Fra borgerkrig til mødested: Ringes kunstbænk fylder to år

Bent og Ny Andersen, Ringe, går forbi dagligt forbi kunstbænken, når de går tur ved Ringe Sø. De var tidligere nogle af bænkens skarpeste kritikere, men siden har de accepteret, at den er der. Foto: Maja Julskjær

Fra borgerkrig til mødested: Ringes kunstbænk fylder to år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det stormombruste kunstværk, kunstbænken Termini, fylder to år. Tag med på et tilbageblik til kunstbænkens turbulente tilblivelse og få et kig ind i bænkens fremtid.

Ringe: Et uhyre, en kunstbæ. Og en række andre ukvemsord. Den omdiskuterede kunstbænk, Termini, der i 2014 og 2015 fik sat Ringe på Danmarkskortet, fylder to år lillejuleaften.

I mange måneder op til tilblivelsen var der vilde protester mod kunstbænken ledet af en hård kerne af bænkmodstandere, men da først bænken stod klar og blev indviet med en festlig begivenhed 23. december 2015, døde modstanden ud. Og nu ligger den der bare, den 55 meter lange betonbænk ved bredden af Ringe Sø.

Meget kunne tyde på, at Ringe-borgerne har taget bænken til sig, i hvert fald accepteret, at den er der, for lige så intens, debatten var, før bænken blev til, lige så stille blev der, da først den lå der. Men det vender vi tilbage til lidt senere.

Noget, der nærmest kryber hen ad jorden kan ikke rigtig kaldes et vartegn, men den har jo fået den omtale, den skulle have, og den blev lidt berømt.
Bent Andersen, talsmand for den daværende Foreningen til beskyttelse af Ringe Sø
250 betonelementer
Kunstbænken har fået navnet Termini og er tegnet af Poul Ingemann.

Bænken stod færdig i december 2015 og blev indviet 23. december samme år.

Den er 55 meter lang og består af 250 betonelementer.

Prisen for bænken var omkring 1,5 millioner kroner.

Faaborg-Midtfyn Kommune bruger hvert år 8000 kroner på at fjerne og forebygge graffiti på kunstbænken.
Natur- og Miljøklagenævnet sendte i efteråret 2014 en delegation til Ringe for at besigtige den klage, de havde modtaget fra bænkmodstanderne. Arkivfoto: Laust Jordal
Natur- og Miljøklagenævnet sendte i efteråret 2014 en delegation til Ringe for at besigtige den klage, de havde modtaget fra bænkmodstanderne. Arkivfoto: Laust Jordal

Modstand kom bag på formand

Idéen til kunstbænken blev født af Byforum i Ringe i 2011, og i 2012 besluttede politikerne i kommunalbestyrelsen, at det var bænken, der skulle være Ringes vartegn og ikke en skulptur i en af byens rundkørsler, som det ellers var blevet foreslået.

Lene Høsthaab (V), der ved årsskiftet siger farvel til kommunalpolitik, var en af dem, der gang på gang måtte stå på mål for beslutningen om en kunstbænk - både som formand for kommunens kunstråd og for det daværende kultur- og fritidsudvalg.

Hun tænker tilbage på "fødslen" som en turbulent tid, men hun var aldrig i tvivl om, at beslutningen om en bænk var den rigtige.

- Og det, at der ikke har været nogen synderlig snak, protester eller skriverier i de to år, der er gået, er for mig et tegn på, at det var det rigtige, siger hun.

Kom det bag på dig, at der var så meget modstand?

- Ja, det gjorde det. Jeg tror ikke, der var nogen af os, der havde overvejet, at det kunne blive så voldsomt. Men hvad var det så, der gjorde det? Var det fordi vi ikke havde orienteret godt nok om tankerne omkring det? Det er svært at sige. Men kunst er der jo både for at blive set og for at skabe en form for debat. Det skal kunsten og kulturen skal kunne bære, at man har de har snakke og diskussioner, siger Lene Høsthaab.

Oprindeligt var tanken, at bænken skulle ligge på Søvejssiden af søen og være en 400 meter lang elipse, men politikerne valgte at lytte til protesterne og flyttede bænkens placering og ændrede i udformningen og størrelsen. Det var dog aldrig på tale helt at droppe projektet, slår Lene Høsthaab fast.

- Jeg mener ikke, der var nogen i kommunalbestyrelsen, der var imod, og det, at vi var enige om det, gjorde, at jeg slet ikke var i tvivl. Vi accepterede, at folk skulle have lov at have en mening omkring det. Men det var voldsomt, og selvfølgelig påvirkede det da én, og det var også derfor, vi valgte at lave den lidt om og placere den et andet sted.

Bænkmodstanderne Niels Sørensen (tv) og Bent Andersen afleverer 852 underskrifter mod kunstbænken på rådhuset i Ringe i 2014. Arkivfoto: Camilla Christoffersen.
Bænkmodstanderne Niels Sørensen (tv) og Bent Andersen afleverer 852 underskrifter mod kunstbænken på rådhuset i Ringe i 2014. Arkivfoto: Camilla Christoffersen.

- Bedre end frygtet

En af bænkens skarpeste modstandere var Bent Andersen fra Ringe, der sammen med sin kone Ny og en flok andre modstandere i Foreningen til beskyttelse af Ringe Sø, kæmpede en indædt kamp for at få bænkplanerne forpurret. Det lykkedes som bekendt ikke, men Bent Andersen er i dag glad for de ændringer, det lykkedes modstanderne at få trumfet igennem.

- Jeg glæder mig over, at det lykkedes for os at få bænken flyttet om til Nordagerskolen, hvor det før var meningen, den skulle ligge på Søvej og være meget dominerende. Det var oprindeligt meningen, den skulle være 400 meter lang, men det lykkedes os at få den helt ned på cirka 50 meter. Så ser man på det, er jeg egentlig helt fornøjet, siger Bent Andersen, der sammen med sin kone dagligt går forbi bænken, når de går tur ved søen. Og det glæder ham at se bænken blive brugt.

- Den bliver brugt flittigt, og på mange måder er det udmærket. Så enden blev meget bedre, end jeg havde frygtet. Man vænner sig jo til det nye.

Overreagerede I dengang?

- Aaarh. Det har jeg også tænkt på, men det synes jeg nu ikke, vi gjorde. Jeg synes jo, at vores arbejde har båret frugt, så alt i alt synes jeg, vi har gjort en god indsats, lyder det fra Bent Andersen.

I januar 2014 indsamlede modstanderne 852 underskrifter mod kunstbænken, som de afleverede på rådhuset i Ringe

De sendte også en klage til Natur- og Miljøklagenævnet, der i oktober 2014 sendte en delegation ud for at besigtige området. De fandt dog ikke grundlag for at stoppe projektet, og den 23. december året efter blev bænken så indviet.

Bænkmodstandernes kamp var med til at sætte Ringe på Danmarkskortet, og mange landsdækkende medier fulgte sagen i tiden op til den dramatiske tilblivelse.

- Det praler jeg lidt af, for med vores indsats gjorde vi jo i virkeligheden rigtig god reklame for bænken, og jeg ved da, at mange er fartet her til for at se den, griner Bent Andersen.

Selv har han flere gange haft besøg af gamle skole- og soldaterkammerater, der lige skulle se den famøse bænk.

Bent Andersen mener dog stadig ikke, at bænken er det rette vartegn for Ringe.

- Noget, der nærmest kryber hen ad jorden kan ikke rigtig kaldes et vartegn, men den har jo fået den omtale, den skulle have og den blev lidt berømt, siger han.

Modstandsforeningen nedlagde i øvrigt sig selv i 2016.

Interessen var stor, da kunstbænken blev indviet 23. december 2015. Her fra venstre ses kunstbænkkunstner Poul Ingemann, tidligere operachef Jesper Buhl, der havde skrevet en sang til bænken, og politiker og formand for Kunstrådet, Lene Høsthaab (V). Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Interessen var stor, da kunstbænken blev indviet 23. december 2015. Her fra venstre ses kunstbænkkunstner Poul Ingemann, tidligere operachef Jesper Buhl, der havde skrevet en sang til bænken, og politiker og formand for Kunstrådet, Lene Høsthaab (V). Arkivfoto: Andreas Bastiansen

Planerne strandede

Før kunstbænken stod færdig, var der nærmest ingen grænser for, hvad den kunne bruges til, og både koncerter og loppemarkeder blev nævnt som muligheder. Siden indvielsen 23. december 2015 har det dog været småt med arrangementer ved bænken, lige som værket heller ikke har fået en infotavle som ellers er kutymen for kunstværker.

Men ifølge kunstrådsformanden Lene Høsthaab er der ingen særlig årsag til, at planerne er strandet.

- Der har bare ikke været nogen, der har stået for, at der blev skabt noget aktivitet eller liv dernede, og det samme med en infotavle. Men det kunne man da godt arbejde på, så man får fortalt historien om bænken, synes jeg. Når først den er kommet op, og den er blevet indviet, så er der jo kommet nye projekter og andre ting, man skal bruge kræfter på. Men det er bestemt ikke, fordi man ikke ville, eller fordi der var nogen, der var modstandere af det, siger hun.

Kunstbænken består af 250 betonelementer og er støbt af betonvarefabrikken Randal Beton i Fredericia. Foto: Maja Julskjær
Kunstbænken består af 250 betonelementer og er støbt af betonvarefabrikken Randal Beton i Fredericia. Foto: Maja Julskjær

Scene for performancekunst

nsSelv om det har været småt med med større arrangementer på kunstbænken, betyder det ikke, at der slet ingen har været. Ringes ungdom har flere gange holdt fest på kunstbænken i de sene nattetimer, og den bliver ofte brugt som udflugtsmål eller hvilested for folk, der går tur rundt om søen. I sensommeren valgte Jan og Marie Ovesen fra Ringe endda at blive borgerligt viet på bænken.

Meget kunne tyde på, at 2018 for alvor bliver året, hvor bænkens funktion som kunstværk kommer til sin ret. Kunstbænken bliver nemlig en del af den landsdækkende kunstkampagne "Værk din verden", og kunstner Christian Elovara Dinesen vil sammen med midtfynske unge lave performancekunst med bænken som kulisse.

Projektet går i gang i det nye år, og i løbet af foråret vil man kunne opleve de første performanceværker, som bliver filmet, klippet sammen og "udstillet" på en skærm ved bænken.

Kunstneren er inspireret af de unges brug af bænken som feststed, og det kommer til udtryk i den måde, han vil holde ferniseringen på.

- Jeg forestiller mig, at ferniseringen skal en fest, et rave. Det vigtigste for mig er de unge, at arbejde med dem og lave det i øjenhøjde med dem, siger kunstneren, der derfor hellere holder fernisering klokken to om natten efter en gymnasiefest, end klokken 12 lørdag middag, hvor hele byen deltager.

Fra borgerkrig til mødested: Ringes kunstbænk fylder to år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce