Jeg er bekymret. Ja, der er jo så meget at være bekymret over. Men lige nu er det igen min kat Lucas, jeg er bekymret over.

Måske husker I, at jeg for nogle måneder siden fortalte, at jeg dybest set er bange for Lucas. Jeg frygter, at han allerhelst ville dræbe mig, hvis han kunne komme af sted med det. At det kun er, fordi jeg er så meget større end ham, at han ikke allerede har dræbt mig.

Derfor lukker jeg altid døren ind til mit soveværelse om natten.

Her på det seneste har mine bange anelser fået ny næring. Forleden morgen var jeg ved at kaste morgenmaden op igen, da jeg kom ud i entreen. Her lå en gigantisk død rotte - med halsen skåret over og en pølse af blod og indvolde flydende ud på dørmåtten. Med kraftig kvalme kunne jeg gudskelov løfte hele måtten op og bære den udenfor og vippe rotteliget i skraldespanden.

Hidtil har Lucas trods alt begrænset sin aggressive adfærd til at dræbe mus, rotter og harer. Jævnligt er han i slagsmål med områdets andre hankatte. Og i mine drømme slæber han rensdyrkadavere ind gennem kattelemmen.

Men nu er situationen forværret. Nu er han også begyndt at angribe mennesker. To gange på en uge har han angrebet min ekskone. Begge gange skete det, da hun var her for at aflevere eller hente nogle af børnenes ting.

Og begge gange da hun var på vej ud til bilen for at køre igen.

Første gang sprang Lucas fuldstændig umotiveret på hende bagfra og satte kløerne i hendes baglår. Anden gang gjorde han nogenlunde det samme - og fik også kradset hul på hendes nye læderstøvler.

Så ud over en erstatningssag for et par ødelagte læderstøvler imødeser jeg, at Statsforvaltningen meget snart dukker op og truer med at tvangsfjerne Lucas.

Hvad sker der lige for ham? Han har aldrig før angrebet mennesker. Jeg kan ikke med min bedste vilje se, at han skulle have nogen som helst grund til at være fornærmet på min ekskone. Hun er altid elskværdig over for ham og tager ham op og nusser ham og så videre.

Den første gang, hun blev angrebet, havde hun endda lige stået og fortalt om, hvilke vitaminpiller der ville være gode for børnene - og faktisk også for mig. Og det kan vel kun være i Lucas' interesse, at vi - hans ejere - er sunde og friske?

Nuvel, jeg er godt klar over, at Lucas nok ikke er den største tilhænger af vitaminer og helse og økologi og den slags. Hvis jeg taber en gulerod på gulvet er han totalt ligeglad. Men hvis jeg forlader køkkenet i 20 sekunder, kan han godt finde ud af at hoppe op og rage en pakke frossen bacon ned og kradse hul på embalagen.

Men derfra og til ligefrem at gå til angreb på min ekskone i ren arrigskab og irritation - nej ved du nu hvad.

Efter de to angreb har vi haft et par alvorlige mand-til-kat-samtaler over en kop kaffe hen over køkkenbordet. Men han virker aldeles ligeglad. Totalt uden for rækkevidde. Han kigger bare på mig med sit sædvanlige "giver du mig snart leverpostej"-blik.

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg overvejer fortsat, om jeg skulle få ham kastreret. Men min nabo tror ikke længere, det vil have den store effekt.

Kan man tage en kat til psykolog? Adfærdsterapeut eller sådan noget? Findes der mindfulness for katte?

Jeg tager gerne imod gode råd.

Foreløbig prøver jeg bare at bestikke ham med Stryhns og Whiskas i rigelige mængder.

Og så har jeg lavet en aftale med min ekskone: Når hun fremover kommer med børnenes ting, skal hun bare dytte tre gange. Så kommer jeg ud og henter tingene direkte i hendes bil, og så behøver hun slet ikke stige ud.

Lidt ligesom slusen ind til løverne i Givskud Zoo.

  • Af: