Stillehavsøsters - økologisk katastrofe eller gastronomisk orgie?

En overgang troede man, at invasionen af stillehavsøsters ville være en alvorlig trussel for de danske farvande, men nu er katastrofen afblæst.

Stillehavsøsters - økologisk katastrofe eller gastronomisk orgie?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nogle rynker på næsen. Andre får drømmende øjne og savl i mundvigene, når talen falder på østers. For de danskere, der ønsker sig østers på nytårsmenuen, er der godt nyt. Østers spreder sig i de danske farvande. Men det er ikke den østers, vi kender.

I Danmark har vi i lang tid kun haft en enkelt østersart, nemlig den europæiske østers. Men i de seneste årtier har en ny, velsmagende art gjort sit indtog i de danske farvande. Det er stillehavsøsters (Crassostrea gigas). Stillehavsøsters kan blive enorme - helt op til en str. 42 - og de er tykkere, skarpere og mere robuste end den hjemlige østers.

 

At samle østers - do's and don'ts
Saml kun østers, når vandtemperaturen er under 15 grader - gerne under 10.Hav udstyret i orden - kraftige handsker, støvler/waders og en god rygsæk. Østers er meget skarpe.

Saml kun østers i områder, hvor vandet er af god kvalitet

Opbevaring: Læg østers tørt, køligt og frostsikret med den flade side opad. Læg dem aldrig i vand.

Vær opmærksom på risikoen for algegifte uanset tilberedning. Ring 112 ved tegn på forgiftning

Læs mere om stillehavsøsters på www.mst.dk  

Frygten for den økologiske katastrofe

I 1996 fandt man første gang vildtlevende stillehavsøsters på dansk grund. Det skete i Vadehavet, og man mener, østers har spredt sig fra det tyske og hollandske vadehav, hvor den blev dyrket. Allerede 12 år senere, i 2008, estimerede Danmarks Fiskeriundersøgelser, at bestanden i Vadehavet var vokset fra et enkelt individ til næsten 12.000 ton. Siden da er arten fundet adskillige steder i Danmark, dels fordi den har spredt sig fra Vadehavet, men også fordi man har forsøgt at dyrke den i diverse danske fjorde gennem årene. Det er ikke helt ualmindeligt at finde stillehavsøsters i Horsens, Vejle og Kolding Fjord, ligesom arten sidste år blev fundet ved Ærø og på Nordfyn.

Disse fund skabte en næsten panikagtig stemning blandt forskere og forvaltere. Mange frygtede, at den nye østers ville udkonkurrere blåmuslingen, ødelægge havbunden og forskubbe hele havets økosystem. Edderfugle og andre fugle, som primært lever af blåmuslinger, ville få det svært. Det så sort ud.

Invasionens succes

Vi kender hybenrose, mårhunden og dræbersneglen som invasive og uønskede arter. Stillehavsøsters blev hurtigt puttet i denne kategori af arter, som skader den danske natur.

Det karakteristiske ved invasive arter er, at de vokser hurtigt og bliver tidligt kønsmodne, får en masse unger og er nogle seje overlevere. Stillehavsøsters besidder alle disse træk. I løbet af det første år kan en østers vokse fem centimeter. Allerede efter et års tid er den klar til at sætte unger i verden. En voksen hun kan klare op til 50 millioner æg per gydning, og når man tager i betragtning, at en hun kan blive 30 år gammel, kan det godt blive til en ordentlig børneflok. Stillehavsøsters har allerede som unge en god overlevelsesprocent, og de har vist sig tilpasningsdygtige til f.eks. strenge vintre. Endelig bliver de hjulpet af, at der ikke er nogen naturlige fjender i Danmark.

Katastrofen er afblæst

Der er ikke noget at sige til, at østersinvasionen vakte bekymring blandt forskere og forvaltere. Bekymringen voksede med bevidstheden om, at det er utrolig vanskeligt at udrydde arten. Flere forsøg med skrab og opfiskning mislykkedes.

Imidlertid er katastrofen afblæst, og vi kan ånde lettet op. I dag ved man, at den nye østers faktisk øger biodiversiteten, fordi den danner revlignende strukturer på havbunden. Disse strukturer er gemmesteder for mange dyr. Hvis små blåmuslinger sætter sig mellem østers, får de ly og læ i den første, svære levetid. Nyere forskning viser, at blåmuslingebestanden i Vadehavet endda er øget efter østersens indtog.

Klimaforandringer hjælper østers på vej

Da man begyndte at dyrke stillehavsøsters i Holland og Tyskland, vidste man, at dyrene havde brug for en længere periode med vandtemperaturer over 20 grader for at kunne formere sig. Disse betingelser er langt oftere til stede nu end for 50 år siden pga. den generelle stigning i vandtemperaturerne. Endelig kan artens arvemateriale have ændret sig i løbet af årene, så arten nu kan gyde ved lavere vandtemperaturer. Det har givetvis været med til at sprede arten.

Nyt til menuen

I takt med at forskernes bekymring steg, steg også befolkningens interesse for at få fingre i de lækre østers. I vintermånederne valfarter mange til vadehavet for at samle ind til nytårsmenuen. Andre steder i landet kan man nu også plukke østers til eget forbrug, blot man tager sine forholdsregler i forhold til færdsel i havet og fødevaresikkerheden.

En friskfanget østers smager langt bedre end dem, man kan købe. Og den gode nyhed er - der er nok til alle.

Stillehavsøsters - økologisk katastrofe eller gastronomisk orgie?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce