Jul 2017

Jeg er taget til Faaborg for at gå på julevandring. Jeg står midt på det julepyntede torv. Jeg kigger ind i Kanneworffs Gaard, hvor Ugeavisen Faaborg bor.

Der står en meget lille mand klædt i rødt med hvidt skæg uden for avisen. Jeg går ind i gården for at se, hvem det er. Ved døren ind til avisen står der - det ligner en nisse - med rød hue. Han holder en minitablet i hånden, størrelsen passer til ham. Jeg kikker forundret på ham. Er nisser begyndt at bruge computer, spørger jeg uden at forvente et svar.

Manden bag julehistorien

Forfatteren til julehistorien er Finn Christoffersen, 50 år.Han bor på Horneland, nær Horne, i en gammel firelænget gård.

Han er uddannet smed og arbejder som montør.  

Han fortæller om sig selv: 

- Inspirationen til at skrive kommer fra, hvad jeg selv oplever, hvad "mit hjemland" Horneland oplever, hvad Faaborg og hele Faaborg-Midtfyn Kommune oplever, hvad hele Danmark og verden oplever på godt og ondt. Mangler jeg inspiration, kikker jeg i en skuffe, jeg har, "vigtig-skuffen". Her er avisudklip, fra ugeavisen og andre mindre vigtige aviser. Jeg har skrevet noter på, hvad jeg lige kunne finde at skrive på, dér hvor jeg fik en idé, bagsiden af de snart udgåede papirkuverter, julekort, ølbrikker og visitkort.

- Min idé med denne julehistorie er at give en historie til den brede læserskare. Lige Fra julenørden, der starter med at tage julepynten frem sidst i september og tager de sidste nisser ned til påske, til alle os der juler i december, og til juleskeptikeren, der starter julegavejagten 23. december om eftermiddagen. 

 

 

 

Men svar, det får jeg. Han kikker op.

- Ja-ja, smiler han.

- Jeg er sætternisse, og vi nisser må også følge med tiden. En tablet er en nødvendig del af sætternissens hverdag, oplyser han.

Han lyder helt journalistisk.

- Ja, siger jeg tøvende.

Det kommer noget bag på mig at se en nisse med en tablet. Han snakker og forklarer mig ufortrødent videre, at han er ved at redigere i redaktørens leder i den avis, der udkommer på tirsdag.

- Redigere, spørger jeg forbløffet.

- Ja-ja, griner han.

- Hun skal havde lidt hjælp med vokalerne.

Hold da op, tænker jeg, han har styr på vokalerne.

- De bliver så urolige derinde, hvis der går en hel december måned, uden at de hører fra mig, fortæller han smågrinende.

- Men det er heller ikke sket endnu i mine 250 år som sætternisse, klukgriner han videre.

- Sidste år havde jeg travlt, så de måtte undvære mig lige til den 20. december. Da var de ved at blive urolige for, at jeg havde forladt branchen, smiler han lidt sørgmodigt.

- Men det har jeg ikke, fortæller han, mens han lyser op i et smil.

- Jeg har bare fået udvidet mit område til både Fyn og Jylland nu, efter der er sket fusioner i mediebranchen.

Nu er jeg for alvor ved at tabe underkæben. Er det en nisse, der fortæller mig det her? Han taler nærmest som en udenrigskorrespondent, mens han pakker sin tablet sammen.

- Det er mange år siden, jeg kunne blive i Faaborg hele december, siger han med et eftertænksomt smil.

- Kan du havde en hyggelig eftermiddag, hilser han, da han forlader gården på vej mod Grønnegade.

- Tak i lige måde, mumler jeg, men da er han for længst forsvundet om hjørnet. 

Fortabt fra menneskeverdenen hører jeg stemmer, der taler - ikke til mig - men de taler sammen. Jeg får øje på tre mænd, det er jo jul, så måske er det de tre vise mænd - fra Faaborg?

Vise og vise? Ville nogen måske sige. De tre herrer er journalister fra ugeavisen. Oppe i vinduet står "redaktøren" og kikker efter dem, mens hun gnasker julegodter! Julegodter, ikke dårligt! Hvor er herrerne nu henne? Jeg må efter dem, måske skal de hen til nissen og havde juleøl, det vil jeg ikke gå glip af.

Da jeg står ude på Torvet og spejder omkring, er de forsvundet.

Jeg får øje på det store juletræ på Torvet. Der står en nisse med en meget høj hue ved træet. Jeg går over til ham.

- Hej, hilser han.

Jeg hilser glad igen.

- Ved du, hvordan de pynter det store juletræ, spørger han mig.

- Ja-ja, de bruger en lastbil med kran og en mandskabslift.

Denne gang er det mig, der har styr på teknikken.

- Ja, siger nissen med den meget høje hue.

Han hedder for øvrigt Huehøj. Ude i juletræsskoven er det en lille hund, der pynter det store juletræ, fortæller Huehøj.

- Nåå, siger jeg lidt skeptisk.

- Hvordan kan en hund pynte juletræ, spørger jeg.

- Og hvor ligger juletræsskoven?

Han slår et trylleslag, og så står vi midt i juletræsskoven langt uden for Faaborg.

I juletræsskoven er der små og store juletræer. Nogle skal ind i stuen hos en familie, allerede til den jul, der kommer til os om nogle dage. Andre må vente til næste jul. Nogle er så små, at de først om flere år er store nok til at blive rigtige juletræer.

Vi kommer til juletræshuset, som ligger midt i juletræsskoven. I huset bor juletræshunden Kogle Kvist med sin familie. Kogle Kvist er en lille hvid hund med brune pletter og små brune ører, og så har han nissehue på.

Inde i haven står der et stort juletræ. Kogle Kvist er ved at pynte juletræet. Han kan nemlig klatre i træer - juletræer. Kogle Kvist pynter træet med hjerter, kræmmerhuse og engle. Jeg står og kikker på den lille hund, der med et kræmmerhus i munden løber op i træet. Han bruger træets grene som trappe, som en trappe i et højhus, og efter at havde hængt kræmmerhuset på en gren, tager han turen ned igen. Denne gang efter et hjerte. Sådan bliver han ved, til hele træet er pyntet.

Huehøj trækker mig i ærmet.

- Vi må tilbage til Torvet, siger han.

Vi har vist stået i haven i lang tid. Da vi igen, med et trylleslag, er tilbage på Torvet, er det blevet mørkt.

- Hygge-hejsa, vinker Huehøj.

- Jeg skal hjem og spise risengrød, inden jeg skal se julekalender sammen med de andre nisser. Vi ses, smiler han.

- Vi ses, mumler jeg efter ham.

Jeg kikker rundt på Torvet. Jeg må vist finde en knejpe, hvor jeg kan få en kop kaffe, et glas mørkt juleøl, en lille skarp og måske risengrød.

Jeg finder en lille café. Menneskenisse-servitricen serverer en kop kaffe, en mørk juleøl og en lille skarp for mig. Hun glemte risengrøden!

Hvor mon de tre vise mænd er blevet af? Jeg må kikke efter dem i avisen på tirsdag!

Glædelig Jul!

  • fyens.dk