Klumme: Jeg er en slave af lister

Gode lister går ugens klummeskribent mindre stresset. Modelfoto

Klumme: Jeg er en slave af lister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg hedder Maria, og jeg er afhængig af lister.

Sådan virkelig afhængig. Jeg skriver lister over alt.

De lister, der er i spil lige nu, er naturligvis en liste over de artikler, jeg er i gang med at skrive, en liste over de personer, jeg skal huske at ringe til, samt øvrige arbejdsopgaver, jeg skal nå inden weekenden. På privatfronten er der listen over bøger, jeg gerne vil læse. Der er listen over de projekter, jeg gerne vil nå i vores hjem indenfor en overskuelig tidshorisont. Listen over indkøb og mange flere.

Der er kun en enkelt form for liste, jeg har et lidt anstrengt forhold til: Ønskelisten.

Jeg skal altid anstrenge mig for at finde på noget at skrive på ønskelisten, når jeg bliver bedt om at fremskaffe sådan en, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om den ikke bare er med til at skærpe min opmærksomhed på alle de ting, jeg ikke har, og som jeg i virkeligheden heller ikke har brug for. Derudover bryder jeg mig også meget lidt om, når ønskelister nærmest får funktion af at være bestillingssedler. Men det er en helt anden snak. Lad os komme tilbage til listerne af den gode slags.

Nogle vil måske mene, at jeg har et lidt usundt forhold til det at skrive lister. Og jeg må da også grine lidt af mig selv engang imellem. For eksempel når jeg skriver et glemt punkt på min to do-liste, bare for at kunne strege det igen med samme. Åh, den tilfredsstillelse, det er at kunne sætte en streg på listen.

På en måde passer min sygelige trang til at strege punkter ud på to do-listen meget godt til vores fortravlede samfund, hvor vi ofte bliver målt på, hvor meget vi når. Hvor meget vi har udrettet.

Men det med at skrive lister dækker altså over mere end det.

Når jeg skriver lister, tager jeg opgaverne ud af hovedet. Så fylder de ikke dér længere.

Jeg har en vished om, at jeg nok skal huske dem, for nu står de på en seddel. Ligger de kun i hovedet, er der fare for, at de bliver skubbet ind i en mørk kringelkrog, når tanker om aftensmad eller andre hverdagstrivialiteter trænger sig på.

Min påstand er, at han man styr på sine lister, så bliver man mindre stresset.

Jeg læste engang en rådgiver i personlig planlægning og effektivitet (sådan en findes tilsyneladende?) udtale sig om, hvordan man bedst prioriterer sig arbejdsdag. Hun henviste blandt andet til, at undersøgelser viser, at 40 procent af vores arbejdsdag går med afbrydelser og uforudsete opgaver.

Jeg aner ikke, om dette tal er rigtigt, men mit bedste bud vil være, at det ikke er helt skudt ved siden af. I hvert fald ikke set fra min pind.

Og i de situationer er listerne mine bedste venner.

Men kunne der ikke være nogle ulemper ved at lægge hjernen på hylden og skrive alt ned på lister rundt omkring, vil den skarpsindige læser måske indvende?

Tjo, måske.. Jeg kunne jo prøve at opstille plusser og minusser...på en liste...

Klumme: Jeg er en slave af lister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce