Konservesfabrikantens pavillon genopføres i Svanninge Bakker

Den nye udsigtspavillon, mens arbejdet stadig stod på i fredags. Foto: Liselotte Kodahl

Konservesfabrikantens pavillon genopføres i Svanninge Bakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svanninge Bakker: I anledning af, at Faaborg Museum i weekenden åbnede udstillingen "Jordforbindelser", genopføres en udsigtspavillon i de nærliggende og naturskønne Svanninge Bakker. Museets stifter, konservesfabrikant, Mads Rasmussen, købte i sin tid en del af Svanninge Bakker, da han elskede at besøge områdets natur. Han bestilte maleren Peter Hansen til at tegne en udsigtspavillon og lod i 1913 pavillonen opføre i de uberørte Svanninge Bakker. Den oprindelige pavillon fra Mads Rasmussens tid eksisterer dog ikke længere. Pavillonen overgik ved hans død til arvinger, men forfaldt stille og roligt, hvorefter den blev revet ned i 1977.

Billedkunstnerne Camilla Berner og Rune Bosse er gået sammen om at opføre en udsigtspavillon inspireret af Mads Rasmussens. Pavillonen opføres dog ikke på sin oprindelige plads, da dette område af Svanninge Bakker er stærkt fredet. Camilla Berner er inviteret til at tilføre landskabsmaleriet en nutidig vinkel, og hun har derfor valgt at bygge pavillonens skelet i genbrugstræ og tække taget med gyvel, en af de invasive plantearter, der dominerer naturområdet i dag.

Gyvelen, der er brugt til pavillonens tag, er høstet i Svanninge Bakker med buskrydder, bundtet som pyntegrønt og derefter fragtet til studiet i København med henblik på at få taget prøvesamlet, inden det skulle samles og monteres på udsigtspavillonen i bakkerne. Til taget er der brugt, hvad der svarer til tre eksportpaller med gyvel.

Hjælp fra lokal tækkemand

Da Camilla påtænkte at tække med gyvelen, allierede hun sig med en lokal tækkemand, der kunne vise hende håndværket, så hun derefter selv kunne tage fat. Den smukke men også giftige gyvel er et stort problem for Svanninge Bakker. Hver plante kan rumme 8000-10.000 frø, som kan ligge i dvale i jorden i 50-80 år. Frøstandende springer, når frøene modnes, hvilket bevirker, at den spredes kraftigt. Derudover elsker myrer frøets næringsrige kim, hvorved gyvelen spredes yderligere.

Normalt ville gyvelen holdes i ave af naturen selv ved at fryse tilbage i de kolde vintre, men da der bliver stadig færre kolde vintre, og kvælstofudledningen tillige fortsætter, så er den derfor kategoriseret som en invasiv art og umulig at styre for mennesket.

- Dermed bliver gyvelen et billede på de naturforandringer, der allerede var i fuld gang tilbage i 1800-tallet, og som stadig den dag i dag volder problemer. Vi ser på Svanninge Bakker som værende uberørt af mennesket, men i virkeligheden ser vi menneskets aftryk overalt. Det er det paradoks, jeg gerne vil vise med min udsigtspavillon, fortæller Camilla Berner.

Opførelsen af pavillonen blev påbegyndt tirsdag 9. januar, og det har været Camilla Berner og hendes "medbygger", Sandra, som har været på opgaven. Derudover har der været mange frivillige hænder til at hjælpe undervejs, blandt andet til at løfte tagkonstruktionen på plads. Pavillonen stod færdig i søndags og vil med sine fire en halv meter i højden trone flot i det bakkede landskab med en helt igennem fantastisk udsigt. Indvielsen af pavillonen skete i forbindelse med museets åbning af udstillingen "Jordforbindelser", og den skal pryde bakkerne, frem til udstillingen slutter i maj. Herefter rives den ned, træet genbruges og gyvelen destrueres.

Konservesfabrikantens pavillon genopføres i Svanninge Bakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce