De seneste dage har aviser og andre medier været fulde af lalleglade borgmestre, der jubler over, at der nu skal flyttes så og så mange statslige arbejdspladser ud til netop deres kommuner.

Jeg kan næsten ikke holde det ud. Jeg er nærmest ved at brække mig.

Billedet af en storsmilende borgmester, der siger "Tak, hr. minister", giver mig kvalme.

Er der virkelig ikke bare én af alle disse jublende borgmestre, der skænker det bare en lillebitte tanke, hvad det her udflytningsvanvid har af konsekvenser i den anden ende?

Er der ikke bare én eneste, der tænker på den stakkels familie i Ballerup, der nu får smadret deres hverdag? Hvor moren og faren måske har taget lange, videregående uddannelser, måske er flyttet helt fra det mørke Jylland til København, hvor jobbene fandtes, hvor de har fundet en god børnehave og en god skole til deres børn, hvor børnene har fået gode kammerater og er begyndt at gå til spejder, spille fodbold i den lokale klub eller spille violin i musikskolen?

Hvor er empatien? Hvor er menneskesynet? Hvor er nuancerne? Hvor er evnen til at tænke bare nogle få millimeter ud over egen næsetip?

De findes ikke.

Kommuner har ingen følelser. Højst automat-glæde hos kommunens lalleglade borgmester.

Mennesker har følelser. Familien i Ballerup har følelser. Og tusindvis af mennesker står nu over for svære overvejelser. Skal de nu rykke det hele op og flytte med den enes job til Holstebro? Og kan den anden så også få job i Holstebro? Og hvad synes børnene om at skulle gå i en ny skole, ny børnehave, ny fodboldklub, ny spejderbevægelse og ny musikskole i Holstebro?

Det mest forbløffende er næsten, at det er en borgerlig regering, der gennemfører det her. En borgerlig regering, som ellers hylder friheden og det enkelte individs ret til selv at bestemme.

Man kommer til at tænke på det gamle Sovjetunionen, DDR og Stasi-tiden. I Sovjet sendte man folk i arbejdslejr i Gulag langt ovre i det østlige Sibirien. I Danmark sender man folk til Holstebro. Ikke fordi der er noget galt med Holstebro. Det er en ganske glimrende by - ligesom alle mulige andre byer i Danmark.

Men hvorfor kan folk ikke bare få lov til at bo, hvor de bor? Og hvorfor kan statslige styrelser ikke bare få lov til at ligge, hvor de ligger?

Det her bærer tydeligt præg af, at nogen skal kunne vinge noget af og sige:

- Se, hvad jeg har skabt!

Og lalleglade borgmestre skal kunne sige:

- Se, hvad jeg har fået til vores kommune!

Det samme fænomen oplever man i stigende grad hos især mellemledere i både private virksomheder og offentlige myndigheder. Mange mellemledere har ingen anden funktion end at lave om på ting, der ellers fungerer udmærket.

Hvis de intet foretager sig, er de bange for at blive beskyldt for ikke at lave noget. Og det eneste, de så kan komme i tanke om at foretage sig, er at lave om på ting.

Hvis de så i det mindste kunne finde ud af at prøve at forbedre de ting, der fungerer udmærket. Men det kan de i ikke. Og så ender det i sådan noget, som vi har oplevet den seneste uge.

Faaborg fik ingen statslige arbejdspladser, og det er der sikkert en del, der græder over.

Jeg synes, det er helt fint.

Jeg ville synes, det var træls, hvis der pludselig var en masse mennesker, som begyndte at pendle til Faaborg, hvis de overhovedet ikke har lyst til at pendle til Faaborg. Eller hvis folk flyttede til Faaborg, selv om de meget hellere ville blive boende i København.

Det er fantastisk med tilflyttere - og hurra for dem. Og det er skønt, at Faaborg-Midtfyn Kommune har en udviklingsstrategi, der skal tiltrække en masse tilflyttere. Hurra for det.

Men lad det dog ske frivilligt. Lad folk flytte til Faaborg, fordi de har lyst til at flytte til Faaborg.

Der kommer aldrig noget godt ud af tvang og ulyst - og ingen bryder sig vel om tvangsægteskaber?

Der er masser af gode grunde til at flytte til Faaborg. Når jeg stiller mig op på det yderste af havnebadet og kigger ind over Faaborg, så ser jeg den fedeste by i hele Danmark. Den bedste by at bo i, det bedste sted børnene kan vokse op, de skønneste omgivelser, en masse spændende kultur og alle de butikker og faciliteter, man har brug for.

Og hvis man ikke synes, der er nok, der flytter hertil på den baggrund, ja så må man jo bare gøre det endnu mere attraktivt at flytte hertil.

Når medierne beskæftiger sig med det her, så taler de om "vindere" og "tabere". Hvor "vinderne" er de lalleglade borgmestre, der fik statslige arbejdspladser til deres kommune, og "taberne" er de dybt skuffede borgmestre, der ingenting fik.

Men nej. Det er helt misforstået. De sande tabere er familien fra Ballerup, der nu skal flytte til Holstebro.

  • Af: