Pensionister bag disken


Pensionister bag disken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JAVADUFT: Købmandsmuseet på Egeskov er blevet mødested for fynske eks-købmænd
EGESKOV: Kaffemøllen snurrer behageligt i baggrunden og maler den sorte java til fin, friskduftende kaffe. Som en tidsmaskine sender den samtidig både gæsterne i købmandsmuseet og de pensionerede købmænd bag disken lige lukt tilbage til fortiden, hvor en købmandsbutik var en blandet landhandel og en brugs var noget, man absolut ikke kom i...

- Naihh, Sådan én der kan jeg huske fra min fars butik, udbryder Erling Washuus, og lader nostalgien flyde i lige så tykke stråler som den klistrede sirup, der skulle hældes op ved håndkraft med den blå sirupskande.

Erling Washuus er på besøg i butikken sammen med sin hustru, Inge Washuus. Sammen drev de selv købmandsbutik først i Kolding og siden i Billund igennem et helt arbejdsliv. Nu har de trukket sig tilbage og nyder livet som turister på Fyn, hvor det nyåbnede købmandsmuseum på Egeskov Slot var et must.

Fra råt rum til museum

- Det er bare så flot, som I har fået det i stand, siger Erling Washuus henvendt til dagens mand bag disken, Helge Faaborg.

Helge Faaborg takker for rosen og forklarer, at det ellers gik stærkt nok med at få tingene på plads inden sæsonåbningen.

- I november var der kun et råt rum, nævner han.

Men Greve Michael Ahlefeldt havde lovet museumsudvalget i Købmandsforeningen Fyn at sætte rummet i stand, mod at de til gengæld sørgede for alt indholdet, forklarer Helge Faaborg.

Han er én af de cirka 25 fynske eks-købmænd, der sammen med deres medhjælpende hustruer skiftes om vagterne i det arbejdende museum.

Rift om tjansen

- Det er tredje gang, vi har vagt her, siger Helge og Elin Faaborg.

- Vi er kun skrevet på til at være her én gang om måneden, for der var jo nok om buddet, forklarer det midtfynske købmandspar, der drev butik i Sandager i en menneskealder.

Faktisk var der så stor interesse for at stå bag disken i købmandsmuseet, at den bemandede åbningstid blev udvidet fra en til tre dage om ugen, fortæller museumsleder Jørgen Johansen.

- Det er jo meget sjovt at stå her, forklarer Helge Faaborg.

Dels på grund af det kollegiale fællesskab, dels på grund af de mange interesserede gæster - eller kunder - i butikken.

Oldemor skal liiige se...

En ældre dame i ternet blazerjakke stopper op ved hylden med krydderier og konserveringsmidler som borsyre og aseptin.

- Så, så, Oldemor skal liiige se, siger hun og prøver at få sit oldebarn til at stå stille.

Det hjælper ikke.

- Hvorfor det, spørger barnet, der vist synes, at slikkepindene og de rustne søm på disken er mere interessante.

- Fordi Oldemor kan huske, hvordan det var i gamle dage, da vi brugte de dér ting til at bage og sylte med.

- Hvad er sylte...?

Den ældre dame opgiver at skridte hen over generationskløften og får sig i stedet en snak med købmandskonen, Elin Faaborg, om dengang man købte for 10 øre potaske og for 20 gram gær, når man skulle bage.

Høtyve og gamle kunder

Ovre i et andet hjørne af butikken er Helge Faaborg faldet i snak med en herre af cirka samme årgang. Han er fra Kolding og ligner en tidligere landmand.

- Men dem dér ved jeg ikke præcist hvad er til, siger han og peger på et af redskaberne i afdelingen for høtyve, hakkejern, knebler, bidsler og deslige.

Helge Faaborg demonstrerer, hvordan man hakkede roetoppe med den firskårne tingest, der naturligvis er en roeaftopper...

Sådan er det at være kustode her. Nogle går hurtigt igennem og registrerer lige duften af friskmalet kaffe og de smukke emaljerede skilte, der pryder væggene - det er typisk de yngre gæster - mens andre falder helt hén over alle de ting og sager, som de ikke har set siden 1940'erne og 50'erne, hvilket ofte udløser en længere snak.

Laurits og vægtene

På et skilt ved indgangen kan man se listen over de væsentligste, fynske bidragydere til museet. Man ser, at købmand Kjeld Gregersen, Brobyværk, har doneret, ligesom Georg Nielsen, Kværndrup, Aksel P. fra Højby og Laurits Toft fra Kværndrup.

Den sidste ikke mindst. Faktisk er det Laurits Tofts skyld, at købmandsmuseet overhovedet kom op at stå.

- Jeg læste i avisen, at Laurits havde doneret hele sin vægtsamling til Egeskov, fortæller Tage Hansen, der var formand for Købmandsforeningen Fyn fra 1975 til 1989.

- Så henvendte jeg mig til Greven og spurgte, om vi ikke skulle lave sådan et museum i fællesskab, og den var han med på lige med det samme, siger Tage Hansen.

Her til august er det lige nøjagtigt et år siden.

- Og nu er købmandsmuseets jo et af vores flotteste rum, konstaterer museumsleder Jørgen Johansen.

Pensionister bag disken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce