På Bjørnø virker Kirsten Kaag som Danmarks første kvindelige sognefoged
BJØRNØ: Man skal ikke tro, man kan te sig, som man vil, bare fordi man bor på en lille ø fjernt fra den lokale politistation. Her råder sognefogeden.

Kirsten Kaag på Bjørnøgaard fik for seks år siden beføjelsen som lokal politimyndighed, og hun er Danmarks første kvindelige sognefoged. Ikke for lønnens skyld, for den er rent symbolsk, måske 300 kroner om måneden.

- Når jeg søgte stillingen, var det faktisk, fordi min far provokerede mig! Både han og min bedstefar var sognefogeder, fortæller hun over en kop kaffe i den gamle bindingsværksgård:

Provokeret

- Da min far fyldte 70 og skulle gå af, fortalte han i et interview til »Hjemmet«, at der ikke ville komme nogen nye sognefogeder efter ham. For han havde jo ingen sønner - kun tre døtre. Nå! tænkte jeg: Det skal da komme an på en prøve!

Så Kirsten Kaag søgte på den opslåede stilling. Det var der flere andre, der gjorde, men de boede uden for øen og kunne derfor ikke komme i betragtning.

Sognefogeden er politiets forlængede arm, og Kirsten Kaag skal tage sig af de opgaver, man normalt ville betro ordensmagten, men som godt kan klares lokalt uden politibetjenten. For eksempel når noget skal efterlyses eller er drevet i land. Det kan være en anmeldelse, som en af øens borgere ønsker at indgive. Eller Assens politi kan ringe og bede Kirsten om at tage en snak med en lokal.

- Ind imellem har der været personsager, hvor politiet har været inddraget, og jeg så har været en del af det, fortæller hun.

Smil tilladt

Kirsten Kaag har politiskilt, men er netop ikke politibetjent og må derfor godt smile på billedet, hvad hun da også gør. Det må man ikke, hvis man bærer uniform.

Hun føler sig heller ikke som vagthund her, hvor alle kender alle.

Mange øboer var tidligere i familie indbyrdes. Ved siden af Bjørnøgaard, som var Kirstens fars gård, ligger farbroderens gård, der sandsynligvis en dag vil overgå til Kirstens kusine.

Kirstens mor og søstre bor ikke længere på Bjørnø, og at hun selv gør det, skyldes faktisk hendes mand. De fandt hinanden i Odense, hvor de læste til pædagoger, og da de sammen besøgte Bjørnø, var det Henrik, der kom og så, men øen, der sejrede.

Med tre børn - på 16, 14 og ni år - foruden tre hunde, fem katte, en papegøje, en kanin, to fjordheste, to skilpadder og bier - er sognefogeden i dag bundet til Bjørnø af andet end pligter.
  • fyens.dk