Der bliver mere og mere udbredt at blive kremeret efter døden. 83 procent af alle vælger at blive brændt, og prins Henriks ønske om kremering og spredning af sin aske kan puffe yderligere til tendensen.

Flere og flere foretrækker at blive bisat og kremeret frem for begravet, faktisk foretrækker godt otte ud af ti i dag kremering, og andelen er stigende. At nyligt afdøde prins Henrik også valgte at blive kremeret kan puffe yderligere til tendensen, vurderer Ulla Schmidt, Aarhus Universitet, som er professor i praktisk teologi.

- Det har skabt større bevidsthed, også omkring spredning af asken og deling af den, som prins Henrik valgte, siger Ulla Schmidt, der som forsker vil følge udviklingen tæt.

I dag indleder avisen serien "Når livet slutter", hvor vi sætter fokus på den måde, vi vælger at tage afsked med livet. 80-årige Vagn Gram, hvis historie vi fortæller i dag, har valgt den løsning, som 83 procent af alle danskere vælger: Bisættelse og efterfølgende kremering.

Efter at en datter på 48 år døde af kræft pressede hans to andre døtre på for at få en afklaring af, hvad han og hans hustru Jytte foretrak, når de var døde.

- Vi vil brændes og ligge på Faaborg Kirkegård, og der skal som minimum være en gravsten, lød ønsket som resultat af deres overvejelser. Det er nedskrevet og opbevaret bag lås og slå - med en kopi til døtrene.

På knap ti år er antallet af kremerede på Fyn steget med fem procentpoint. I 2008 blev 75 pct. kremeret, mens tallet var 80 pct. i 2017 - altså lidt under landsgennemsnittet på 83. I samme periode er antallet af askespredninger næsten fordoblet - i 2008 ville 1692 have deres aske spredt, i 2017 var tallet cirka 3000 i hele landet.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
1
Efter døden: Så mange fynboer bliver brændt

Efter døden: Så mange fynboer bliver brændt

Når livet slutter: Vagn vil brændes ligesom sin datter

Når livet slutter: Vagn vil brændes ligesom sin datter

Når livet slutter: Derfor vælger flere at blive brændt

Når livet slutter: Derfor vælger flere at blive brændt