Julefortælling

På Midtfynsposten har vi efterlyst fortællinger under temaet, Min barndoms jul, og blandt de indsendte bidrag har vi udvalgt Gunnar Landtveds julefortælling, som vi videregiver i næsten uredigeret udgave.

Jeg er født i 1949, så det er fortrinsvis ved julearrangementerne fra 1955 og frem til 1960, at barndommens forventninger var højest.

Min familie bestod af mor, far, min to år yngre søster og mig. Det var gårdens dyr, der var omdrejningspunktet både op til julen og i julen, så gårdens rytme bestemte festlighederne, hvis man kan sige det sådan.

 

Gunnar Landtved

Når der var gæster, foregik det mellem fodretiderne, ligeså når vi var på gæstevisit. Første optakt til julen var min morfars fødselsdag 10. december. Her var vi tit på besøg hos mormor og morfar som boede i Asperup, ikke langt fra Nr. Åby. Vi cyklede til Ringe station, min mor, søster og jeg, men far kunne ikke komme med, da han skulle passe dyrene. Vi tog med toget til Odense, og derfra med "grisen" (toget) til Asperup station, og gik til mormor og morfars gård.

Når vi havde holdt fødselsdag tog vi med aftentoget tilbage til Ringe og cyklede de seks kilometer hjem. Ved fødselsdagsbesøget byttede vi julegaver, og det var næsten udholdeligt at havde gaverne med hjem uden at måtte se i dem.

Op til jul skulle der gøres rent overalt. Det var meget kønsopdelt, så min søster hjalp mor i huset, og jeg hjalp far i stalden. Der blev slagtet gris op til julen, og det foregik på gårdspladsen, hvor hjemmeslagteren hjalp til. Det tog hele dagen at få grisen ordnet, og bagefter skulle vi børn cykle to kilometer op til fællesfryseren med kødet, når det var pakket ned, og der var skrevet på pakkerne. Vi fik først køleskab og fryser hjemme på gården i 1961. Alle forberedelserne var på den måde en stor del af julen.

Den sidste dag i skolen fik vi lov at tage lidt julekonfekt og kager med i skole samt en gren gran og et lys, som vi havde på vores borde, mens der blev fortalt julehistorier af vores lærer. 

Når det blev juleaften, skulle alle dyrene fodres og køerne malkes. Inden vi gik ind til julemiddagen, fik alle dyr ekstra foder, så de også kunne mærke, det var jul. Vi var ikke i kirke juleaften, for der var 10 kilometer til kirken i Ryslinge, og vi skulle cykle, da vi ikke havde bil, og så var der dyrene, som skulle passes på det tidspunkt også.

Vi holdt jul i vores lille familie med julemiddag ved 19-tiden, hvor vi fik juleand, rødkål, brune og hvide kartofler, og derefter risalamande. Sådan ganske traditionelt. Når vi havde spist, skulle min søster og jeg vaske op, mens mor og far tog juletræet ind i stuen, tændte det og lagde gaver under det.

Vi gik rundt om træet og sang fire til fem julesalmer, og efter mor havde læst juleevangeliet, var det tid til gaverne. Min søster og jeg fik ikke store julegaver målt i dagens lys, men der var lidt legetøj og ellers tøj til pænt brug. Men på den tid var gaverne ikke ret store, så min søster og jeg har aldrig savnet noget.

Klokken 22.30 var det sengetid, for en juledag stod for døren. Her skulle dyrene passes igen, og al det ekstra foder, de havde fået aftenen før, skulle tit køres væk, fordi dyrene ikke kunne spise det.Juledag var vi i kirke alle fire, og endelig, når vi kom hjem ved middagstid, kunne vi få lov at lege med vores gaver.

  • Af: