Frustrerede beboere: Rågekoloni i midten af Ringe vokser og vokser

Henrik Maegaard faldt hurtigt for huset på Guldhøjvej med den lille skov meget tæt ved. Dengang var der ingen råger i træerne 20-30 meter fra hans hus. Det er der nu. Foto: René Johansen

Frustrerede beboere: Rågekoloni i midten af Ringe vokser og vokser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Guldhøjvej midt i Ringe er beboere stærkt generet af råger. Skydning af rågeungerne har ikke haft effekt, og beboere peger på skrappere midler for at få bugt med rågernes støj.

Ringe: De fleste har nok på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med generende råger, som larmer og skriger - især tidligt om morgenen og om aftenen.

Det har beboerne på Guldhøjvej i Ringe i hvert fald, for her er Henrik Maegaard og andre i høj grad plaget og generet af en større koloni af de sorte fugle.

- Jeg købte huset i 2011, og der var ikke én råge her. Det startede nok et par år efter, og det er bare taget til. Forleden talte jeg løseligt til mere end 200 fugle, der fløj rundt over træerne, siger Henrik Maegaard.

- Jeg kan ikke sove med åbent vindue, for de starter meget tidligt med at flyve rundt i store flokke og skrige. Den lyd de laver, den er rent ud sagt afskyelig, bemærker Henrik Maegaard, som i tilgift får adskillige fugleklatter på hus, bil og terrasse oven i larmen.

Regulering af råger
Råger er fredet efter jagtlovgivningen. Efter det gældende fuglebeskyttelsesdirektiv fra EU kan der ikke fastsættes jagttid på råger.

Naturstyrelsen kan dog give tilladelse til regulering - blandt andet af hensyn til menneskers sundhed (støj). Der reguleres årligt op mod 110.000 råger. Størsteparten er unger.

Der kan gives tilladelse til regulering af voksne råger - men kun i perioden 15. januar til 15. marts, mens tilladelse til regulering af rågeunger uden for reden kan gives i perioden 1. maj til 15. juni.

Der kan også gives tilladelse til fjernelse af reder i perioden 15. februar til 31. maj.

Det er også en mulighed at skræmme en koloni væk. Men der er særdeles svært, og risikoen er, at der etableres flere nye kolonier.

Kilde: Naturstyrelsen Fyn
Fugleklatter på borde, stole og bil. Rågernes efterladenskaber er synlige mange steder. Foto: René Johansen
Fugleklatter på borde, stole og bil. Rågernes efterladenskaber er synlige mange steder. Foto: René Johansen

Hårdere metoder

Han har henvendt sig med problemet til kommunen, der har søgt om at regulere bestanden af rågeungerne på stedet. Det kan ske en gang om året.

- Man har godt nok lavet den her regulering, men har du 100 reder, og de får 2-3 unger hver, så kan du godt regne ud, at hvis man skyder halvdelen og bare halvdelen af ungerne kommer tilbage året efter, så har du en udvidelse konstant, siger Henrik Maegaard, der ikke er alene med holdningen om, at der skal gøres noget mere for at få bugt med problemet.

Den holdning deler naboen Jacob Dyrehauge.

- Der bliver bare flere og flere. I starten var vi egentlig ikke så generet af det, men nu er det en støjgene uden lige. De starter ved 4-tiden om morgenen, og jeg vågner ved det, forklarer Jacob Dyrehauge.

Begge peger på, at man for år tilbage skred noget anderledes til værks i den nærliggende Guldhøj Børnehave. Her blev rågerederne pillet ned fra træerne, men efter børnehaven er lukket, er rågerne ved at vende tilbage.

Sådan lyder en råge

- Det er makabert at dræbe fuglene, og kan man gøre noget andet, så ser jeg da også helst det. Jeg tror, at man er nødt til at pille rederne ned eller fjerne træerne, for det her harmonerer ikke i tæt bebyggelse.

- Man er nødt til at gå skridtet videre, for gør man ikke noget, så bliver problemet bare større og større, påpeger Jacob Dyrehauge.

Strikse regler

Både Jacob Dyrehauge og Henrik Maegaard er godt klar over, at der er regler for, hvordan man må agere i forhold til råger.

- Det er en dialog, jeg gerne vil have, for jeg kan ikke forstå, hvorfor råger skal være fredet inde midt i byen. Jeg har også lagt op til, at man kan jage dem væk, for der findes højttalere med forskellige lyde, og gør man det, inden de begynder at yngle, så kan man faktisk få jaget dem væk, mener Henrik Maegaard.

- Det var man dog ikke indstillet på fra kommunens side, for så kunne rågerne flytte til et andet sted, hvor de så generer nogle andre. Men noget skal der gøres, understreger Henrik Maegaard, der gerne så, at rågerne i stedet slog sig ned i skoven mellem boldbanerne nogle hundrede meter væk fra Guldhøjvej.

Han påpeger, at han på ingen måde er fuglehader. Tværtimod ville han faktisk gerne have er rigt fugleliv i sin have. Som han i øvrigt havde, inden han flyttede ind til byen i 2011.

- Jeg har kun masser af råger, krager og en enkelt solsort. De andre er skræmt væk. Det er slut med at fodre fugle i haven, for rågerne flyver med hele kugler, bemærker Henrik Maegaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til situationen fra Faaborg-Midtfyn Kommune på grund af ferie hos den ansvarlige på området.

Frustrerede beboere: Rågekoloni i midten af Ringe vokser og vokser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce