Mindeord over Poul B. Andersen, Korinth

Vi har mistet et fantastisk menneske 20. marts, hvor ægtemand, far, farfar, morfar, oldefar samt onkel, Poul Bent Andersen, alias "Poul 44", tog afsked med sin fødeby, der havde dannet rammen om vores fars liv i næsten samtlige de 84 år, han nåede at leve. Der skal kun lige fratrækkes den tid, som han tilbragte i Holstebro, hvor han lå som soldat ved dragonregimentet.

Her fik han en dag besøg af sin efterladte kæreste, vores mor, der på knallert havde taget turen fra Korinth til Holstebro for at besøge sin flotte dragon i den blå uniform. Turen skulle vise sig at være det hele værd, for Poul og Grethe blev gift og fik os (Jes og Kis). Vore forældre kunne i 2017 fejre diamantbryllup - nu også sammen med fem børnebørn og tre oldebørn. Far nåede at få fortalt, at der til efteråret var to nye oldebørn klar til verden.

Poul B. Andersen blev født i Gærup i huset ved siden af den gamle skole, og han blev senere udlært som snedker hos en lokal snedkermester. Han blev fra da af en ægte træmand, som var god med sine hænder og var i mange år driftsleder på "Brobyværk Møbelfabrik". Efter han stoppede her, og vores mors gamle frisørsalon i kælderen pludselig stod tom, indrettede far et lille værksted i det lokale, der havde huset "Salon 44", den salon hvorfra han fik sit tilnavn "Poul 44".

Foruden et travlt arbejdsliv havde far tid og masser af lyst til at involvere sig i det lokale foreningsliv, især på sportssiden, hvor han selv var aktiv som fodbold- og badmintonspiller til langt op i alderen. Det var også ham, der tog initiativ til at stifte Korinth IF's Støtteforening, der stod bag de mange vellykkede "Trollefester", som gennem mange år skabte en solid økonomisk sikkerhed for den lille sportsklub. Selv var far ikke bleg for at tage en tørn med, når der skulle dækkes borde, rejses telte, og han var her, der og alle vegne. Derfor var det fortjent, at han et år blev kåret som "Årets Korinther".

Vi har nu ikke længere vores far, som nok var den, der svingede dirigentstokken i vores hjem, men kun fordi han altid ville alle det bedste, og hans formidable traditionelle julefrokoster i hjemmet, hvor han selv stod for madlavningen, gav han kælenavnet: "kongen af julefrokoster". Men trods ihærdige forsøg nåede han aldrig at blive "kongen af dart" i de drabelige turneringer, som udspandt sig i hans værksted i kælderen, hvor mangen en dartskive er blevet gennemhullet gennem årene.

Vi vil hele familien mindes dette dejlige, glade og gæstfri menneske med stor kærlighed og respekt.

På familiens vegne

Grethe, Jes og Kis

  • Af: