Den tragiske sag om Nanna Svendsen er ikke unik, mener par, der har klaget over kommunen til Tilsynsrådet
RINGE: Det skal han ikke have lov til at slippe af sted med.

Sådan tænkte Inger Rasmussen og Lars Bredahl, da de tidligere på året læste om borgmester Bo Andersens (V) udtalelser i den tragiske sag om Nanna Svendsen fra Ringe, der begik selvmord.

I huset på Assensvej i Ringe sidder parret nemlig tilbage med en opfattelse af, at det har været igennem et lignende forløb med deres egen datter, den nu 17-årige Gunvor.

Et forløb, der strækker sig over flere år, og hvor familien har følt sig som kastebold mellem kommunen på den ene side og OUH's børneafsnit på den anden.

- Nanna er ikke et enkeltstående tilfælde. Og når der er mere end én sag, kan man begynde at spørge sig selv, om det ikke er systemet, der er noget galt med, siger Inger Rasmussen.

Selv arbejder hun til daglig med, hvordan de forskellige faggrupper inden for social- og sundhedsområdet kan blive bedre til at arbejde sammen på tværs. Og der er stadig lang vej igen, mener hun og tilføjer:

- Jeg vil ikke tøve med at kalde det et regulært, kommunalt omsorgssvigt. For det er præcis, hvad vores datter har været udsat for.

En alvorlig anklage som ifølge forældrene bliver bakket op af fakta i sagen.

Gunvors historie tager sin begyndelse i efteråret 2004, hvor hun får stadig sværere ved at komme op om morgenen. Hun magter ikke at gå i skole, men ønsker bare at komme hjemmefra. Indtil da har hun været en velfungerende pige.

Forældrene sender hende til en psykolog, der konstaterer, at pigen er udsat for en alt for stor belastning, der med tiden kan udvikle sig til en egentlig depression. Og det er netop, hvad der sker. Men det kunne måske have været undgået, hvis kommunen havde grebet ind på et tidligere tidspunkt, mener forældrene.

Da de kontakter socialforvaltningen i december samme år, får de beskeden, at der er op til et års ventetid på hjælp fra Børne- og Ungerådgivningen i Svendborg.

Ventetiden kan dog halveres, hvis de bliver visiteret af kommunen. Papirerne bliver bare aldrig sendt af sted fra rådhuset i Ringe, konstaterer Inger Rasmussen til sin store overraskelse 14 måneder senere. På OUH's børneafsnit føler de heller ikke, at de kan hjælpe familien.

- De når frem til den konklusion, at vores datter ikke er syg. Med andre ord siger de: Det er ikke vores bord, fortæller Inger Rasmussen.

I stedet bliver uger til måneder, og Gunvor får det gradvist dårligere. Forældrene henvender sig blandt andre til en psykiater, der opfordrer dem til at kræve en test hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning under den daværende Ringe Kommune.

Kommunen lukker sagen

Men herfra lyder svaret, at det er der ikke ressourcer til før engang i det nye år. I stedet opfordres de til at få foretaget en test hos en privatpraktiserende psykolog til den nette sum af cirka 10.000 kroner, som de selv skal betale.

I oktober 2005 beslutter det såkaldte visitationsudvalg, at Gunvor skal blive i hjemmet. Og det til trods for, at hun selv ønsker at komme et andet sted hen, og at forældrene heller ikke føler, at de kan magte situationen længere.

Til gengæld bevilger man seks måneders rådgivning til hele familien. Hjælpen bliver dog aldrig iværksat. Den 4. december begynder Gunvor nemlig på en efterskole på prøve, og forældrene beder derfor om at få udsat behandlingen.

- Der går måske 24 timer, så får vi svaret, at man nu betragter sagen som lukket. Så kommunen kan åbenbart godt reagere hurtigt, hvis den vil, konstaterer Inger Rasmussen ikke uden en vis bitterhed i stemmen.

Først et år senere, nemlig i oktober 2006, skrider kommunen til handling og anbringer Gunvor på en døgninstitution i Haderslev. Siden har hun været tilknyttet Børnehuset i Faaborg og gik sidste skoleår på en ny efterskole. Formelt er hun dog stadig anbragt uden for hjemmet og har langt om længe fået lægernes ord for, at hun lider af en depression.

- Det går meget godt i dag, så længe hun får sin medicin. Vores kritik går på, at kommunen er forpligtet til at gribe ind langt tidligere i forløbet og begynde med den mindst indgribende foranstaltning. I stedet får der lov til at gå næsten to år, fra problemerne viser sig første gang, til man vælger en fuldtidsanbringelse uden for hjemmet, siger Inger Rasmussen.

- Vi stiller os ikke frem, fordi nogen skal have ondt af os. Tværtimod er det vores pointe, at kommunen må selv have en økonomisk interesse i at handle, når man tænker på, at opholdet i Haderslev kostede cirka 65.000 kroner om måneden, tilføjer Lars Bredahl.

Parret har gentagne gange udbedt sig en forklaring både mundtlig og skriftlig. Inger Rasmussen og Lars Bredahl er dog alt andet end tilfredse med resultatet og har derfor klaget til Tilsynsrådet. Endnu er der ikke truffet en afgørelse. Først for nylig har kommunen nemlig svaret på alle klagepunkterne - cirka otte måneder efter, at man første gang fik sagen til udtalelse.

Læs mere i Fyens Stiftstidende søndag
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Nannas mor: Borgmester bliver ført bag lyset

Nannas mor: Borgmester bliver ført bag lyset

TV 2 sår ny tvivl om kommunens rolle

TV 2 sår ny tvivl om kommunens rolle

Tragedien om Nanna Svendsen

Tragedien om Nanna Svendsen