Nu skal man jo passe meget på med at sige noget negativt om julen og julemåneden. For så kan man hurtigt blive stemplet som jule-hader. Og det er jeg bestemt ikke. Som sådan.

Altså, da jeg var barn, var julen det bedste, der fandtes i hele livet. Specielt husker jeg den dag hvert år i december, hvor min mor og jeg skulle bage vanillekranse. Så stod min mor klar med sin gamle kødhakkemaskine og en kæmpe portion vanillekransedej, når jeg kom hjem fra skole. Og så var det mig, der fik lov at dreje på håndtaget og køre dejen gennem kødhakkemaskinen, så der kom stjerneformede pølser ud, som kunne formes til vanillekranse.

Min verden brød sammen tredje juledag, når min mormor og morfar kørte hjem til Jylland efter at have været hos os i julen. Så vidste jeg, at de først ville komme igen næste år til jul - og dengang var et år uforskammet lang tid.

Jeg synes stadig, julen i bund og grund er ganske hyggelig. Det er fint nok at spise god mad, danse om juletræet, give hinanden gaver, spise godter, lave konfekt og bage julekager med børnene, tage i skoven og samle kogler og mos og tage hjem og lave juledekorationer og sidde i sofaen og se tre julekalendere i rap.

Når jeg alligevel altid ender med at blive en smule træt, er det på grund af alle de arrangementer, man skal rende til og forholde sig til i tiden op til jul.

Juleafslutninger, julehygge, juletamtam, julefrokoster, juletræsfester, julemarkeder. I alle afkroge af livet er der nogen, der arrangerer noget. Børnehaver, skoler, foreninger, arbejdspladser, venner. Overalt.

Det er jo ikke, fordi det enkelte arrangement ikke er hyggeligt. Isoleret set er de hver for sig vældig hyggelige.

De udspringer alle sammen af velmenende og kærlige mennesker med store, varme julehjerter. De er alle sammen dybt overbevist om, at lige netop deres arrangement er det, der gør min december til noget ganske særligt.

Det, der får lyskæden til at hoppe af, er summen af arrangementer. Når tilstrækkelig mange arrangementer hober sig sammen på tilstrækkelig kort tid, forsvinder hyggen. Det bliver bare for meget. Arrangementerne æder simpelthen for stor en del af kagen.

Hvor blev den dag af, hvor jeg skulle bage vanillekranse med min dreng? Hvor blev den dag af, hvor vi skulle tage i skoven og samle kogler? Den kom aldrig - og pludselig var det jul.

Er der aldrig en ildsjæl eller tovholder blandt alle disse hjertegode mennesker, der spørger: Hvorfor er det i grunden, vi laver det her arrangement? Behøver vi det? Kan vi undvære det? Skulle vi måske springe det over i år?

Kunne man forestille sig, at vi bare engang imellem fik lov at være i fred og hygge os helt for os selv?

"Jamen så lad dog være med at deltage! Kan du ikke bare blive hjemme", tænker I nok.

Tjoh ... Det er ikke altid så enkelt. Der er masser af arrangementer, hvor man let kan blive lidt ugleset som "den, der aldrig støtter op om noget", hvis man holder sig væk lidt for tit.

Jeg har en god kollega, som jeg har arbejdet sammen med i mange år. Han er kendt som manden, der altid holder tre ugers ferie op til jul. Okay, hans juleudsmykning derhjemme er godt nok også så fuldstændig vanvittig, omfattende og imponerende, at han simpelthen er nødt til at holde tre ugers ferie, hvis han skal nå at få det hele sat op inden jul.

Men tanken er jo egentlig meget besnærende. Måske burde man følge hans eksempel.

Jeg har altid haft stor respekt og sympati for Egeskov Slot og greve Michael Ahlefeldt. Da jeg søndag 12. november drog derud for at rapportere fra årets julemarked, var min første tanke: Kan man overhovedet det? Kan man på nogen måde komme i julestemning 12. november?

Både greven og hele hans julemarked overbeviste mig om, at det går fint an. Og når Netto kan sælge pebernødder 13. oktober - fredag før efterårsferien - kan Egeskov selvfølgelig også holde julemarked tre weekender i november.

Det er jo genialt set af Egeskov. De har sikkert regnet ud, at de på den måde får flere gæster, end hvis de holdt julemarked tre weekender i december, hvor folk render til alt muligt andet.

Så kære alle jer, der laver arrangementer: Hvad med at I næste år placerer alle julearrangmenter i november? Så gør vi november til kaos-måned. Og så har vi hele december til at hygge os. Er det en deal?

Måske kunne det indføres ved lov: Julearrangementer afvikles senest 30. november.

Nå, om to dage er det vintersolhverv, og om 13 dage er det januar. Det går snart mod lysere tider.

Glædelig jul!

 

  • Af: