Klumme: Griner du nok på dit job?

Man kan lige så godt prøve at få noget konstruktivt ud af de hjernedøde serier på Nickelodeon.

Klumme: Griner du nok på dit job?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det hænder, at mine børn lokker mig til at slæbe aftensmaden op ovenpå, så vi kan sidde ved sofabordet og spise, mens vi ser fjernsyn.

Det forekommer mig, at der er et ret højt serviceniveau her i huset, og det medfører, at det som regel er børnene, der sidder og styrer fjernbetjeningen til fjernsynet. Det medfører så også, at vi meget ofte lander på en af de Disney-kanaler, som sender hjernedøde amerikanske ungdomsserier i én ulidelig uendelighed.

For at holde det ud er jeg nødt til at tage avisen eller noget andet med op, som jeg kan sidde og kigge i, for jeg kan ikke holde ud at kigge hen på fjernsynet.

Men lyden er umulig at slippe for. Den driver mig til vanvid. Og her tænker jeg især på den dåselatter, der skal fortælle seerne, hvornår de skal grine. For dybest set er der ikke noget at grine ad.

De dér serier er absolut ikke morsomme. De er totalt u-sjove. Hvis de er udtryk for amerikansk humor, så står det da godt nok sløjt til. Så har jeg virkelig medlidenhed med Donald Trump. Tænk at skulle være præsident for et så humorforladt folk.

Men omvendt: Der må jo være nogen, der ser dem og synes, de er sjove. Ellers ville de jo ikke lave dem. Og det er måske det allermest bekymrende. Serierne må jo have et publikum. Ak-ak.

Forleden blev det for meget, og jeg slyngede bare ud i lokalet:

- Gider I virkelig se på det lort?

Det skulle jeg aldrig have sagt.

Jeg fik en alvorlig belæring fra min teenagedatter om, at det sandelig ikke var noget lort, men begavet humor på højt niveau.

Så besluttede jeg, at i stedet for at sidde og skumle og surmule og spille bedrevidende, ville jeg prøve at gå konstruktivt ind i det her.

Jeg begyndte at tænke over den dér dåselatter. Jeg ved godt, at der ikke sidder et publikum og griner på kommando, hver gang de optager et afsnit af de hjernedøde serier.

Men engang i tidernes morgen må der vel være indkaldt et korps af "grinere", som fik penge for at sidde og grine i et studie i Hollywood, så deres latter bagefter kunne gemmes på en computer.

Tænk at få penge for at grine. Tænk hvis man kunne leve af at være "griner" hos et tv-selskab. Det må da egentlig være meget fedt.

For hvor mange i dagens Danmark har egentlig tid til at grine, når de er på arbejde?

Det virker som om, alle er vildt pressede og skal nå stadig mere med stadig færre ressourcer - og så oven i købet bruge stadig mere tid på tavlemøder og samtaler med chefen om, hvor vidt man performer eller ej.

Der er sgu ikke meget at grine ad.

Måske burde man indføre det som et parameter ved tavlemøder og performance-samtaler: Hvor mange gange har du grinet på jobbet den seneste måned? Hvor mange gange skal vi sætte som mål, at du skal grine den næste måned?

For sandheden er jo, at det sjov og den joviale omgangstone, man har med kollegerne, er den virkelige værdi ved at have et job. Det er ikke det, man laver, man kommer til at savne, hvis man pludselig ikke har sit job.

Nej, det er alt det, der ligesom flyder under overfladen og ikke direkte kan gøres op i måltal og tavlemøder.

Så husk at grine, når du er på arbejde. Også selv om du ikke er ansat i et tv-studie i Hollywood.

Klumme: Griner du nok på dit job?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce