myrerne til at sprøjte myresyre på sig, så den kan få renset fjerene, og som tak æder den myrerne med sin slibrige, lange tunge! Foto: Palle Søby
En magisk stemning i Tempelskoven - næsten som i
En magisk stemning i Tempelskoven - næsten som i "Avatar" eller "Ringenes Herre". Foto: Palle Søby
Det her kunne være en rævegrav, men er nok snarere fra en grævling. Foto: Palle Søby
Det her kunne være en rævegrav, men er nok snarere fra en grævling. Foto: Palle Søby

        Den frække grønspætte graver i myreturen for at provokere myrerne. Foto: Palle Søby
Den frække grønspætte graver i myreturen for at provokere myrerne. Foto: Palle Søby

        Her er der et rådyr, der har ligget og sovet. Foto: Palle Søby
Her er der et rådyr, der har ligget og sovet. Foto: Palle Søby

        Så er vi klar til åndedrætsøvelser på et liggeunderlag i skovbunden. Foto: Palle Søby
Så er vi klar til åndedrætsøvelser på et liggeunderlag i skovbunden. Foto: Palle Søby

        Man må gerne besøge bedetemplet i skovkanten, selv om det står på privat grund. Foto: Palle Søby
Man må gerne besøge bedetemplet i skovkanten, selv om det står på privat grund. Foto: Palle Søby

        Skovturen er forbi - vi er tilbage ved Emils ekspeditionskøretøj. Foto: Palle Søby
Skovturen er forbi - vi er tilbage ved Emils ekspeditionskøretøj. Foto: Palle Søby

        Uglegylp - så der er ugler i nærheden. Foto: Palle Søby
Uglegylp - så der er ugler i nærheden. Foto: Palle Søby

        - Det lyder grangiveligt som ugleunger et sted deroppe. Foto: Palle Søby
- Det lyder grangiveligt som ugleunger et sted deroppe. Foto: Palle Søby

        Vi møder to enorme myretuer, der er lige så høje som os. Foto: Palle Søby
Vi møder to enorme myretuer, der er lige så høje som os. Foto: Palle Søby

        De arbejdsomme myrer har været et stykke tid om at bygge den her myretue. Foto: Palle Søby
De arbejdsomme myrer har været et stykke tid om at bygge den her myretue. Foto: Palle Søby

        Det er nok jægere, der har lagt de her rester af roer og lignende ud til vildtet, formoder Emil Sanderhoff. Foto: Palle Søby
Det er nok jægere, der har lagt de her rester af roer og lignende ud til vildtet, formoder Emil Sanderhoff. Foto: Palle Søby

        Det er berigende at gå et stykke tid helt uden at side noget - stillegang, som Emil også praktiserer med sine kriseramte vildmænd i Svendborg. Foto: Palle Søby
Det er berigende at gå et stykke tid helt uden at side noget - stillegang, som Emil også praktiserer med sine kriseramte vildmænd i Svendborg. Foto: Palle Søby

Ud i naturen med Emil: Stillegang og åndedrætsøvelser i Tempelskoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce