LOKALDEBAT Af Jacob Lassen Formand for Erhvervsrådet og medlem af RMU udvalget for Mål 2 svarer Kim Laue Christensens indlæg den 26.10.04

Du har fuldstændig ret i, at der med en støtteordning som Mål 2 vil kunne opstå en konkurrenceforvridende situation, også selv om man i "Vejledningen for ansøgninger til Mål 2 støtte" har forsøgt at tage højde for dette, så det så vidt muligt undgås.

Jeg har principielt intet imod, at en konkurrerende virksomhed modtager Mål 2 støtte, så længe et projekt lever op til den førnævnte vejledning. Hvis jeg havde et problem med det, skulle jeg jo også have været modstander, dengang et andet konkurrerende firma Scan-Plexus i Svendborg modtog Mål 2 støtte, og det var jeg ikke.

I forbindelse med projektet fra Aabo Maleanlæg har jeg skriftligt over for udvalget gjort opmærksom på en lang række punkter, som jeg af gode grunde ikke kan komme ind på her, men hvor jeg mener, at ansøgningen ikke lever op til den førnævnte vejledning, som danner grundlag for vurdering af et projekt.

Det konkurrenceforvridende er ikke det primære, jeg har forsøgt at gøre udvalget opmærksom på. Men når et projekt er så fejlvurderet, som jeg mener dette er, og der er tre konkurrerende virksomheder i Mål 2 regionen inden for et så specielt fagområde som overfladebehandling, så vil det ganske naturligt have en større konkurrenceforvridende effekt.

At pressen så har valgt at fokusere på ordet " konkurrenceforvridende element" som det vigtigste, er jeg jo af gode grunde ikke herre over.

At jeg har valgt at trække mig ud af RMU-udvalget (Borgmesterudvalget) skal ses i lyset af, at jeg finder det formålsløst at sidde der, når jeg i en situation som denne påpeger nogle så markante fejl i vurderingen, og det så ikke engang som minimum medfører en beslutning om revurdering af ansøgningen, hvilket kunne have medført, at andre og bedre projekter kunne få støtte.

Så Kim, jeg må desværre skuffe dig. Jeg føler mig hverken hyklerisk eller hysterisk, men jeg har derimod forsøgt at leve op til det ansvar, der følger med, når man sidder i et sådan udvalg.

Det er besnærende at tro, at din påstand "Det er åbenbart embedsmændene, der reelt bestemmer" er korrekt. I en sag som denne har man en fornemmelse af, at når embedsmændene har sat deres stempel på den, så opstår der noget hos politikkerne, der næsten kan forveksles med berøringsangst. Men Kim, du er selv politiker. Du må vide, om virkeligheden er sådan.