Ud over hestekræfter og læderjakker er der masser af pis og papir, når Faaborgs ældste motorcykelklub - i hvert fald i gennemsnitsalder - er på aftentur
FAABORG: Den røde Hondas motor dirrer i ben og bagdel. Og mit hoved vejer godt på skuldrene under hjelmen, mens jeg borer neglene ind i Kajs læderjakke.

Det er tirsdag aften, og jeg er taget med på MC Tårnfalkenes ugentlige køretur.

I aftenens anledning har jeg fået plads bag klubbens uformelle præsident, Kaj Jensen. Han er en af ophavsmændene for den lige så uformelle motorcykelklub, der startede for tre år siden.

- Olde (Ove Knudsen, red.) og jeg skrev til alle dem, vi vidste, havde motorcykler for at høre, om de ikke ville være med til at køre ture. Vi var enige om, at vi ikke gad regler og kontingent. Vi ville bare hygge os og mødes, fortæller Kaj Jensen.

Tirsdag er hellig

Han sjusser sig til, at der i dag er 70 motorcykel-entusiaster, der jævnligt kører med på aftenturene, der gennemføres hver tirsdag fra forår til efterår - hvis vejret er til det.

- Vi er alle mulige mennesker. Ingeniører, smede, efterlønnere og hvad ved jeg med en fælles interesse, siger Kaj.

10-15 stykker møder fast op.

- For dem er tirsdag hellig. Der skal meget til at ændre det, fortæller Kaj, der selv krævede, at der ikke blev holdt møder om tirsdagen, da han tiltrådte som bestyrelsesmedlem i den lokale håndboldklub.

36 motorcyklister er denne tirsdag mødt op for at køre kolonnekørsel i den sydfynske aftenluft. Det er det største fremmøde nogensinde, fortæller Kaj og lufter teorien om, at det skyldes hans annoncering af, at Stiftstidendes udsendte ville møde op til en køretur.

Blandt aftenens fremmødte er grå hår med mere eller mindre fylde godt repræsenteret, og Kaj vil da også skyde på, at gennemsnitsalderen er over 50. To medlemmer er over 70 år, og Ove "Olde" Knudsen er oldefar. Han er dog "kun" 67.

Aftenens "ispige"

Med en plæneklipper-agtig lyd suser vi ad små, snoede landsbyveje forbi marker med køer og raps, inden alle 36 motorcykler gør stop på gruset ved Fjællebroen Havn. Det er tid til aftenens is og sladder.

Kaj tager sit kamera og går ind i iskiosken, hvor "ispigen" og hendes søn pludselig har fået travlt med at putte is i vafler og hælde kaffe op til klubmedlemmerne.

Det er en tradition, at der tages et billede af hver "ispige", klubben møder på tirsdagsturene. De bliver så lagt op på hjemmesiden, og ved sæsonens slutning kåres den sødeste. Kaj rækker Fjællebroens ispige et visitkort med Tårnfalkenes hjemmesideadresse.

- Dér kommer du på, hvis jeg får lov til at tage et billede af dig, siger han lokkende.

Ispigen er dog ikke til at lokke, så Kaj må opgive. Men da han går ud af butikken, viser han mig et billede af hende.

- Nu lægger jeg det på alligevel. Jeg har sagt det til sønnen, og han sagde: Bare gør det, griner han.

- Det er pis og papir, men det er skide hyggeligt, siger Knud "Dunk" forklarende, inden jeg går over til Kajs Honda Supermagna.

Bløde, gamle mænd

På gruspladsen sætter de 36 klubmedlemmer deres motorcykler i gang med en rumlende lyd. Her er flest mænd, men også et par kvinder imellem.

- De er normalt med første år bagpå deres mænd. Og enten ser vi dem ikke igen året efter, eller også kører de selv, griner Kaj.

Flere af de fremmødte bærer en T-shirt med Faaborgs klokketårn og "MC Tårnfalkene". Det er det tætteste, Tårnfalkene kommer på rygmærker. For der er langt fra Faaborgs anden, mere officielle motorcykelklub, De Røde Sjæle, til Tårnfalkenes tirsdagsture.

- De Røde Sjæle er yngre og mere hardcore. Vi er jo de bløde, gamle mænd, forklarer Kaj.

- Og fire piger.

Udsmattede insekter

Tilbage på motorcyklen går aftenens sidste strækning over Ollerup, gennem skov, forbi strand og sydfynboer på aftentur. På den sidste lige strækning drejer Kaj håndtaget i bund, og vi overhaler den flere hundrede meter lange pølse af motorcyklister med forskelligfarvede hjelme, der glimtende slanger sig frem på Yamaha'er, Honda'er og Harley Davidson'er.

Krop og hoved presses tilbage, og jeg priser mig lykkelig for, at jeg har slået hjelmens visir ned foran ansigtet, da insekter klasker op mod det gennemsigtige plasticdække.

Ved endestationen, Faaborg Havn, er mine arme tunge af at holde fast i Kaj. Alligevel får jeg ros for at have siddet stille og roligt på motorcyklen. Ud over tirsdagsturene giver Tårnfalkene nemlig også nogle gange køreture til efterskoleelever fra Faaborg-egnen, og det er åbentbart ikke alle, der er lige rolige bag på kværnen.

- Kan du ikke huske hende, der var ved at klemme livet ud af Kjeld Hast ude i Horne, griner én.

- Han lignede en tomat i hovedet.

Solen er på vej ned bag bådmasterne, og den rumlende lyd af motorcykler overtages af latter, snakken og pibe- eller cigaretrygning.

Klubmedlemmerne skal lige have det hele med, inden turen går hjemad. Og på den måde passer navnet meget godt til de midaldrende motorcykel-entusiaster.

- En tårnfalk kommer vidt omkring, men vender altid hjem igen. Ligesom os, konstaterer Kaj.
  • Fyens Stiftstidende